Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Herlufsholm kostskole (1535-?).

Herlufsholm (1565-). Elitær kostskole for borgerskabets børn, det ikke har tid til eller gider tage sig af.

Herlufsholm er snarere en dannelses- eller socialiseringsinstitution for borgerskabets børn end en skole i moderne forstand. Dens pædagogiske fundament er vold udøvet psykisk eller fysisk fra andre elever eller lærere. I institutionens egen selvforståelse er der tale om en «hærdelse» af eleverne, der gør dem i stand til senere at udstå og selv udøve vold mod underordnede fra borgerskabets magtpositioner. Dette middelalderligere mandschauvinistiske udgangspunkt gjorde, at institutionen først i 1966 åbnede op for optagelse af piger som dagelever i gymnasiet og først fra 1985 som kostelever.

Skolens historiske rekrutteringsgrundlag var adelen. Det er det fortsat, kombineret med kongehusets og borgerskabets børn. Det er ikke for fattigrøve. En kostelevplads koster 157.000 kr årligt.

Selv om institutionens anvendelse af vold har været kendt i århundreder, er der ikke hidtil blevet grebet ind overfor den, på trods af at det offentlige formelt fører tilsyn. Det skyldes skolens historiske forbindelser til landets magtelite. Volden indenfor institutionens 4 vægge når som regel aldrig ud og bliver til skandaler, det offentlige burde reagere på, og når de gør, drukner de hurtigt igen i mediehavet. TV2 bragte i 2022 en udsendelse om Herlufsholms hemmeligheder. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil erklærede sig efter udsenden i chok over afsløringerne. Statsminister Mette Frederiksen udtalte, at «Folketinget skal sammen med regeringen stå vagt om, at børn og unge – også på Herlufsholm – får den tryghed, som intet barn eller ung i Danmark skal undvære». Politikerne trådte vande. Der var tale om forhold, der havde været offentligt kendt i årtier, men som ingen politiker havde ændret ved.

Historien

Herlufsholm Skole og Gods er en stiftelse der blev etableret i 1565. Bygningerne havde en fortid som Benediktinerkloster (bygget i 1135), men blev efter reformationen overtaget af kongen. I 1560 blev bygningerne overtaget af Herluf Trolle og Birgitte Gøye, der samme år ændrede navnet til Herlufsholm. De var barnløse og oprettede en stiftelse til opdragelse af «adelige og andre gode mænds (drenge!)børn». Trolle døde samme år i krig mod Sverige, og det var sandsynligvis med til at befæste skolens ry i den danske adel.

Med adelens svækkelse og kapitalismens gennembrud blev det i stigende grad borgerskabets børn, der kom til at dominere som elever på skolen.

«Whiskybæltet producerer ligesom alle andre dele af samfundet asociale, dårligt begavede, voldelige og dovne børn. Forskellen er, at man i Danmarks velhavermiljø betragter Herlufsholm som en resocialiseringsanstalt for de mest mislykkede børn.» (Kasper Fogh Hansen, 2004)

Herlufsholm systemet er som en stat i staten og excesser ordnes derfor internt - i den udstrækning det er muligt. Det er først i de senere årtier, forældre har nægtet at acceptere overgreb på deres børn og er gået til myndighederne - oftest uden resultat.

Pædagogik

Herlufsholms vigtigste pædagogiske redskab er vold, og det grundlæggende element er elevernes vold mod hinanden, der er institutionaliseret i det såkaldte præfektsystem, hvor ældre elever udnævnes til «præfekter», der udfra skolens system udøver vold mod de mindreårige. Lærerne kan ikke være tilstede 24/7, men det kan eleverne. Der er etableret et voldshierarki, der afspejler det hierarki, eleverne senere møder og reproducerer i samfundet. Eleverne oplæres i først at udholde denne vold (som de yngre) og derefter selv udøve volden (som de ældre). Formålet er at knuse elevernes personlighed og erstatte den med total lydhørhed og ærbødighed overfor overordnede i hierarkiet og voldsudøvelse overfor underordnede. Præfektsystemet er sekunderet af et mobningssystem rettet mod de svageste, eller de der ikke accepterer voldssystemet. De fleste elever deltager i dette mobnings system.

«Straffe- og præfektsystemets enkeltheder tvinger ikke i sig selv nogen i knæ. Man kan godt tåle et par timers meningsløshed, kolde fødder eller slag på armen. Det er den bastante undertrykkelse af individualitet og bevidstheden om, at skolens autoriteter kan finde på hvad som helst, der er den sande brutalitet. Kun gennem betingelsesløs underkastelse kan man håbe sig nogenlunde sikker.» (Kasper Fogh Hansen, 2004)

Mange tidligere elever bakker op om og forsvarer Herlufsholm systemet. Der er tale om de elever, der i dag sidder i toppen af samfundet og udnytter deres Herlufsholm baggrund til at undertrykke andre.

Udadtil har skolen formået at bevare et skin af eliteskole, men det er kun elevernes baggrund og skolegebyret, der er elitært. Undervisningsministeriets undersøgelse fra 2019 placerede skolen på 86. pladsen ud af landets 395 privatskoler. (Sådan er karaktergennemsnittet på landets fri- og privatskoler, Politiken 19/3 2019)

Seksuelle overgreb

Herlufsholm har en lang tradition for seksuelle overgreb og for en tavshedskultur, hvor de kriminelle aktiviteter er blevet håndteret internt - dvs. ignoreret, talt ned og skjult. Iflg. tilsynsmyndigheden var der mindst 12 tilfælde af mulige seksuelle overgreb i perioden 2016-22. Et eksempel på et sådan overgreb var en 1.g elev, der blev voldtaget af en 3.g elev i 2010. Sagen endte på daværende rektor Klaus Eusebius Jakobsens bord. Rektoren tvivlede ikke på pigens ord men kommenterede det med: «Er det ikke bedst vi glemmer det og kommer videre. Han bliver jo alligevel student om nogle måneder, og der er vel ingen grund til at ødelægge resten af hans liv». Rektor foretrak at ødelægge den voldtagnes liv i stedet.

Kritik

Voldskulturen på Herlufsholm har været kendt i årtier. Christian Stentoft lavede i 1984 DR montagen, Uden straf - ingen skole. Den havde ingen politiske konsekvenser. En tidligere elev stod i 2005 frem og gav en sønderlemmende kritik af Herlufsholm. Ingen konsekvenser. Skolens daværende rektor Klaus Eusebius Jakobsen udtalte, at meget var ændret og endnu flere ændringer var undervejs. Det var den samme rektor, der nogle år senere forklarede 1.g eleven, at hun bare skulle glemme, hun var blevet voldtaget. I 2006 blev en elev anklaget ved retten for voldtægt - og efterfølgende frikendt.

Jussi Adler-Olsens skrev i 2008 romanen Fasandræberne, hvor to elever på en kostskole myrder to unge. Romanen har tydelige referencer til Herlufsholm, dog uden at nævne skolens navn. I 2014 blev romanen filmatiseret og produktionsselskabet Zentropa søgte Herlufsholm om tilladelse til at optage dele af filmen på skolen. Det syntes daværende rektor Klaus Eusebius Jakobsen kom lidt for tæt på virkeligheden og Zentropa fik nej.

En af de journalister der i 2006 havde overværet retsagen om Herlufsholm voldtægt - og frifindelse - var i 2022 med til at lave TV2 dokumentaren Herlufsholms Hemmeligheder. Den var med til at trække nye vidner til voldskulturen frem. Herlufsholms bestyrelsesformand så udsendelsen inden den blev bragt og erklærede, at han ikke kunne se Herlufsholm havde et problem. Det kunne rektor heller ikke. To dage senere var rektor dog fyret. Skolen erklærede samtidig, at der ville blive gennemført en «uvildig undersøgelse» - af en undersøger skolen ville udpege. Og endelig at den ville afskaffe præfektsystemet.

Den svenske forfatter Jan Guillou skrev i 1981 romanen Ondskaben om sin tid på Herlufsholms broderskole i Sverige, Solbacka. Guillou gik på skolen i 1959-61. I 1966 skrev gav en sønderlemmende kritik af forholdene på skolen i ugebladet Folket i Bild. Artiklen gjorde det umuligt for staten længere at ignorere de kriminelle forhold på skolen; i 1970 fik den frataget sine offentlige tilskud for i 1973 endelig at lukke. I danmark lever Herlufsholm videre.

«Herlufsholm er et vanvittigt vellykket forsøg på at hævde en lomme af feudalitet i en snart postmoderne verden.» (Kasper Fogh Hansen, 2004)

A.J.