Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Falsk bevidsthed bruges om en forkert tolkning eller forkert systematisering af erfaringer. Den er individets forvrængede forståelse af den ydre virkelighed. Udgangspunktet er, at bevidstheden er subjektets forståelse og tilegnelse af verden udenfor sig selv. Denne ydre verden kommer til os via sansning - som struktureres hos individet gennem oplevelser og erfaringer. Principperne bag denne systematisering udspringer med andre ord af forestillinger og teorier om hvordan verden er, forestillinger som kan være en forvrængning af de samfundsmæssige forhold. Derfor er enkeltindividets forståelse eller forvrængninger egentlig ikke individuelt givet, men hænger sammen med de kollektive forestillinger om virkeligheden, som et givet samfund skaber for at forstå sig selv. Den kommer til udtryk som et samfunds ideologi - den «kollektive» falske bevidsthed.

Problemet med begrebet falsk bevidsthed er, at det prøver at sige noget om forholdet mellem erfaringer og en «rigtig» fortolkning af dem. Det vil sige noget om, hvad der er den egentlige virkelighed. Det forudsætter, at det findes en sand teori, en rigtig fortolkningsramme. Teorien får da forrang fremfor erfaringer, som ud fra teoriens rammer får status som sande eller falske. Erfaringer bliver «falske» og kan politisk afsværges og overses hvis de ikke bekræfter teorien eller er umiddelbart mulige at fortolke indenfor teoriens rammer. Det er klart, at erfaringer skal fortolkes. Fortolkningerne ligger ikke indenfor de rammer som vi direkte erfarer. Men sagen er, at teorien også har sine begrænsninger og ikke altid og til en hver tid omfatter vores samfundsmæssige erfaringer. Et godt eksempel på at begrebet falsk bevidsthed bruges på denne måde for at afvise noget, er mange marxisters reaktioner på kvinders påstand om, at de bliver undertrykt af mænd. Kvinders erfaringer afvises her som uvæsentlige, fordi hovedmodsætningerne går mellem klasser, og fordi disse modsætninger synes at bestemme alt. Begrebet falsk bevidsthed har altså været problematisk, fordi det af visse grupper bruges til at slå folk i hovedet med, når erfaringer fra grupper eller personer ikke stemmer med marxisternes lærebøger, og når erfaringerne er systematiseret på en anden måde end deres egne.

Dette berører egentlig ikke indholdet i forholdet mellem den subjektive forståelse og fortolkningen af denne, men viser hvordan en givet brug af teori bruges til at afsværge erfaringernes virkelighed. Det er ikke erfaringerne i sig selv som er sande eller falske, men fortolkningerne af dem. Derfor er det uheldigt, at begrebet «falsk bevidsthed» bliver tilknyttet erfaringernes indhold og ikke til deres fortolkning. Erfaringer er erfaringer - virkeligheden er mest virkelig - og hverken sande eller falske. Falskheden eller fordrejningerne af erfaringerne ligger i, at vi ikke kan erkende verden direkte. Det er noget, som ligger udenfor grænserne for den individuelle erfaring. Disse grænser for erfaringer gør, at vi ikke kan erfare samfundet i sin helhed - hvordan det «egentlig» er. Det hænger sammen med samfundets organisering og med hvordan det herskende sociale og politiske system forklarer denne helhed for os. Det er det mellemliggende filter, som eventuelt fejlagtigt systematiserer vores erfaringer .

Det er disse rammebetingelser, det er interessant at identificere. De viser sig ikke direkte, men må efterspores gennem refleksion af de systematiserede forestillinger om samfundet. Her er teori og teoridannelse nødvendig, men ikke for at fortrænge erfaringerne. De repræsenterer to forskellige forståelsesnivauer. Meningen med at finde ud af vor «falske bevidsthed» er at finde ud af noget om erfaringernes ramme og fortolkning og ikke en kategorisering af erfaringer i sig selv som sande, falske eller uvæsentlige.

B.M.G. / S.N.