Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Reidar Larsen

Larsen (1923-), norsk kommunistisk politiker. Reidar T. Larsen blev i 1945-46 formand for Lillehammer og Gudbrandsdal distrikt af Norges Kommunistiske Ungdomsforbund (NKU) og medlem af Lillehammer kommunalbestyrelse for NKP. I samme periode var han journalist på Arbejderpartiets avis, Dagningen. Han var redaktør af «Unge viljer», senere «Avantgarden», som var NKU's avis i 1946-48, og medlem af NKU's hovedbestyrelse fra 1947. Han var formand i NKU 1949-53, efter opgøret med «Furubotnkredsen». Derefter var han redaktionssekretær i Friheten til 1955, redaktør af «Ny Tid», NKP's ugeavis, 1955-56 og organisationssekretær i NKP 1956-58. I perioden 1958-65 var han redaktør for Friheten og han var formand for NKP i 1965-75. I perioden 1973-77 var Larsen stortingsrepræsentant for Socialistisk Valgforbund (SV), og han var parlamentarisk leder 1976-77. Han forlod NKP i 1976, og har siden 1977 været medlem af SV's hovedbestyrelse.

Larsen blev formand for NKP i en periode, der var meget vanskelig for partiet. SF havde efterhånden overtaget NKP's traditionelle rolle som repræsentant for venstreoppositionen, og indadtil i NKP betød dannelsen af SF i første omgang en stærkere opbakning bag mere ortodokse kommunistiske synspunkter. Da enkelte - særligt med udgangspunkt i NKU - i midten af 1960'erne tog til orde for synspunkter inspireret af bl.a. af italiensk kommunisme, mødte de modstand - også fra Larsens side - og led nederlag. Senere var det imidlertid denne nye politiske linie med større uafhængighed i forholdet til Moskva, som Larsen selv kom til at stå for. Larsen lagde f.eks. skarpt afstand til den sovjetiske invasion af Tjekkoslovakiet i 1968.

Siden slutningen af 1960'erne arbejdede Larsen for en samling af de socialistiske venstrefløjskræfter. Da Socialistisk Valgforbund blev oprettet i 1973, hørte Larsen til den retning indenfor NKP som accepterede, at NKP ville blive opløst til fordel for et ikke-leninistisk, men marxistisk parti. Denne fløj som i begyndelsen var en flertalsretning indenfor NKP, kom i mindretal under NKP's landsmøde i 1975 og forlod partiet. Med dette brud placerede NKP sig entydigt i den sovjet-kommunistiske lejr. Larsens politiske linie svarede derimod til den eurokommunistiske nyorientering, der prægede kommunistpartierne i Italien, Spanien og Frankrig, samt det svenske VPK (Vänsterpartiet Kommunisterna).

I.I.