Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Masseproduktion er produktion af store mængder ens varer, som afsættes på store markeder. Masseproduktion er karakteriseret ved specialisering af arbejdsopgaverne, stordrift, centralisering og standardisering.

Specialiseringen indebærer, at arbejdsopgaverne opdeles i meget små enheder, for at arbejdet skal blive lettere at lære og for at opnå maksimal effektivitet. Princippet om specialisering stiller visse krav til produktionsenhedens størrelse. I en lille virksomhed kan det undgås, at mange af de ansatte må dække et forholdsvis bredt arbejdsområde. Derfor vil de aldrig kunne nå op på specialistens opskruede effektivitetsniveau. For at folk skal kunne koncentrere deres indsats om snævre specialiteter, er det derfor nødvendigt med store enheder. Det er umiddelbart forståeligt, at man f.eks. med en specialiseret maskinpark og/eller arbejdsstok er afhængig af forholdsvis store driftsenheder for at opnå en rimelig udnyttelse af ressourcerne. Små virksomheder kan dog også specialisere sig i et enkelt produkt eller være underleverandør til stor virksomhed.

De nævnte principper er knyttet til tanken om, at man ved hjælp af central planlægning kan opnå det maksimale produktionsresultatet med de givne ressourcer. På denne baggrund har man opbygget komplicerede styringssystemer, som anvendes af specialister, der står til tjeneste for topledelsen. For at kunne styre centralt må man med stor nøjagtighed kunne forudsige, hvorledes og hvor hurtig hver enkelt produktionsopgave bliver udført. Derfor har man standardiseret arbejdsoperationerne. Tids- og metodestudier og standardtidssystemer er blevet vigtige hjælpemidler i den forbindelse (se Arbejdsstudier).

Udviklingen af masseproduktionsformerne

Masseproduktion er på produktionssiden det vigtigste grundlag for fremvæksten af de vestlige kapitalistiske industrisamfund. Masseproduktionsformerne er siden den industrielle revolution udviklet over en række forskellige stadier: Manufakturen indebar, at store grupper håndarbejdere blev samlet under samme tag. De udviklede sig til at blive specialister indenfor afgrænsede opgaver (se Industrielle revolution). Nye energiformer med dampmaskiner og senere elektriske motorer samt forbrændingsmotorer skabte grundlaget for mekaniseringen, som indebar erstatningen af håndkraft og styring med maskiner. Fredrick Taylor og senere Henry Ford var fra og med ca. 1910 med til at skabe det teoretiske og praktiske grundlag for «Scientific Management», og til at systematisere og videnskabeliggøre arbejdsprocessen. Produktionsteknologien har senere skabt nye produktionsformer og virkemidler: Samlebånd, arbejdsstudier, rationalisering, MTM osv. Den automatisering der for tiden foregår i store dele af den vestlige industri indebærer en videreudvikling af masseproduktionen.

Masseproduktionen er kun en del af grundlaget for produktionen i det kapitalistiske industrisamfund. Andre vigtige sektorer er produktionen af investeringsgoder, og de sektorer der danner basis for udviklingen af ny teknologi. Dele af den militære produktion og produktionen af luksusflyet Concorde er eksempler på det sidste. Indenfor begge de sidstnævnte sektorer drejer det sig hovedsageligt om stykproduktion eller småserieproduktion.

Fire hovedbetingelser

Udviklingen af masseproduktion har 4 hovedbetingelser:

1. Centralisering af arbejdskraften. Rationalisering af primærerhvervene og affolkning af landsbyerne er foregået parallelt med, at byerne er vokset, og befolkningssammensætningen har ændret sig.
2. Billig energi i ubegrænsede mængder. Energikrisen der brød ud i starten af 1970'erne, blev betragtet som en trussel mod den kapitalistiske produktionsform og dermed mod hele industrisamfundet.
3. Teknologisk viden. Masseproduktionen har udviklet sig hånd i hånd med produktionsteknikken. Udviklingen af nye produkter og nye metoder er blevet en nødvendig betingelse for industrisamfundet (se Teknologi).
4. Udvidelsen af markederne for produkterne således at de bliver tilgængelige for store nye grupper af lønmodtagere. Masseproduktion har skabt muligheder for og er betinget af massekonsum. I vesten er markederne i stadig stigende grad blevet den begrænsende faktor i den industrielle vækst. For at fjerne denne hindring har man udviklet markedsføringsapparater - markedsføring er blevet en ny profession der bl.a. får stillet betydelige forskningsmidler til sin disposition. Gennem massiv markedsføring bidrager erhvervslivet til en stadig øgning af markeder og konsum. Stadig nye områder som f.eks. sport og hobby bliver efterhånden markeder for den masseproducerende industri (se Markedsføring). Udvidelsen af markederne forudsætter desuden billig transport. Masseproduktionen er afhængig af, at den enkelte storproducent kan dække store markeder. Derfor må transportomkostningerne være så lave, at han kan udkonkurrere de lokale småproducenter. Frihandel indenfor større områder er også en vigtig betingelse for markedets ekspansion.

Øget materiel levestandard

Det er vanskeligt at sondre mellem konsekvenserne af masseproduktionen og de øvrige virkninger af kapitalismen. Alligevel er det vigtigt at bemærke den øgede materielle levestandard, der følger med massekonsum. Massekonsum er blevet en forudsætning for, at den kapitalistiske industri kan overleve. Produkter der tidligere blev regnet som investeringsvarer med lang eller endog uendelig levetid er farlige for væksten. Derfor laves varerne i dag bevidst med reduceret kvalitet; Hvor det alligevel ikke er muligt at producere dårligt nok, anvendes store summer på reklamekampagner for at ændre moden og dermed gøre produkterne overflødige, længe før de er udslidte. «Køb og smid væk» holdningen er en konsekvens af masseproduktionens udvikling.

Masseproduktionen er produktionsteknisk nok udviklet længst indenfor bilfabrikationen og produktionen af elektriske husholdningsartikler. Vigtige eksempler på masseproduktion i Danmark er: Mejerierne og slagterierne, bryggerierne, produktionen af termostater og kompressorer på Danfoss og pumper på Grundfoss.

J.Gu.