Befolkning 93.000 Valuta East Caribbean Dollar Areal 440 Km2 Hovedstad St. Johns Befolkningstæthed 227,2 indb./Km2     HDI placering 71

Det samlede areal udgøres af den største ø, Antigua, med 280 km², og dens «underøer», Barbuda, 160 km² og Redonda på 2 km². Ørene tilhører øgruppen Sotavento i De Små Antiller i Caribien. Antigua er kendt for sine smukke strande med koralrev og store sandbanker. Brede sandstrande adskiller Antigua fra resten af de caraibiske øer, da der findes sikre havne. Barbuda er en koralø med en stor lagune på den vestlige side af øen. Den består af en mindre vulkan med et kalkrigt højland. Redonda er en lille, ubeboet klippeø, rigt på blomster- og dyreliv. Der dyrkes sukkerrør, bomuld og tropiske frugter, lige som man eksporterer fisk og skaldyr. Reduktionen af beboelsesområder, forårsaget af beplantningskampagner med træsorter, der udkonkurrerer de naturlige sorter, repræsenterer det væsentligste miljøproblem for flertallet af de caraibiske øsamfund.

Folket: Flertallet af indbyggere er af afrikansk afstamning, 91,3%; mulatter udgør 3,7%; europæere 2,4%; syrisk-libanesere 0,6%; indo-pakistanere 0,4%; indianere 0,3%; andre 1,3%.

Religion: Protestanter 73,7% - heraf udgør anglikanere 32,1%, moraverne 12%, metodister 9,1%, Syvende Dags Adventister 8,8%. Resten udgøres af katolikker 10,8%; Jehovas Vidner 1,2%; Rastafari 0,8%.

Sprog: Engelsk er det officielle sprog, men i dagligdagen anvendes en lokal dialekt.

Politiske partier: Antiguas Arbejderparti (ALP); Det Progressive Fremskridtsparti; Barbudas Folkeparti; den Demokratiske Nationalkongres.

Sociale organisationer: Antiguas Workers Union (AWU, Antiguas Arbejderes Fagforening); Antigua Trade and Labour Union (ATLU, Antiguas Arbejderunion).

Officielt navn: Associated State of Antigua and Barbuda.

Hovedstad: St. Johns, 31.000 indbyggere. (2005).

Andre vigtige byer: Parham, 1.400 indb., Liberta 1.400 indb. (2000).

Regering: Gaston Browne, premierminister siden juni 2014. Sir Rodney Williams, Generalguvernør, udpeget af den britiske krone i august 2014.
Tokammersystem bestående af Senatet med 17 medlemmer, udnævnt af Generalguvernøren, og Deputeretkammeret, der består af 19 medlemmer, valgt ved almindelige valg, for en periode på 5 år.

Nationaldag: Uafhængighedsdagen, 1. november (1981).

Væbnede styrker: Består af 90 mand (1994).

 

Cariberne beboede de fleste af de øer i det hav, der i dag bærer deres navn, men i det 16. århundrede forlod de mange af disse øer - deriblandt Antigua - pga. mangel på ferskvand.

Navnet Antigua blev givet af Christopher Columbus til en øerne i Antillerne i 1493 til minde om kirken i Sevilla, «Santa María de Antigua». Spanierne ankom til øen i 1520 og franskmændene i 1629, men også de måtte forlade den pga. manglen på ferskvand. Men nogle englændere havde udviklet teknikker til at opsamle og gemme regnvand og forblev derfor på øen.

I 1640 fandtes der 30 familier på øen. De få indfødte der havde været var blevet slået ihjel af settlerne, der anskaffede sig afrikanske slaver til at arbejde først i tobaks- og senere sukkerrørsplantagerne.

I 1666 udbrød der krig mellem England og Frankrig, hvilket foranledigede den franske guvernør på Martinique til at invadere øen og bortføre samtlige slaver. Da englænderne i 1676 atter genvandt øen anskaffede en rig godsejer fra Barbados - oberst Codrington - store jorde på øen og indførte nye slaver. Sukkerproduktionen på øen blev dermed genoptaget.

Slaveriet blev afskaffet i det britiske kolonier i 1838. Alligevel fortsatte Antigua i flere årtier frem med et slavelignende samfund - helt frem til dannelsen af fagforeninger i starten af det 20. århundrede.

Øens første fagforening under ledelse af Vere Bird blev oprettet den 16. januar 1939. Antiguas Arbejderparti (ALP) der var øens første politiske parti og også ledet af Bird havde sit udgangspunkt i denne fagforening.

1966 Selvstyre

ALP vandt valget i april 1960, og Bird blev premierminister. I 1966 gav en ny forfatning selvstyre med en regering valgt af indbyggerne på Antigua og Barbuda. Storbritannien blev overladt forsvaret og udenrigspolitikken. Ved valget i 1967 vandt Bird atter engang.

Oppositionslederen George Walter beskyldte i 1979 regeringen for overtrædelse af menneskerettighederne. Som eksempel nævnte han undertrykkelsen af en lærerstrejke. Han advarede samtidig imod, at situationen kunne forværres med uafhængigheden.

Den 1. november 1981 blev Antigua og Barbuda en «selvstændig, demokratisk enhedsstat» og optaget i FN og CARICOM. Uafhængigheden gav samtidig landet ret til at optage lån i IMF og Verdensbanken. Udenrigsgælden nåede allerede ved udgangen af året op på halvdelen af bruttonationalproduktet.

Birds udenrigspolitik var baseret på en tæt alliance med USA, der årligt betaler landet en betydelig afgift for anvendelsen af et betydeligt område til militærbaser. Alliancen blev bekræftet i 1983, da Antigua forsvarede USA's invasion af nabolandet Grenada. I april 1984 besluttede Bird at fremskynde parlamentsvalget et år. Trods oppositionens beskyldninger om korruption blev Bird genvalgt, og den væsentligste årsag var tilsyneladende hans støtte til den militære intervention i Grenada.

I 1987 krævede hele oppositionen premierministerens tilbagetræden og beskyldte ham for svindel med midler til modernisering af St. Johns lufthavn. Men først i 1994 trak Vere Bird sig tilbage fra det offentlige liv og overlod ledelsen af ALP til sin søn, Lester. Ved valget i marts tabte ALP fire pladser, men bevarede sit absolutte flertal i parlamentet med 11 ud af 17 pladser.

1995 Økonomisk nødplan

I september 1995 medførte orkanen Luis tab for 300 millioner dollars. 60% af bygningerne i landet blev ødelagt - deriblandt de vigtigste hoteller - hvilket i høj grad berørte landets turistinfrastruktur. Den katastrofale situation fik i 1996 regeringen til at gennemføre et økonomisk undtagelsesprogram, der bl.a. betød en drastisk reduktion af udgifterne. De offentligt ansatte lønninger blev for en toårig periode fastfrosset og ministrenes lønninger blev reduceret med 10%. Endvidere blev en del af den statslige ejendom privatiseret mhp. at skaffe midler til staten.

Samme år overgik kontrollen med lokalrådet på Barbuda til oppositionsbevægelsen, Folkebevægelsen, der fik 5 pladser i rådet. I februar 1997 lukkede regeringen 4 banker efter at have konstateret uregelmæssigheder i deres dispositioner. USA's udenrigsministerium betegnede i februar 1999 landet som et af de mest attraktive i Caribien for hvidvask af penge, og gjorde samtidig opmærksom på, at statens kontrol med de financielle operationer var stærk begrænset af, at regeringen selv var infiltreret af denne financielle mafia, der dermed var en trussel mod selve demokratiet.

Både i 1998 og 1999 blev øerne ramt af alvorlige orkaner. I 98 var der orkanen Georges, der kostede 500 mennesker livet i Caribien, og i 99 Lenny der gav betydelige materielle ødelæggelser.

Ved parlamentsvalget i marts 99 blev Bird genvalgt som premierminister, men hans regering blev rystet af en række skandaler, deriblandt våbenhandel og retsforfølgelse af premierministerens bror, Ivor for narkohandel.

I februar 2002 fremlagde parlamentet et forslag for regeringen til reform af forfatningen, der indebar en reduktion af parlamentet til 17 deputerede og 12 senatorer, en større indflydelse til Barbuda og gennemførelse af lovgivning til garanti af ytrigsfriheden. Reformforslaget rummede endvidere en række punkter til styrkelse af ligestillingen mellem kønnene.

I 2002 sluttede Antigua & Barbuda sammen med andre caribiske stater sig til et program udformet af OECD, der havde til formål at øge gennemsigtigheden i statsadministrationen og reducere mulighederne for hvidvask af penge i det financielle system. Derved undgik landet at blive sat på OECD's sorte liste over lande, der praktiserede hvidvask af kriminelle organisationers penge.

I 2003 udpegede den caribiske samarbejdsorganisation CARICOM Antiguas udenrigsminister, Ronald Sanders som sin nye formand. Samme år tiltrådte Antigua Tlatelolco traktaten der forbyder tilstedeværelsen af kernevåben i Latinamerika og Caribien.

I marts 2004 slog Baldwin Spencer fra det Forenede progressive Parti Lester Bird ved parlamentsvalget, og Spencer kunne derefter overtage posten som premierminister. Bird havde da domineret Antiguas politiske liv siden 1950'erne. Ved sin magtovertagelse erklærede Spencer, at han i sit arbejde især ville fokusere på bekæmpelsen af korruptionen, der havde udviklet sig til en ren epidemi. Iflg. Spencer havde Birds Arbejderparti intet gjort under hans regeringsperiode for at bremse spredningen i korruption. Han erklærede samtidig, at de forbrydelser partiet havde gjort sig skyldig i overfor befolkningen ville blive straffet. Bird afviste alle beskyldninger og argumenterede med, at hans parti allerede i 2002 havde vedtaget skærpede antikorruptions love, og at 7 personer i 2002 var blevet straffet for korruption indenfor den nationale sundhedsforsikring.

Personskat var blevet afskaffet i 1975, men blev genindført i april 2005 i et forsøg fra regeringens side på at nedbringe det statsunderskud den havde arvet fra tidligere regeringer.

Den 16-23. marts 2006 gennemførtes i St. Johns et seminar om pengevask og mod financieringen af terrorisme, organiseret af regeringen, IMF og USA's Finansministerium.

I 2006-07 opstod en handelskonflikt mellem USA og Antigua om salget af spil på internettet. Antigua endte med at anmode WTO om at pålægge USA at betale 3,4 mia. US$ i erstatning. Ifølge Antigua havde Washingtons copyright krav udløst krise i landets softwareindustri.

Premierminister Spencer er internationalt kendt som en dygtig diplomat, og det var baggrunden for at han i 2008 blev valgt til formand for 77 lande gruppen (G77).

Spencers UPP vandt parlamentsvalget i marts 2009 med 51,1% af stemmerne. Et år senere omstødte en dommer valget af Spencer opg 2 andre UPP parlamentsmedlemmer, og kastede derved landet ud i en konstitutionel og politisk krise, indtil en appelret i oktober 2010 omstødte kendelsen.

I en tale til FN's Generalforsamling i oktober 2013 opfordrede Spencer kolonistaterne til at betale erstatning for slaveriet «De senere år har vi set en række statsledere, der har villet undskylde for slaveriet. Nu er det tid til at deres ord følges op af erstatning til ofrene». The Economist spekulerede efterfølgende over hvor store erstatningsbeløb der kunne blive tale om, og nåede af naturlige årsager frem til ret astronomiske beløb. Slaveriet betalte for den økonomiske udvikling i Vesteuropa i det 16-18. århundrede, skabte grundlag for den oprindelige akkumulation og dermed for udviklingen af kapitalismen, så gælden er enorm.

Gaston Browne vandt i spidsen for ALP parlamentsvalget i juni 2014 og bragte dermed partiet tilbage til magten efter 10 år i opposition. Browne blev samme måned premierminister. Valgsejren der dramatisk ændrede pladsfordelingen i parlamentet skyldtes den skrantende økonomi, arbejdsløshed og stigende kriminalitet.

Antigua & Barbuda blev i september 2017 ramt af kategori 5 orkanen Irma. Især gik det hårdt ud over Barbuda, hvor 95% af alle bygninger blev ødelagt. Alle øens indbyggere (1800) blev efterfølgende evakueret til Antigua. Det var estimeret, at en genopbygning af strukturene på øen ville koste over 100 mio. US$. Penge det lille land ikke rådede over. Landet undgik de værste ødelæggelser fra den næste kategori 5 orkan Maria få uger senere, da denne fulgte en kurs omkring 100 km længere mod vest. I april 2018 var nofle få beboere vendt tilbage til Barbuda, hvor de boede i telte. Øens infrastruktur var kun langsomt under opbygning. I februar 2019 var 75% af indbyggerne vendte tilbage. Både Kina og EU bidrog til financieringen af genopbygningen. Premierminister Brownes forslag om at afskaffe den traditionelle fælles ejendomsret til jorden for at tillade opkøb af jord stødte på omfattende protester og blev betegnet som katastrofekapitalisme.

Guia del Mundo