 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Stemmeret
Stemmeret er den ret som enkeltpersoner eller grupper af personer har til at påvirke valget af medlemmer til et styrende organ, eller de afgørelser som tages i bestemte sager. Nærliggende eksempler er retten til at deltage i valget af folketingsmedlemmer, og retten til at stemme for et af alternativerne ved en folkeafstemning. Formålet med at skelne mellem dem som har stemmeret i en bestemt sammenhæng og dem som ikke har det, er at fastlægge hvilken kategori af personer det styrende organ eller afgørelsen er repræsentativ for.
Når vi i daglig tale anvender ordet stemmeret, tænker vi normalt på retten til at deltage i valg af repræsentanter til kommunebestyrelser, amtsråd og Folketing. I Danmark er grundlaget for stemmeretten ved Folketingsvalgene defineret i Grundloven, mens valgene til kommunalbestyrelserne er reguleret gennem loven om kommunalvalg. Reglerne er i vid udstrækning sammenfaldende, med den forskel at indvandrere med mere end 3 års bopæl i Danmark har stemmeret til kommunal- og amtsrådsvalg, mens der til folketingsvalg kræves dansk statsborgerskab.
Stemmeretsreglerne kan være udformet forskelligt for at opnå forskellige afgrænsninger af vælgerskaren og den indflydelse som lovgiverne ønsker. Den hyppigste begrænsning af stemmeretten - historisk og globalt betragtet - har været at lade den gælde for bestemte samfundsgrupper. En anden måde at begrænse betydningen af enkeltpersoners eller gruppers stemmeafgivning, er at lade visse stemmer tælle flerdobbelt. Den praktiske gennemførelse af valgene har ofte givet muligheder for at påvirke den enkeltes stemmeafgivning, hvilket strenge regler om hemmelig afstemning og forholdsregler mod valgfusk søger at forhindre. Både begrænsning af selve stemmeretten, ulige vægtning af stemmerne og udnyttelse af påvirkningsmulighederne, og anvendelsen af pression under valgene har været midler som privilegerede grupper har benyttet for at bevare deres magt og fordele.
I forhold til idealet om at hver enkelt stemme skal tælle lige, er der imidlertid andre forhold som er aktuelle i Danmark. Valgforordningen fordeler folketingsrepræsentanterne med et bestemt antal i hver valgkreds, og der går f.eks. flere tusinde flere stemmer til at vælge en kandidat fra København end en fra Ringkøbing amt. En anden faktor som modvirker, at de valgte bliver et spejlbillede af vælgerskaren er opstillingsordningen - dvs. den måde det enkelte partis opstillingsliste sammensættes på. Forskningen viser, at selv om denne procedure er ret standardiseret, bliver sammensætningen af listerne alligevel skæv sammenlignet med den sociale og geografiske baggrund blandt partiets vælgere. Højstatusgrupperne og offentligt ansatte bliver oftest overrepræsenteret.
Både stemmeretten og valgordningen i Danmark har ændret sig betydelig siden den første grundlov af 1849 - akkurat som i andre lande. Grundloven gav dengang stemmeret til en lille social elite bestående af embedsmænd, handels- og håndværksborgere, ejendomsbesiddere i byer og købstæder samt selvejende bønder m.m. på landet. Stemmeretten blev udvidet gennem kamp, og alle mænd og kvinder fik først fuld stemmeret i 1915. Stemmeretsalderen var længe på 25 år, blev siden sænket flere gange, og er fra 1978 på 18 år.
Selv om stemmeretten i dag er blevet almen for den voksne befolkning (med få specielle indskrænkninger), medfører mange praktiske og styrelsesmæssige forhold altså, at valgene ikke stiller hver stemme lige. Endvidere eksisterer der en række sociale faktorer som fører til ulige brug af stemmeretten. Hovedtendensen er, at det er lavstatusgrupper og samfundsgrupper som står langt fra magtens centrum, som bruger stemmeretten mindst. Men uligheden i valgdeltagelsen i de forskellige samfundsgrupper er ikke den væsentligste forklaring på manglende repræsentativitet i de politiske organer og skævhed i folks indflydelse på offentlige beslutninger. Her spiller valgordningen og partisystemet en større rolle sammen med forskelle i den enkeltes evne og vilje til at deltage - og muligheder for at deltage gennem en organisation (se Deltagelse).
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 64.581