Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Islamisk fundamentalisme kan defineres som en politisk ideologi der har til formål at islamisere eller re-islamisere lovgivningen, institutioner og regeringsapparatet. Den ønsker at etablere en islamisk stat, hvor den forfatningsmæssige ramme og den politiske organisering udelukkende er baseret på Islam, med Sharia eller islamisk lov som den eneste lovgivningsmæssige reference.

Den moderne form for islamisk fundamentalisme opstod omkring starten af det 20. århundrede. Både som en reaktion mod modeniserende strømninger, der søgte at vestliggøre den muslimske verden, og som en modstandsbevægelse mod kolonimagterne - især Storbritannien.

Der udkrystalliseredes to hovedretninger:

• Den reformistiske eller evolutionære (salafiyya) tendens, der var en lille minoritet. Den stod for en tilbagevenden til den oprindelige model for det islamiske samfund, der havde skabt den storslåede arabiske kultur og civilisation. Shariaen opfattes derfor som et universelt referencesystem, der må fortolkes og tilpasses nutidens virkelighed gennem åbningen af idjtihâd
• Den konservative eller fundamentalistiske tendens (det engelske ord «fundamentalisme» blev først anvendt om protestantiske bevægelser i USA i 1920'erne, der fortolkede bibelen meget bogstaveligt). Den står for en tilbagevenden til Islams rødder, og afviser alle fortolkninger af Sharia, der efter denne tendens' opfattelse skal anvendes bogstaveligt overfor alle livets områder.

Selvom alle de islamiske fundamentalistiske bevægelser deler det samme mål - dannelsen af en islamisk stat - så har de forskellige opfattelser af strategierne, strukturene og den sociale og politiske organisering af denne type stat. De radikale bevægelser mener, at den islamiske stat må dannes ovenfra og ned - om nødvendigt gennem vold. De ønsker ikke at vente indtil samfundet gradvist bliver islamisk, og de ønsker ikke at indgå kompromisser med de eksisterende regimer. Dette er tilfældet med Gamaat Islamiya i Egypten og GIA i Algeriet. De moderate bevægelser fordømmer til gengæld vold og er åbne overfor politisk dialog. De mener, at islamiseringen af samfundet fører til dannelsen af en islamisk stat. Derfor sætter de uddannelse og undervisning højt. De moderate bevægelser findes i Egypten (det Muslimske Broderskab), i Palæstina (Hamas) og i Algeriet (FIS og MSP). De er også under udvikling i andre lande som f.eks. Adl-wal-Ihsane (Retfærdighed og Velgørenhed) i Marokko.

Den islamiske fundamentalisme blev udviklet i forskellige perioder i de forskellige dele af den arabiske verden: i det 18. århundrede i Saudi Arabien (se Wahabisme) og i det 20. århundrede i Egypten (se det Muslimske Broderskab), og i andre lande i 1970'erne og 80'erne (se FIS, Hamas, Hizbollah). Den iranske revolution i 1979 spillede - selvom den tilhører den shia-muslimske strømning - sammen med krigen i Afghanistan en vigtig rolle i spredningen af islamisk fundamentalisme.

A.J.