 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Amerikanisme
I 1976 gik folk i den såkaldte vestlige verden, (og fra mange andre lande i den såkaldte tredje verden) rundt med T-shirts, sokker, bælter, bukser o.l. pyntet med det nordamerikanske flag i mere eller mindre fantasifulde udgaver og forvrængninger. De bar en ideologi - amerikanismen - som mode, og de fejrede samtidigt, at USA blev 200 år. I en rus af kommercialisme og cirkus blev det fejret, at for to hundrede år siden blev den første moderne demokratiske forfatning vedtaget, i forbindelse med at de engelske kolonier i Nordamerika erklærede sig for uafhængige. Det land der engang havde stået som selve symbolet for frihedselskende kræfter i Europa, havde i løbet af disse år udviklet sig til at blive verdens stærkeste militærmagt, det rigeste land i verden og det land der gennemførte en systematisk økonomisk udbytning af store dele af resten af verden. Det var et samfund, der var spaltet og i færd med at rives op af moralske, økonomiske og politiske krisetendenser. Det var et af de mest voldelige samfund i verden. Midt i rigdommen fandtes der store grupper, der levede på eller under eksistensminimum. Landets etniske minoriteter - de sorte, indianerne, spanskamerikanerne - blev alle udsat for diskriminering - både åbent og skjult. Landets præsident havde måttet gå af på grund af en korruptionsskandale. Det var en drøm, der var blevet til et mareridt.
Begrebet amerikanisme står for noget tvetydigt. På den ene side er det de idealer, der findes nedskrevet i uavhængighedserklæringen fra 1776. Idealer om frihed og lighed. Idealer der gav genklang i den store franske revolution. På den anden side er det de undertrykkende træk, der har klæbet ved USA siden dette år. Det var i 1776 en statsdannelse der tillod slaveri, og som var indblandet i en udryddelseskrig mod landets oprindelige indbyggere - indianerne. I løbet af nationens historie kom USA på den ene side til at stå som målet for utallige fattige og undertrykte fra Europa; På den anden side mødte mange af emigranterne kun udbytning og undertrykkelse i deres nye fædreland. Og den amerikanske kapital og militærmagt underlagde sig og udbyttede folk fra andre dele af kontinentet og fra resten af verden. USA var frem for noget andet rigdommens land, men midt i rigdommen fandtes hele tiden en uhyre og bundløs fattigdom. USA var landet, der sammen med andre stater knuste fascismen i 2. Verdenskrig, men den amerikanske militærmagt afsluttede samtidig sin krigsindsats med at slippe atomkrigen løs over Hiroshima og Nagasaki. Landet stod frem som lederen af den såkaldte frie verden, samtidig med at det undertrykte friheden direkte og indirekte i lande over hele verden. USA mistede for alvor glansen i slutningen af 1960'erne. Krigen i Indokina, fattigdommen, racismen og korruptionen viste, hvad det virkelige indhold i amerikanismen var.
Men myten om Amerika lever fortsat videre. Den spredes og breder sig som noget tvetydigt. Den er knyttet til et enormt kulturindustrielt imperium. Den kommer til udtryk i film, i musik, i litteratur, i tøj, i sprog (moderne dansk vrimler med nordamerikanske udtryk). Danskere klæder sig efter nordamerikansk mode. Kunstneriske mønstre er opbygget udfra nordamerikanske erfaringer. Det gælder bl.a. en vis type kriminalromaner, rock'n roll, jazz, hiphop, westerns. Men begrebet amerikanisme er i særlig grad knyttet til de myter, der er bygget op omkring populærkulturen. Især «drømmefabrikken» - Hollywood. Selve indbegrebet af de amerikanske myter, såsom troen på, at det er et samfund, hvor alle kan finde lykken, hvor rigdom kan skabes i løbet af en enkelt nat, og at det bare gælder om at stole på sig selv og sine våben, er videreført og forstærket gennem utallige produkter fra dette centrum for underholdningsindustrien.
Billedet af USA som frihedens hjemland spredes umærkeligt, og til dette billede er der knyttet klare forestillinger om materiel lykke. Frihed er indenfor rammerne af amerikanismen knyttet til fritid, til fraværet af arbejde. Denne frihed består af Californiens strande, store biler, ungdom, tyggegummi, Coca Cola. Amerikanismens mønstre er en del af Vestens hverdag. Den møder os i reklamefilm, i aviser, i musik, i ugeblade og i politik. Det er ikke hyppigt, denne ideologi træder klart frem, men når den gør det, er det en militant og intolerant holdning, der kommer til udtryk. Da er den rettet mod dem, der stiller sig tvivlende overfor, hvorvidt lykken findes i USA og til myten om frihedens og godhedens hjemland, og mod de der peger på nødvendigheden af social forandring. McCarthyismen, heksejagten på anderledes tænkende i 1950'erne, er en del af amerikanismens fremtrædelsesform. Det er også undertrykkelsen af den radikale tradition i USA. Af dem der rejste sig mod krigen i Vietnam. Af de der stod frem som ledere af de sorte og undertrykte masser.
Det er karakteristisk for hvorledes amerikanismen fungerer, at den har sine talsmænd og militante forsvarere i de amerikanske lydstater rundt omkring i verden. McCarthyismen var et internationalt fænomen. Lokale McCarthyister stod frem i det ene land efter det andet. I Danmark rettede socialdemokrater en voldsom anti-kommunistisk hetz mod kommunister. Amerikanismens styrke kom mange til at opleve i slutningen af 60'erne, da intellektuelle fra hele verden opfordrede til boykot af USA. Da rykkede de ud - alle USA's forsvarere - og beskyldte krigsmodstanderne og det vietnamesiske folks tilhængerne for at være antidemokrater, for at være kommunister og for at have glemt: «hvad USA gjorde for os under krigen». Den nordamerikanske «propagandamaskine» fungerer ikke som et tungt, trægt og kedeligt «trykkeri» for grovkornede og talentløse slagord. Den fungerer som et forsvar for en livsstil. Den træder først åbent og kraftfuldt frem i det øjeblik en antiamerikansk holdning bliver tydelig i brede kredse.
Amerikanismen gennemsyrer vore liv. Den kommer klart - eller mindre klart - til udtryk, men i den vestlige verden er vi alle «børn af USA» - på ondt og godt. USA er en realitet, vi forholder os til politisk. Det er en myte, vi lever med, og som vi forholder os til bevidst eller ubevidst. Til tider bærer vi den på. Den omfavner os som tøj.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 33.630