 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Hess, Moses
Moses Hess (Bonn 1812 - Paris 1875), tysk socialist og teoretiker, født som søn af en jødisk fabriksejer. Blev allerede som ung en ledende person i den demokratiske radikale opposition mod det preussiske regime. Grundlagde og var redaktør på bevægelsens vigtigste talerør, Rheinische Zeitung. Det var på dette blad Karl Marx senere startede sin politiske løbebane. Marx arbejdede tæt sammen med Hess, i bl.a. oprettelsen af Bund der Kommunisten (Kommunisternes Forbund), og blev på flere områder inspireret af Hess. Hess redigerede tidsskriftet Gesellschaftsspiegel, i hvilket han propagerede en «sand socialisme» (wahrer Sozialismus) og fjernede sig dermed fra den «videnskabelige socialisme». Det førte til et brud med Marx, som også manifesterede sig i at Hess tilsluttede sig oppositionen i Kommunisternes Forbund.
Efter den tyske martsrevolutions nederlag i 1848 og frem til 1851 var Hess i eksil i Paris, hvor han brugte tiden til naturvidenskabelige studier og refleksioner over jødedommen. I årene frem til 1862 arbejdede han bl.a. med nationalitetsspørgsmålet, som han nærmest ligestillede med klassekampen. I forholdet til jødedommen udviklede han teorier, der adskilte ham fra hovedstrømningerne i den samtidige jødedom. Dog blev han en af de vigtigste inspirationskilder for Theodor Herzl, zionismens grundlægger.
Hess deltog i 1863 sammen med Lassalle i opbygningen af den tyske arbejderbevægelse (ADAV), bl.a. som leder af afdelingen i Köln og det øvrige område ved Rhinen. Han bakkede op bag Lassalles agitation for valgret og statshjælp, men brød 1866 med ADAV da organisationen blev for propreussisk. Deltog i 1. Internationales kongresser i Bruxelles i 1868 og Basel i 1869. Efter bruddet med ADAV samarbejdede han med den internationalistiske retning i arbejderbevægelsen, som under Wilhelm Liebknechts ledelse siden hen udviklede sig til det «marxistiske» parti i Tyskland. Gravstenen i Köln bærer inskriptionen «Her hviler det tyske socialdemokratis fader».
Hess' to første bøger, Die Heilige Geschichte der Menschheit (1837) og Die europäische Triarchie (1841) er af historiefilosofisk karakter. Udgangspunktet var tidens idehistoriske krise, som ifølge Hess kom til udtryk i modsætningerne mellem ånd og natur, gud og verden, regering og stat, samfund og stat, orden og frihed, pengearistokrati og forarmelsen. Hess var overbevist om, at det var hans tids opgave at overvinde disse modsætninger og derved skabe harmoni. Forudsætningen for dette var ifølge Hess afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Det var den nødvendige forudsætning for etablering af menneskets frie association og skabelsen af en forenet menneskehed. Hess konstruerede et skema, hvor han delte menneskets historie op i to dele, hvor den sidste var det fremtidige kommunistiske. Den første delte han op i 14 verdenshistoriske perioder, begyndende fra Adam og Eva, kendetegnet af menneskets passivitet og ubevidsthed. Og den sidste periode begynder med Hegel, hvor mennesket teoretisk når et højdepunkt i forståelsen af objektet og subjektets identitet.
Også på to andre områder udgør Hess et bindeled mellem Hegels idealistiske filosofi og den materialistiske opfattelse, som Marx senere udviklede. Selvom Hess var dybt præget af Hegels filosofi, var han samtidig optaget af forholdet mellem teori og praksis. Hans holdning var, at kun en filosofi der er forbundet til praksis kan virkeliggøre sine principper. I bl.a. Über das Geldwesen (1844) beskæftiger Hess sig med menneskets fremmedgørelse, som han mener når sit højdepunkt under kapitalismen, hvor det enkeltes menneskes isolering «når rædselsvækkende højder, hvor selv det antikke slaveri og middelalderens stavnsbånd kun er en skygge af den besiddelsesløse arbejder», og hvor Gud er den teoretiske fremmedgørelse og penge/kapital den praktiske.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 14/6 2006
Læst af: 25.191