Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Pax blev oprettet som forlag i Norge i 1964. Forlaget udsprang af kredsen omkring det pacifistiske månedsskrift Pax, som organisationen Folkereisning Mot Krig siden 1962 havde udgivet. Den drivende kraft var Tor Bjerkmann, som var leder for Pax frem til 1972. Siden er forlaget blevet ledet kollektivt af de ansatte.

Målsætningen var i udgangspunktet pacifistisk: I centrum stod bogudgivelser omkring emner som krig-fred og international politik. Profilen var venstreradikal. I slutningen af 1960'erne var Pax blevet et socialistisk forlag, og i 1970'erne var marxistiske og feministiske udgivelser et fremtrædende træk. Selv om Pax havde sit udspring i et organisatorisk miljø, har forlaget altid bevaret en uafhængig stilling i forhold til organisationer og partier.

Det har tilstræbt at være et forlag for venstrefløjen i bred forstand. Nogle opgaver har det imidlertid været naturligt at overlade til andre forlag: Værnet om den marxistisk-leninistiske ortodoksi (NKP's Ny Dag og senere også AKP's Oktober Forlag) og hovedparten af den socialdemokratiske litteratur (Tiden Norsk Forlag).

I perioder har også borgerlige forlag udgivet «paxbøger». Sammenlignet med de dominerende borgerlige forlag i Norge er Pax et lille forlag, men sammenlignet med venstrefløjsforlag i andre europæiske lande er Pax et stort forlag. I de andre skandinaviske lande findes der ingen parallel til Pax; Særlig i Danmark findes der en række venstrefløjsforlag, som kommer og går som tiderne skifter. Den mest nærliggende internationale parallel til Pax er det franske Maspero, men dette forlag har alligevel ikke den samme bredde i typen af emner og problemstillinger og er mere ensidigt specialiseret i teoretiske udgivelser.

Kritisk, radikal samfundsvidenskab har altid været en vigtig del af Pax' udgivelser: Vilhelm Aubert, Erik Grønseth, Svein Haugsgjerd, Harriet Holter og Thomas Mathiesen har været blandt bidragsyderne.

Den kontroversielle debatbog har præget boglisterne. Blandt dem der skiller sig ud, er Ottar Brox' «Hva sker i Nord-Norge?» (1966), Hartvig Sætras «Populismen i norsk socialisme» (1971, omarbejdet udgave under titlen «Den økopolitiske socialismen»), og den feministiske essaysamling «Myten om den gode mor» (1973). Blandt de markante kvindepolitiske udgivelser i 1970'erne bør desuden nævnes «Kvindens årbog» (1974-77) og håndbogen «Kvinde kend din kropp» (1977).

Omstridt var også serien af «lille røde»: «Den lille røde for skoleelever» (1969), «Soldatens lille røde bog» (1970) og «Guds lille røde bog» (1970). Nogle publikationer kom på et afgørende tidspunkt i kampen om opinionen. «Vietnammagasinet», udgivet i samarbejde med bl.a. fagbevægelsens radikale fløj, og håndbogen «Fakta om Vietnam» bidrog utvivlsomt til at give modstanden mod den nordamerikanske krigsføring et gennembruddi norsk opinion i 1965-66. I denne sammenhæng må også nævnes «ABC om EEC» (1971) af Arne Haugestad, Folkebevægelsens daglige leder.

Allerede fra starten lagde Pax vægt på at formidle internationale, venstreradikale forfatterskaber: David Horowitz, Franz Fanon, Che Guevara, Stokely Carmichael, Erich Fromm, Herbert Marcuse, Hannah Arendt, Paul Baran, Paul Sweezy, Simone de Beauvoir, Jean-Paul Sartre, Doris Lessing, Peter Weiss, Rudolf Bahro m.fl. Tidlig i 1970'erne kom Marx-udgaven i 7 bind foruden andre socialistiske klassikere som f.eks. Rosa Luxemburg, Eduard Bernstein, Leo Trotskij. En central udgivelse var «Filosofi-biblioteket» - en samling i 18 bind af filosofiens klassikere fra antikken til vor tid, også med originalbidrag af norske filosofer. Det største enkeltprojekt har været Pax Leksikon i 6 bind. Af norske forfattere er det fremfor alt Jens Bjørneboe der tit markerer sig med romaner, skuespil og essays.

Det var Pax der lancerede den seriøse billigbogsproduktion i Norge. I mange kredse blev paxbøger et synonym med billigbøger overhovedet. Gennemslaget for paxbøgerne hang også sammen med, at der blev lagt vægt på at give bøgerne et moderne omslagsdesign på et højt æstetisk niveau: Først Arild Kristo og senere bl.a. Bruno Oldani, Peter Haars, Bjørn Roggenbihl og Harald Gulli.

Tidsskrifterne har udgjort et vigtig indslag i udgivelserne. Først tidsskriftet Pax (1962-69), derefter Kontrast (1965-) og senere Miljømagasinet (1972-) og det skolepolitiske tidsskrift Praxis (1972-79).

Gennem en årrække har Pax haft en stor gæld. De første to-tre år gav et godt økonomisk resultat. Men den store udvidelse i 1967-68 gik galt og gav økonomiske problemer, som siden har fulgt forlaget. Pax var nærmest sammenbruddet i 1969, da højrefløjen med Morgenbladet i spidsen aktionerede mod forlaget i form af bl.a. anonyme breve til kreditorer i en situation, hvor forlaget havde store økonomiske problemer. Pax har foretaget flere udvidelser af aktiekapitalen og har i 1979 ca. 5.000 aktionærer.

Som socialistisk forlag eksisterer Pax i spændingsfeltet mellem politisk organisationsliv og kommerciel forretningsdrift. Da det må operere på et marked, adskiller det sig fra andre organisationer på venstrefløjen. Da det er organisk knyttet til en politisk bevægelse, adskiller det sig fra borgerlig forlagsdrift.

Pax har siden 1970'erne haft et veludviklet samarbejde med det danske forlag Modtryk.

R.S.