Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Proudhon, Pierre Joseph

Proudhon (1809-1865), fransk anarkistisk forfatter og en af socialismens betydeligste teoretikere. Pierre Joseph Proudhon blev født i Besançon. Forældrene var fattige bønder, og faren ernærede sig også lejlighedsvis som tøndemager og ølbrygger. Proudhons horisont blev hele livet præget af barndommens hårde, men alligevel tilfredsstillende slid på jorden. Når han forestillede sig et idealsamfund, var grundlaget bonden med ret til så meget jord han selv kunne dyrke, og håndværkeren i sit værksted med de redskaber han havde behov for at ernære sig.

Proudhons første hovedværk er: «Qu'est ce que la Propriété?» (Hvad er ejendom?) som blev udgivet i 1840, og som med et slag gjorde ham berømt i radikale kredse i Europa. Proudhon var ikke den første som lancerede et sammenhængende anarkistisk teori som byggede på et naturligt samvirke i stedet for tvang. Det havde Godwin gjort et halvt århundrede tidligere i bogen «Political Justice». Men Proudhon var den første som brugte ordet anarkisme i positiv betydning om en teori, hvor statsmagten blev erstattet af et frit samfund baseret på et netværk af frie kontrakter mellem bønder, håndværkere og arbejdere.

Udgivelsen af «Hvad er ejendom?» bragte Proudhon i forbindelse med mange af de mennesker, som senere skulle få afgørende betydning for den socialistiske bevægelse. Marx, Bakunin og Herzen - som alle levede i landflygtighed i Paris på den tid - var blandt dem Proudhon kunne have lange diskussioner med om revolutionær strategi og taktik og om Hegels og venstrehegelianernes filosofi.

I 1846 udgav Proudhon bogen «Système des Contradictions Economique, ou Philosophie de la Misère» (De økonomiske modsigelsers system eller elendighedens filosofi). Marx vurderede oprindelig Proudhon som en dybsindig økonomisk teoretiker, men en brevveksling mellem dem havde afsløret forskellige opfattelser, og begejstringen var kølnet. Året efter udgav Marx på fransk «La Misère de la Philosophie» (Filosofiens elendighed) - et kraftigt angreb på Proudhons bog.

Proudhon startede avisen Représentant du Peuple (Folkets repræsentant) for at sprede sine socialistiske ideer videst mulig. Den var den første af fire aviser, som efter tur blev forbudt af myndighederne.

Proudhon var tidligere blevet valgt til medlem af nationalforsamlingen. Hans parlamentariske immunitet blev ophævet, og Proudhon blev i 1849 dømt til tre års fængsel for at have fornærmet Louis Napoléon. Men behandlingen af politiske fanger i datidens Frankrig var mild, og Proudhon kunne få de bøger, de besøg og den mad han ønskede, og desuden en fridag om ugen. I løbet af de tre år han sad fængslet, skrev han tre bøger, fortsatte udgivelsen af sine aviser indtil den sidste af dem blev forbudt, giftede sig og blev far. Proudhons kæphest var Folkets Bank - en organisation for gensidig kredit mellem producenterne som ved at udvikle sit eget netværk af bytteforhold skulle undergrave det kapitalistiske system. Den gik til gengæld i opløsning trods sine 27.000 medlemmer mens Proudhon sad fængslet.

Da Proudhon kom ud af fængslet i 1852, blev han en af de få talsmænd for den uafhængige venstrefløj under Napoleon III's enevælde. De andre radikale var enten fængslet, i eksil eller tavse. De helt store problemer fik han først, da han i 1858 udgav sit hovedværk «De la Justice dans la Révolution et dans I'Eglise» (Om retfærdigheden i revolutionen og i kirken). Han blev tiltalt for angreb på kirken og staten og dømt til fem års fængsel. For at undgå denne straf flygtede Proudhon til Belgien. I 1862 vendte han tilbage til Paris, og levede der de to sidste år af sit liv.

Trods dårligt helbred i sine sidste år tog Proudhon en mængde forskellige emner op. Han advarede ofte mod de folkeafstemninger, Napoleon den tredje brugte for at retfærdiggøre sit eget styre, og skabte dermed grundlaget for den anarkistiske praksis med valgboykot. Han udviklede den teori, at arbejderne ikke havde noget at vinde ved at støtte partier organiseret af medlemmer af andre klasser. Arbejderne måtte stole på deres egne kræfter og skabe deres egne organisationer for at ændre samfundet. Den Første Internationale blev dannet mens Proudhon levede, og hans ideer havde en tid stor opbakning der.

Hans reaktionære holdning til kvindens frigørelse gjorde ham særdeles upopulær blandt datidens kvindesagsforkæmpere. Han propaganderede voldsomt for, at kvindens plads var i hjemmet, og opnåede en kort periode flertal i Første Internationale flertal for dette synspunkt - på tværs af Marx' og Engels' holdninger.

H.P.Aa.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 47.717