Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Afrika  .  Malawi
DatoOpdatering
2015.01.22Årlig opdatering
Indhold
Diskussionsforum
Atlas
Send
Sidst ajourført: 3/3 2022
Læst af: 68.935
Verden  .  Afrika  .  Malawi
: :
Malawi
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15
Befolkning19,6 mio.
ValutaKwachas
Areal118.480 Km2
HovedstadLilongwe
Befolkningstæthed95,3 indb./Km2    
HDI placering169    

Landets niveau og klima er meget varieret. En afgørende klimatisk faktor er Rift forkastningen, der gennemskærer landet fra syd til nord. En del af denne dybe forkastning udgøres i dag af Malawi søen - tidligere kaldet Nyassa - der optager en femtedel af landets territorium. Den øvrige del af landet udgøres af plateauer i forskellig højde. Den mest tempererede zone og samtidig den højest beliggende ligger i den sydlige del af landet, og det er samtidig der størstedelen af befolkningen og den økonomiske aktivitet - overvejende landbrug - er koncentreret. De lavere liggende zoner er afhængig af regnmængden dækket af savanne, skov eller regnskov. Udpiningen af jordbunden og erosion er blandt landets alvorligste miljømæssige problemer. I starten af 1998 øgede tørken problemet med adgang til vand.

Folket: Malawierne tilhører forskellige etniske grupper, der dog alle tilhører bantufamilien. De vigtigste er: maravi (inklusive nyanjas, chewas, tongas y tumbukas, 58,3%); lomwes (18,4%); yaos (13,2%) og ngoni (6,7%).

Religion: Der eksisterer ikke nogen officiel religion. Kristne, 50% (af hvilke 20% er protestanter og 18% romersk katolske); muslimer (20%). En stor del af befolkningen praktiserer traditionelle ritualer, hvilket dog ikke hindrer dem i at erklære sig som f.eks. kristne eller muslimer.

Sprog: Engelsk og chichewa (officielle sprog). Andre etniske grupper anvender andre bantusprog.

Politiske partier: United Democratic Front (UDF), Aliance for Progress (AFP), Party for the Congress of Malawi (PCM).

Sociale organisationer: Malawi kongressens faglige landsorganisation.

Officielt navn: Republic of Malawi

Administrativ inddeling: 24 distrikter

Hovedstad: Lilongwe, 866.000 indb. (2008).

Andre vigtige byer: Blantyre, 518.800 indb., Mzuzu, 94.400 indb. (2000).

Regering: Republik med præsidentstyre. Lazarus Chakwera er siden juni 2020 præsident. Etkammers lovgivende forsamling: National Assembly med 193 medlemmer.

Nationaldag: 6. juli (Uafhængigheden, 1964)

Væbnede styrker: 5.000 soldater (2003)

Paramilitære styrker: 1.500 (Elitepolitistyrker)

 

Det lille kongedømme Kitwara der lå ud til Malawisøen - før Nyassa - havde sammen med andre stater deltaget i udvindingen af guld, og var blevet styret af Monomotapaen i Zimbabwe. Denne hegemonis forfald tillod chawaerne at udvide deres territorium, for blot atter at se den reduceret, da changamira rotsierne genetablerede Zimbabwes herredømme. Omkring 1835 havde zuluernes ekspansion presset ngoni-ndwandé folket ned til søens bred. Det gav anledning til de efterfølgende 60 års krig mellem ngonierne og de allierede folk chewa og yaó. Landet var blevet udforsket af Livingston i 1859, og blev i 1890 udsat for endnu et besættelsesforsøg, denne gang fra Portugals side. Det blev dog afværget efter et ultimatum fra den engelske regerings side. Kolonimagten ønskede at reservere sig området for at kunne realisere sit projekt om at forene Egypten med Sydafrika via en ubrudt kæde af kolonier. I 1891 etablerede England via det Engelsk Sydafrikanske Kompagni - oprettet af Cecil Rhodes - et protektorat i området, der senere fik navnet Nyasaland.

Det britiske projekt gik ud på at oprette en centralafrikansk føderation, der skulle inkludere nutidens Malawi, Zimbabwe og Zambia - baseret på områdets klimatiske og etniske fællestræk. Landene består af højsletter, savanner, tørre skove og har en befolkning med bantu baggrund. Politisk set ville projektets gennemførelse have medført, at det racistiske hvide styre der allerede var en realitet i Syd Rhodesia ville blive udstrakt til hele føderationen.

Malawi Congress Party (MCP) præsenterede på samme måde som UNIP i Zambia et alternativ for uafhængighed, og præsenterede Hastings Kamuzu Banda - en læge uddannet i USA - som «national frelser».

For at undgå intern splittelse blev Bandas krav accepteret for at give partiet en større autoritet. Da kolonien i 1964 blev selvstændig, blev Bandas kontrol over partiet og landet autokratisk. Præsidenten etablerede tætte økonomiske og diplomatiske forbindelser med de racistiske regeringer i Sydafrika, Rhodesia og den portugisiske kolonialadministration i Moçambique.

Sydafrika blev den vigtigste aftager af malawisk te og kaffe og med dets investeringer byggedes veje, jernbaner og den nye hovedstad, samtidig med at sydafrikanere administrerede de nationale luftfartsselskab, udviklings- og informationstjenesterne samt en betydelig del af statsapparatet.

Moçambiques uafhængighed i 1975 forandrede radikalt Bandas politiske panorama. Han havde indtil da samarbejdet aktivt med portugiserne om forfølgelsen af FRELIMO. Lukningen af grænsen mellem Moçambique og Rhodesia førte til en drastisk reduktion i handlen mellem sidstnævnte og Malawi, og berøvede desuden Ian Smith regeringen i Rhodesia et af dens midler til at bryde den internationale blokade.

I juni 1978 gennemførtes de første valg i 17 år. Alle kandidater skulle tilhøre MCP og gennemgå en engelskeksamen, hvilket udelukkede 90% af befolkningen, der slet ikke taler dette sprog.

Zimbabwes (det tidligere Rhodesias) uafhængighed i 1980 førte til yderligere ændringer i Malawis økonomiske og diplomatiske situation. Banda mistede sin direkte kommunikation med Sydafrika, som Malawi fortsat havde meget tætte økonomiske bånd til. På denne baggrund begyndte Lilongwe regeringen at nærme sig Frontliniestaterne, og sluttede sig til SADCC samarbejdet - pga. de jernbaneforbindelser der går gennem både Zimbabwe og Moçambique.

Indenrigspolitisk styrkede Moçambiques og Zimbabwes selvstændighed Malawis Socialistiske Liga (LESOMA). Dette parti gik ind for afbrydelse af de økonomiske og politiske bånd med Sydafrika, afslutning på Bandadiktaturet og demokratisering af landet. Partiet oprettede i 1980 egne guerillastyrker. Samtidig vandt Bevægelsen for Malawis Frihed (MAFREMO) ledet af Orton Chirwa frem. I 1983 blev både Chirwa og Attati Mpakati - leder af LESOMA - dømt til døden for oprør og konspiration. Mpakati blev under et besøg i Zimbabwes hovedstad Harare kort tid efter dræbt af sydafrikanske agenter. Chirwa og hans hustru blev bortført i Zambia, hvor de levede i eksil, og sat i fængsel i Blantyre.

Banda fik støtte fra Sydafrika og Israel til oprettelsen af et hemmeligt politi - kaldet Special Branch. Endvidere kontrollerede den vitale præsident personligt landets økonomi, idet han ejede 33% af dets virksomheder.

Mellem 1987 og 88 modtog landet 600.000 flygtninge fra Moçambique, i hvis borgerkrig Malawi støttede det kontrarevolutionære RENAMO. Denne støtte ophørte først, da Moçambiques præsident Chissano i 1988 besøgte Banda.

Samme år fordømte Amnesty International den politisk betingede fængsling af fremtrædende akademikere og forfattere - blandt dem Jack Mapanje, landets mest kendte digter. USA meddelte i november 1989, at det eftergav 40 mill. US$ af Malawis udlandsgæld.

Gennemførelsen af IMF's strukturtilpasningsprogram førte til en reduktion af inflationen, forbedret betalingsbalance og øgede investeringer, men samtidig forværrede det situationen for de fattigste sektorer i befolkningen.

I 1990 og 91 forværrede naturkatastrofer - jordskælv og oversvømmelser - manglen på fødevarer i landbefolkningen, der med 90% udgør størstedelen af landets befolkning. Privatiseringen af markedet for majs var kun til gavn for en lille håndfuld producenter.

I september 1991 bekræftede USA's daværende vicepræsident Dan Quayle sin regerings totale støtte til Banda regimet, samtidig med at menneskerettighedssituationen forværredes.

For første gang siden landets selvstændighed kritiserede den katolske kirke i et hyrdebrev i februar 92 menneskerettighedssituationen i landet og krævede større politisk frihed. Blantyre forvandledes efterfølgende til en scene for folkelig opstand, der imidlertid blev hårdt slået ned.

Oppositionslederen Chafuka Chihana fra Alliancen for Demokrati blev arresteret i april 92, da han forsøgte at vende hjem. En efterfølgende intens international kampagne hindrede hans henrettelse.

Under den kolde krig var Banda en sikker allieret for Vesten, men stillet overfor hans regerings massive menneskerettighedskrænkelser valgte flere lande at indstille bistanden til Malawi.

I maj gennemførtes en generalstrejke udløst af tekstilarbejderne. Den blev mødt af brutal repression, der kostede 38 arbejdere livet og over hundrede sårede. Som konsekvens indefrøs Verdensbanken dele af dens financielle bistand til Malawi.

Regeringspartiet Malawi Kongressen var det eneste der deltog i det efterfølgende valg i juni. Det fik alle 114 pladser i parlamentet.

I slutningen af 92 løb nyheden om oppositionspolitikeren og formand for oppositionspartiet MAFREMO, Orton Chirwas død gennem landet. Han havde været i fængsel siden 83 og var død under tortur. For at inddæmme den folkelige utilfredshed annoncerede Banda gennemførelsen af en folkeafstemning om flerpartistyre.

I juni 93 tvang Commmittee for Public Affairs Banda til at gennemføre afstemningen samme måned. Omkring to tredjedele af de afgivne stemmer var for forandringer. Banda løslod samme måned Vera Chirwa - hustru til den myrdede politiker og Afrikas længst siddende politiske fange. Banda nægtede at træde tilbage, men lovede gennemførelse af præsidentvalg i 94.

Den 17. maj 1994 gik 4 millioner malawiborgere til stemmeurnerne for at vælge en ny præsident og 177 medlemmer til parlamentet. - de første flerpartivalg siden uafhængigheden i 64. Præsidentvalget blev vundet af oppositionskandidaten Bakili Mukizi. Hans parti, United Democratic Front, opnåede 84 ud af de 177 pladser. I september besluttede Banda hvis parti kun havde opnået 55 pladser at trække sig ud af det politiske liv.

Gennem hele året led Malawi under konsekvenserne af en alvorlig tørke, der førte til fødevaremangel. Under denne stadig vanskelige sociale situation besluttede regeringen at fortsætte reduktionen af de offentlige udgifter. Et skridt der blev lovprist af IMF. I januar 95 blev ex-præsident Banda arresteret, anklaget for mordet på 3 ex-ministre.

I januar 96 indledte Malawi sammen med 11 andre lande i det sydlige Afrika forhandlinger mhp. oprettelsen af et frihandelsområde. Samtidig meddelte regeringen, at den ophævede en række love, der berørte udenlandske investeringer i landområderne.

I 1997 begyndte USA træningen af soldater fra Malawi mhp. dannelsen af en afrikansk «fredsstyrke».

Tørketiden der berørte store afrikanske regioner udtørrede næsten fuldstændig floden Shire, der er en af landets vigtigste vandveje. Udenlandske eksperter anbefalede at reducere anvendelsen af vand i landbruget og i stedet importere udenlandske fødevarer samt fortløbende at industrialisere økonomien. I 1998 blev det vurderet, at de underjordiske vandreserver i regionen vil behøve 1400 år for at genvinde det tidligere niveau.

Den tidligere minister for offentlige arbejder, Abdul Pillane blev i januar 1999 formelt anklaget for korruption, efter at det var blevet fastslået, at han havde taget imod penge fra et sydafrikansk byggefirma. I februar kunne det fastslåes, at koleraepidemien der havde ramt 15.000 mennesker, havde kostet 500 livet i 1998-99. I april åbnede præsident Muluzi landets første TV station.

Efter en valgkamp og et valg plaget af uregelmæssigheder blev præsident Muluzi genvalgt, mens hans parti fik 47,3 % af stemmerne, hvilket gav 93 af parlamentets 192 pladser. I december klagede parlamentsmedlemmerne til økonomiministeren over deres lønninger, som de mente var alt for lave. I februar 2000 bad præsidenten hele regeringen om at træde tilbage. En række af ministrene, deriblandt økonomiminister Cassim Chilumpha blev af bistandsgiver lande i vesten karakteriseret som upålidelige.

Efter Muluzi havde beskyldt donorlandene for at intervenere i landets indenrigspolitik, indstillede Danmark i januar 2002 hele sit bistandsprogram til landet. Det havde et omfang på 87 mio. US$ for perioden 2000-04. Afbrydelsen førte til, at nye udviklings- og miljøprogrammer ikke kunne sættes i gang.

I 2002 blev landet erklæret i katastrofetilstand pga. det høje antal døde som følge af mangel på fødevarer. Regeringen blev beskyldt for at have solgt landets korn til Kenya og for nu at tvinge befolkningen til at spise umodent korn. Hungersnøden så ud til at kunne strække sig ind i det efterfølgende år, og fordelingen af fødevarer vanskeliggjordes af vejenes og jernbanernes dårlige forfatning. 70% af befolkning var truet af sult, og gamle og børn var de mest udsatte.

I august 2003 dannedes oppositionspartiet Alliancen for Demokrati med afhoppede parlamentsmedlemmer, og i begyndelsen af 2004 trådte vicepræsidenten Justin Malewezi tilbage og sluttede sig til oppositionen som forberedelse til præsidentvalget.

Ved valget i maj 2004 blev Bingu wa Mutharika fra UDF valgt til præsident med 36% af stemmerne. Hans vigtigste modstander, John Tembo fra Malawis Kongresparti fik 27% men erobrede til gengæld flest pladser i parlamentet. På tredjepladsen fulgte Gwanda Chakuamba med 26%. Han beskyldte den øverste valgkommission for at have forhalet valgresultatet og for at have indgået en aftale med UDF om manipulation af resultatet. Samme måned opfordrede hans parti højesteret til at annullere resultatet og udskrive nyvalg som følge af manipulationen og andre alvorlige uregelmæssigheder. Observatører fra EU erklærede sig enige i behovet for gennemsigtighed i optællingen af stemmer, og erklærede videre at valget var frit men ikke retfærdigt. Charles Mhango der var advokat for Chakuambas parti erklærede at uregelmæssighederne ville være de samme under en genoptælling af stemmerne. Han fortalte endvidere, at en række valglokaler endnu ikke havde indleveret deres stemmetal, da valgkommissionen offentliggjorde det endelige resultat.

Mindst 4 mennesker blev dræbt under protesterne efter offentliggørelsen af Bingu wa Mutharikas sejr.

Malawis Kongresparti - landets næststørste oppositionsparti - indgav en officiel juridisk klage over valgresultatet, og krævede en revision af hele valgprocessen. Partiets næstformand, Nicholas Dausi erklærede, at valgets virkelige vinder var John Tembo. I sidste ende blev Mutharika dog erklæret for sejrherre. Internationale observatører kritiserede de omstændigheder valget blev gennemført under. Regeringen erklærede efterfølgende, at den ville uddele retrovir bremsemedicin til ofre for HIV/AIDS.

I september 2004 steg antallet af hjem uden fødevare reserver, og priserne på fødevarer steg samtidig betragteligt. Selv om en stor del af områderne i landet så sig i stand til at håndtere tørken, så var der alligevel store områder i den sydlige del af landet, der blev stadig mere afhængige af fødevarebistand. Den nordamerikanske organisation Famine Early Warning Systems (FEWS) erklærede i sin nyeste rapport: «Antallet af hjem der er afhængige af fødevarebistand vil stige frem til næste høst i marts 2005».

Undervisningsminister Yusuf Mwawa blev i maj 2005 arresteret, anklaget for at have brugt statens penge til at betale for sit bryllup. Han blev endvidere anklaget for at have overtrådt sine beføjelser som offentlig embedsmand, tuveri, bedrageri og dokumentfalsk. En række højtstående embedsmænd - deriblandt tidligere ministre - blev ligeledes arresteret som led i en kampagne mod korruptionen lanceret af præsindent Mutharika.

I februar 2006 anklagede oppositionen Mutharika for at bruge Antikorruptionsrådet (ACB) til at forfølge sine modstandere. Præsidenten afviste beskyldningerne og erklærede at hans administration ikke forfulgte oppositionen, men at alle skyldige i korruption blev retsforfulgt - herunder også medlemmer af hans egen regering.

Efter fem års tørke og fødevarekrise kunne landbrugsministeren i april meddele, at landet havde fået en god majshøst. Fødevaresituationen blev dermed noget forbedret.

Regeringen lancerede i juli 2007 en kampagne mod handelen med håndvåben, der iflg. officielle undersøgelser var væsentlig årsag til den udbredte vold, og bremse for den sociale udvikling. Iflg. myndighederne var den vigtigste kilde til de mange håndvåben flygtninge fra nabolande i konflikt samt illegale emigrantrer.

Mutharika stillede i maj 2009 op til en anden runde som præsident og blev valgt med 66% af stemmerne. Hans parti, DPP, fik 114 af parlamentets 193 pladser. Præsidenten indsatte efterfølgende den tidligere udenrigsminister, Joyce Banda som premierminister. Hun er landets første kvindelige premierminister.

Malawi overtog i januar 2010 formandskabet i den Afrikanske Union efter Libyen. I juli 2010 fordømte Mutharika i sin egenskab af AU generalsekretær ICC for dets arrestordre på Sudans præsident Omar al Bashir. Der eksisterer i Afrika en generel mistillid overfor ICC, der alene har udstedt arrestordrer mod afrikanere, mens vestlige statsledere uhindret har kunnet begå krigsforbrydelser i Afghanistan, Iraq, Palæstina og Libyen.

Malawi forbød i 2010 homoseksualitet og dømte i maj et par til 14 års hårdt straffearbejde. Parret blev dog benådet af præsidenten 2 uger senere efter FN's generelsekretær Ban Ki-Moon personligt havde protesteret over dommen. Lovgivningen er dog uændret.

Situationen i landet udviklede sig stadig mere spændt i løbet af 2011. Baggrunden var stigende fødevarepriser og mangel på udenlandsk valuta til import af varer. Regimet gik stadig mere voldeligt til angreb på de demonstrationer der blev gennemført. En foreløbig kulmination blev nået i juli, hvor politi skød med skarpt mod demonstrationer i Lilongwe, Blantyre og Mzuzu. 19 blev dræbt og flere hundrede såret. I forlængelse heraf arresterede politiet omkring 500 demonstranter. I august erklærede Mutharika, at han ville nedsætte en uafhængig undersøgelseskommission til undersøgelse af omstændighederne. Undersøgelsen blev dog ikke ført ud i livet. Kort efter massakren erklærede USA at det indstillede et hjælpeprogram til 350 mio. US$. Storbritannien erklærede at det indstillede sin direkte bistand til en værdi af 30 mio. US$. Anledningen var ikke masakren, men udvisningen af den britiske højkommissær Fergus Cochrane Dyet.

I takt med forværringen af den økonomiske og fødevaremæssige situation, er det demokratiske råderum blev indskrænket og krænkelserne af menneskerettighederne taget til.

I april 2012 døde præsident Mutharika af hjerteslag, og posten blev overtaget af hans vicepræsident Joyce Banda. Det kom til en mindre forfatningskrise, da DPP forsøgte at forbigå forfatningen og hindre at Banda blev præsident, men DPP accepterede efter 3 dage forfatningens bestemmelser. Menneskerettighedssituationen i landet blev mærkbart forbedret efter Joyce Bandas overtagelse af præsidentposten.

Parlaments- og præsidentvalget i maj 2014 blev Peter Mutharika fra DPP valgt som præsident med 36,4% af stemmerne. Valgdeltagelsen var 70,8%. Peter Mutharika var den afdøde præsidents lillebror. Ved parlamentsvalget led DPP et svidende nederlag, da det mistede 63 mandater og måtte møjes med 51. Det var dog stadig parlamentets største parti. Malawi Congress Party gik 22 mandater grem og fik 48, mens Joyce Bandas nye Peoples Party (PP) fik 26. United Democratic Front fik 14.

Regeringens Antikorruptionskontor (ACB) udstedte i december 2014 arrestordre mod Joyce Banda for korruption. Kontoret skulle være i besiddelse af TV bånd der skulle bevise den tidligere præsidents deltagelse i korruption.

Det sydlige Afrika blev i januar 2015 ramt af voldsomme regnskyl, der forårsagede betydelige oversvømmelser. I Malawi var 176 døde og mindst 153 savnedes i midten af måneden. 200.000 var da drevet på flugt af vandmasserne. Værst gik det ud over distrikterne Nsanje og Chikwawa.

Antallet af mord på albinoer steg drastisk i 2015. Morderne var enkeltpersoner eller bander der ønskede at sælge ligdele til brug i heksekunst. 19 mord på albinoer, bortførelser eller fosøg herpå fandt sted i løbet af året, heraf var de 15 børn og heraf 10 piger. I marts kom præsidenten med en skarp udtalelse, hvor han fordømte mord og bortførelser af albinoer og opfordrede sikkerhedsstyrkerne til at slå hårdt ned. Familier med albinobørn levede i frygt og tog ofte børnene ud af skolen af frygt for bortførelse eller mord.

Efter flere års forsinkelse begyndte domstolene i februar 2015 at omprøve dødsdømtes sager, efter at landsretten i 2007 havde erklæret dødsstraf i strid med forfatningen. 46 fanger blev øjeblikkeligt løsladt, mens 5 andre idømtes fængselsstraf. Efter det periodiske eftersyn af menneskerettighederne i landet accepterede regeringen 154 ud af FN's Menneskerettighedsråds 199 anbefalinger. De afviste anbefalinger drejede sig overvejende om dødsstraf og kriminaliseringen af sex mellem personer af samme køn.

I februar 2016 blev 3 parlamentarikere fra Malawi Congress Party arresteret: Jessie Kabwila. Ulemu Msungama og Peter Chankwantha. De blev anklaget for udtalelser på sociale medier og siden løsladt mod kaution. Arrestationerne vsar i strid med loven, der gav parlamentarikere immunitet.

I marts 2016 udpegede regeringen en speciel advokat, der skulle assistere i behandlingen af sager om kriminalitet rettet mod albinoer. Mindst 7 albinoer blev dræbt af kriminelle bander i landet i 2016. Deriblandt den 23 måneder gamle Whitney Chilumpha og 9 årige Harry Mokoshoni.

I juli demonstrerede studerende ved University of Malawi mod en tredobling af studieafgiften. Ved Chancellor College i Zomba stormede politi kollegiet og affyrede tåregas mod studerende der søgte tilflugt på deres værelser. En videooptagelse viste politi der slog to kvindelige studerende. Senere blev 14 studerende ved Malawi Polytechnic nær Blantyre arresteret og anklaget for forstyrrelse af den offentlige ro og orden. De blev senere løsladt mod kaution. 11 studerende ved Kamuzu College of Nursing blev ligeledes arresteret og anklaget for at have opfordret til vold. Også de blev løsladt mod kaution.

Landet var i 2016 ramt af tørke og i januar 2017 rapporteres om angreb af den afrikanske hærorm i området omkring Zomba. Skadedyret kan på kort tid rasere store områder med afgrøder.

Det sydlige Afrika blev i marts 2019 ramt af en voldsom cyklon, der trak et spor af ødelæggelse gennem Mocambique, Zimbabwe og Malawi. Omkring 1000 personer blev dræbt.

I maj 2019 blev der gennemført præsident- og parlamentsvalg. Den siddende præsident Peter Mutharika genopstillede og blev valgt med 38,6% af stemmerne, mens Lazarus Chakwera fik 35,4%. Mutharikas Demokratiske Fremskridtsparti (DPP) gik 11 mandater frem til 62, mens  Chakweras Kongresparti gik 7 mandater frem til 55. Oppositionen gennemførte omfattende demonstrationer mod valgresultatet og karakteriserede valget som svindel. Den krævede Mutharikas afgang samt Jane Ansahs afgang. Hun var formand for landets valgkommission. Unge organiserede en «Jane Ansah Must Fall» kampagne i flere byer. I februar 2020 anullerede Forfatningsdomstolen præsidentvalget og konstaterede, at det havde været præget af mange uregelmæssigheder. Samtidig mistede DPP 3 mandater, men var stadig det største parti i parlamentet. Præsidentvalget blev omtalt som «Tipp-Ex valget» efter mærket på den korrekturlak der blev brugt til manipulere stemmesedler med.

Et nyt præsidentvalg blev gennemført i juni 2020. Det blev vundet af Lazarus Chakwera med 59,3%, mens Peter Mutharika fik 39,9%. DPP klagede i august 2021 til højesteret over valgresultatet og anmodede om at få det omstødt. DPP henviste til at landsretten havde annulleret 4 DPP medlemmer af valgkommissionen.

Chakwera blev udsat for kritik efter hans udpegelse af ministre i 2020. Ud af 31 ministre var 6 i familie med hinanden. Senere udpegede Chakwera sin datter Violet som diplomatisk sekretær i Bruxelles.

Guia del Mundo

 

Internet

Index on Africa - relevante links (engelsk)
Nyheder på engelsk (Africa News Online)
Political ressources on the Net (Malawi)
Amnesty Internationals landerapport (engelsk)
Amnesty International landerapporter (engelsk)
Lonely Planet rejseinformation (engelsk)