Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Efterretningsbegreb formuleret af CIA om operationer, der får uforudsete og utilsigtede konsekvenser. Centralt placeret står Storbritanniens, USA's og Israels støtte til fundamentalistiske religiøse grupper, der siden har udviklet sig til brutale bevægelser, der har gennemført blodige operationer.

I 1930'erne og specielt efter 1945 støttede Storbritannien udvandringen af zionister til Palæstina. Det lå i forlængelse af Balfourdeklarationen fra 1917, hvor Storbritannien havde lovet zionisterne et land, der ikke var deres. Zionisterne syntes ikke erobringen af Palæstina gik stærkt nok og dannede derfor terrororganisationerne Irgun og Stern, der ikke blot myrdede palæstinensere ved massakrer, men også britiske soldater. I juli 1946 bombede de King David hotellet i Jerusalem. Det kostede 91 mennesker livet. I september 1948 myrdede de FN fredsmægleren Folke Bernadotte. Israels blodige krige mod dets nabolande udløste i 1973 den såkaldte oliekrise, hvor landene i Mellemøsten nationaliserede olien fra de vestlige koncerner og gennem dannelsen af OPEC begyndte at bestemme prisen på olie.

I 1979 invaderede det daværende Sovjetunionen Afghanistan, hvor en verdslig regering var under pres af et islamistisk oprør. USA gik ind og støttede de islamistiske grupper med milliarder af US$ til våben og træning. Kampen mod de vantro russere tiltrak proselytter fra det meste af den arabiske verden. Deriblandt milliardærsønnen Osama bin Laden fra USA's allierede Saudi Arabien. Ud af de USA støttede grupper voksede Taliban, der i 1997 tog magten i Afghanistan og Al Qaeda under ledelse af bin Laden. Al Qaeda hvis medlemmer oprindelig var trænet af USA gennemførte fra starten af 1990'erne en lang række aktioner rettet mod USA. Baggrunden var USA's etablering af militærbaser i Saudi Arabien efter den 1. Golfkrig i 1991. I 1993 angrebet på World Trade Center i New York, i 1998 angreb på USA's ambassader i Tanzania og Kenya, i 2000 på krigsskibet USS Cole og i 2001 angrebene på World Trade Center og Pentagon.

Efter Israels besættelse af en endnu større del af Palæstina under 6 dages krigen i 1967, blev den palæstinensiske befrielsesbevægelse PLO drastisk styrket. Det marxistiske PFLP var den stærkeste organisation i det besatte Gaza. Israel besluttede at bekæmpe PFLP gennem støtte til det islamistiske (egyptiske) Muslimske Broderskab, der i 1988 i Gaza tog navneforandring til Hamas. Israel så dette som en svækkelse af dets hovedfjende i Palæstina, PLO, der samlede de alle øvrige palæstinensiske organisationer. Mens organisationerne i PLO var omfattet af fredsprocessen med Israel, der blev indledt i 1993, stod Hamas udenfor. I takt med Israels optrapning af undertrykkelsen og især efter udbruddet af den 2. Intifada i 2000 svarede Hamas igen med væbnet oprør. Israel havde ikke lært af USA's flirt med fundamentalistisk islam.

USA og Israel fortsatte med at begå de samme fejl. Efter oprøret i Syrien i 2012 mod Assad regimet, financierede de islamistiske grupper, de få år senere sluttede sig til IS.

USA var også ansvarlig for dannelsen af IS selv. USA havde sammen med Danmark og andre krigsforbryderstater i 2003 invaderet Iraq for at vælte Saddam Hussein. Invasionen havde 2 formål: at fjerne en af Israels stærkeste fjender i Mellemøsten og at bringe den irakiske olie under USA's kontrol. Men med invasionen åbnede USA samtidig op for en Pandoras æske af vold. I 2010 blev IS dannet af islamiserede officerer fra Saddams hær og Al Qaeda i Iraq. USA blev dermed fødselshjælper for en endnu mere blodig bevægelse end Al Qaeda selv.

I Colombia og Mellemamerika var USA i 1980'erne fødselshjælper for højreradikale grupper, der i Colombia bekæmpede bønder og arbejdere, og i Mellemamerika bekæmpede den nicaraguanske befolkning. USA forsynede dem med våben og penge, og da midlerne fra USA ikke var tilstrækkelige, slog de sig på eksport af kokain fra Colombia til især USA. Narkohandelen havde i udgangspunktet støtte fra USA's regering, fordi den både financierede de højreradikale grupper og var med til at kvæle oprøret i den afro-amerikanske befolkning i USA. Narkoforbruget bredte sig dog hurtigt ukontrolleret ud af ghettoerne til hele befolkningen.

Er Blowback et problem?

Umiddelbart betragtet koster det bagmændene (USA, Storbritannien, Israel) liv, men det åbner op for hævn fra de ramte, hvor menneskerettigheder og genevekonventioner kastes til side og der begås overgreb der er 100-1000 gange værre. 11. september 2001 der kostede 3000 mennesker livet udløste US og Europæisk terror overalt i verden, der frem til 2023 havde kostet 4½ - 9 millioner mennesker livet og havde afskaffet et helt katalog af demokratiske rettigheder. Blowback er en pris CIA, USA, Europa, Israel betaler for at kunne fare endnu hårdere frem i deres undertrykkelsespolitik.