Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

World Federation of Democratic Youth (WFDY, 1945-, da: Demokratisk Ungdomsverdensforbund, DUV), kommunistisk domineret ungdomsorganisation grundlagt i 1945 med hovedsæde i Budapest.

I 1919 blev der efter splittelsen i den internationale arbejderbevægelse og dets ungdomsorganisationer under første verdenskrig grundlagt en kommunistisk ungdomsbevægelse - Kommunistisk Ungdoms-internationale - med ca. 200.000 medlemmer. Det danske Socialistiske Ungdomsforbund (SUF) var fra starten medlem af ungdomsinternationalen. Dog udtrådte i starten af 1920'erne 90% af dets medlemmer. De få hundrede resterende omdøbte organisationen til Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) i 1924. Lige fra begyndelsen satsede den kommunistiske ungdomsorganisation i Sovjetunionen, Komsomol, på at koordinere det politiske arbejede under ledelse af den Kommunistiske Internationale (Komintern). Dette lykkedes allerede i 1921 efter at man havde flyttet organisationens hovedsæde til Moskva og Lenin lagt pres på ungdomsinternationalen. I løbet af det følgende årti måtte organisationen opgive et bredt samarbejde med socialdemokratiske og andre ungdomsorganisationer og tilpasse sig Stalins politik mod socialfascismen. Først efter Hitlers sejr i Tyskland i 1933 og udviklingen af folkefrontspolitikken i Frankrig og Spanien i midten af 1930'erne gik man over til at indbyde til et bredt samarbejde. Dog kunne det koordinerende arbejde ikke samstemmes, da man efter Kominterns 5. kongres i 1935 ejheller afholdt flere kongresser i den Kommunistiske ungdomsinternationale. Efter Hitlers angreb på USSR i 1941 og under pres fra de vestlige allierede opløste Stalin i 1943 både Komintern og Kommunistiske Ungdomsinternationale. Dog havde man allerede fundet en erstatning i World Youth Council (WYC), grundlagt i 1942. Under krigen afholdt WYC flere konferencer og en emneuge for verdens ungdom.

Londonkonferencen

Det var også den kommunistisk dominerede WYC, der inviterede til en international ungdoms-konference i London med det formål at oprette en ny, bred international ungdomsorganisation. Denne blev afholdt den 31. oktober til 11. november 1945. Efter fascismens undergang og krigens ødelæggelser i Europa var der en stor vilje til at styrke det internationale samarbejde blandt ungdommen. For eksempel støttede den konservative danske udenrigsminister Christmas Møller, de danske ambassadører i London og minister uden portefølje i befrielsesregeringen Kauffmann konferencens formål. Der deltog i alt over 437 delegerede og 148 observatører fra ungdomsorganisationer verden over, herunder 15 fra Danmark, fra bl.a. Radikal Ungdom, Konservativ Ungdom, Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), Faglig Ungdom, spejderbevægelsen og det danske ungdomsråd i det britiske eksil.

Den brede sammensætning af verdens ungdom i de nationale delegationer blev dog delvist ophævet i de efterfølgende år, hvor kun få organisationer forblev i DUV, herunder DKU som den eneste danske repræsentant, efter at WFDY havde ekskluderet Venstres Ungdom, Konservativ Ungdom og Faglig Ungdom samt angrebet DSU-formanden Per Hækkerup og det danske medlem i DUVs komite. VU og KU modtog i midten af 1950’erne en skriftlig undskyldning for eksklusionen men de vendte aldrig tilbage til DUV. Denne udvikling hang tæt sammen med begyndelsen af den Kolde krig, hvor vestlige magter blev mere og mere kritisk og mistroisk overfor Sovjetunionens politik og udviklingen i de folkedemokratiske lande i Østeuropa. Derfor begyndte man i vesten med at opbygge ungdoms-organisationer der var uafhængige af Moskva, herunder den socialdemokratiske International Union og Socialist Youth (IUSY), med Per Hækkerup som generalsekretær.

Konferencen endte med oprettelsen af DUV og vedtagelsen af forbundets statutter. Af grundlæggelses-dokumentet fremgår det, at DUV «er ungdommens organisation, forenet i den beslutsomhed at sætte ind for fred, frihed, demokrati, uafhængighed og ligeberettigelse overalt i verden». Den understøttede de Forenede Nationers charter og gik ind for at afkolonisere landene i Afrika og Asien. WFDY fungerede indtil 1952 også som rådgiver for UNESCO.

DUV's øverste ledelse var generalforsamlingen, der valgte en finanskontrolkommission og en eksekutivkomité. Sidstnævnte bestod af 55 medlemmer, inklusive præsidiumsmedlemmerne, generalsekretæren og vicegeneralsekretæren. Eksekutivkomiteen holdt to møder om året og nedsatte et bureau ud af dets rækker til den daglige ledelse. DUF betalte den danske delegerede, der fra 1945-1947 blev valgt ind i komiteen.

Arbejdet i Paris og Budapest

På den 1. kongress i London besluttede man at flytte WFDY hovedsæde til Paris, hvor også flere kommunistisk dominerede internationale organisationer, World Federation of Trade Unions (WFTU) og International Federation of Democratic Women (IFDW), havde hovedsæde. Det danske komitemedlem Svend Beyer-Pedersen argumenterde i den forbindelse for en afpolitiseret rolle, som organisationen skulle udfylde. Han, Konservativ Ungdom og Venstres Ungdom blev derfor ekskluderet fra forbundet i slutningen af 1947. Kort efter var Danmarks Kommunistiske Ungdom det eneste danske medlem af DUV. Hovedsædet måtte i 1951 flyttes til Budapest i Ungarn, efter at man havde smidt WFDY, WFTU og IFDW ud af Paris, da man anså dem for at være samfundsundergravende kommunistiske frontorganisationer.  DKU sendte i 1950’erne og igen i 1970’erne på årsbasis et medlem til Budapest som kontaktperson i DUV, bl. a. Poul Emanuel.

Et af DUV's hovedarrangementer er verdensungdomsfestivalerne, der fra 1947 blev afholdt i Østeuropa, Asien og Latinamerika.

DUV kappedes især i begyndelsen af den Kolde krig med andre internationale ungdomsorganisationer, herunder især IUSY om hvervningen af de nationale ungdomsforbund i Europa, Asien, Afrika og Sydamerika. Frem til 1980’erne lykkedes det DUV, og dets i 1946 grundlagte søsterorganisation Det internationale studenterforbund (International Union of Students, IUS)  at øge antallet af dets medlemmer og medlemsorganisationer betydeligt, mens IUSY i midten af 1960’erne ikke kunne mønstre så mange i deres opland vest for den realsocialistiske østblok. IUSY blev i midten af 1960’erne udsat for en heftig kritik, da det kom frem at det fra starten – med Per Hækkerups viden – havde modtaget finansiel støtte fra CIA, som de blandt andet havde brugt for at agitere imod WFDY og festival-bevægelsen. I disse år blev kritikken af WFDY’s festivalbevægelse derfor mindre.

Medlemmer af DUV, IUS og IUSY

	1945/1946	1960	1970	1980	2006
DUV - medlemmer i mio.	30	87	150	200	Ingen tal
DUV medlemsorganisationer	63	97	99	124	109
IUS - medlemmer i mio.	43	Ingen tal	85	102	Ingen tal
IUS - medlemsorganisationer	39	Ingen tal	80	99	100
IUSY medlemmer i mio.	0,581	0,407	Ingen tal	Ingen tal	Ingen tal
IUSY – medlemmer i lande	16	36	Ingen tal	Ingen tal	100

 

Man må dog huske på at medlemsorganisationerne i mange tilfælde havde monopol på det ungdoms-politiske arbejde i deres lande. For eksempel havde den østtyske ungdomsorganisation Freie Deutsche Jugend (FDJ) i 1973 1,9 millioner medlemmer (76% af alle unge i alderen 14-25 år) og den sovjetiske Komsomol over 35 millioner medlemmer i alderen 14-28 år. Dermed kan man forklare den enorme nominelle opbakning til WFDY og IUS.

Ikke alle af WFDY-medlemsorganisationer var kommunistiske. En del medlemmer i afrikanske var dele af de nationale befrielesesorganisationer der blev dannet i forbindelse med kampen om uafhængighed.

WFDY havde i tiden op til 1989-1991 op til 200 ansatte, men efter sammenbruddet i Østeuropa og Sovjetunionen og opløsningen af mange ungdomsorganisationer har der kun været råd til at betale fire. Den er stadigvæk en fungerende ungdomsorganisation, men må hente sin støtte fra lande som Nordkorea.

C.Kl.