Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Prævention

Menneskene har til alle tider forsøgt at kontrollere antallet af barnefødsler. Historiske kilder fra oldtid og middelalder viser, at dette altid har været både vigtig og nødvendig. Men præventionsmidlerne har i sagens natur ikke været nær så sikre, som de er i dag.

Allerede egyptiske kilder beskriver, hvordan halve citronskaller, kålblade o.l. kunne bruges som pessar. Olier og urteblandinger blev anvendt som præventionsmidler, og nogle af dem havde faktisk en hæmmende virkning på sædcellernes bevægelighed - på samme måde som vore dages skum og cremer.

Kondomer blev antagelig kun brugt til pynt, og fik ikke nogen betydning som præventionsmiddel før man langt senere opdagede, at de også beskyttede mod kønssygdomme. Casanova var blandt de første, der priste kondomet som præventionsmiddel.

Men nogle metoder blev også brugt helt forkert. Når kvinder i Grækenland fik sat en form for spiral ind, var det dels for at helbrede en underlivssygdom, dels for at blive gravide. Helt logisk - og helt fejlagtigt - blev det hævdet, at spiralen udgjorde en «sti», som sædcellerne kunne vandre op ad. Usikkerheden om hvordan spiralen virkede eksisterede helt op til sidste halvdel af det 19. århundrede.

Sikre perioder eller rytmemetoden er en præventionsmetode, som også er blevet benyttet helt modsat af, hvad vi gør i dag. Før man omkring 1850 opdagede menstruationscyklusen, vidste man selvsagt ikke noget om ægløsningen. Det var derfor naturligt at tro, at det var menstruationsblodet som gjorde, at en kvinde blev gravid. Den sikre periode blev dermed perioden mellem menstruationerne - dvs. midt i ægløsningen.

Her må man godt nok undre sig over, hvorfor kvindernes egne erfaringer ikke medførte, at de opdagede denne fejltagelse. Det er muligt at denne metode snarere eksisterede i den medicinske litteratur end i virkeligheden. Man må tage i betragtning, at de faktiske forhold omkring befrugtning var relativt ukendte og belastet med utallige myter. Det virker som om samleje blot var en - eller en del af en - forklaringsmåde på hvordan befrugtningen skete. Andre ting - bl.a. vinden - blev også tillagt evnen til at gøre kvinden gravid. Det faktum at svangerskabets længde heller ikke var blevet fastslået, gjorde det også vanskeligere at forstå, hvordan præventionsmidlet virkede.

Abort og barnedrab har været blandt de vigtigste midler til at begrænse børnetallet - langt mere udbredt end i dag. Det er for øvrigt interessant at bemærke sig, at skellet mellem abort og prævention er af ret ny dato. Medicinske kilder fra græsk og romersk tid har godt nok forsøgt at definere disse begreber i forhold til hinanden, men det var først i 1800 tallet - da der skete store tekniske forbedringer af præventionsmidlerne - at skellet mellem abort og prævention slog igennem.

Principperne for hindring af graviditet har været overraskende stabile, når man tager i betragtning hvor ny viden om menstruationscyklus og befrugtning er. Man har forsøgt at hindre, at spermier kommer ind i skeden (kondom), eller at de kommer ind i livmoren (pessar), eller man har brugt midler som hindrede spermiernes bevægelser (sæddræbende salver og cremer). Kun p-pillen er principielt set ny. De andre midler har stort set kun gennemgået tekniske forbedringer.

Derimod har argumentationen for og imod prævention i meget højere grad skiftet. Det vigtigste skel går her mellem oldtid og middelalder. Fra oldtiden findes kilder både fra Egypten, Grækenland og Rom, som beskriver præventionsmetoder i detaljer, og som legaliserer brugen af dem ved at henvise til samfunds- og familiehensyn. Det var desuden en pointe, at kvinder bevarede deres skønhed længere ved at føde få børn.

Men med kirkens fremvækst udvikles et diametralt modsat syn på prævention. I tidlig middelalder fik fostret ikke sjæl før det havde rørt sig - ved fjerde til femte måned. Argumentationen om at prævention eller abort var barnedrab og mord var derfor ikke særlig gangbar. I stedet blev det hævdet, at prævention var unaturlig og derfor syndig, eller at det var skadeligt for ægteskabet. I overensstemmelse hermed forsvinder praktisk talt al litteratur og forskning om prævention - som tidligere var meget omfattende. Hvilke konsekvenser dette havde for folks kundskaber og praksis, er vanskeligt at vurdere. Men bl.a. hekseprocesserne viser, at viden om prævention ikke kun fandtes i litteraturen, men også i en tradition der blev ført videre fra generation til generation. Kloge koner og jordemødre var blandt dem der varetog traditionerne - hvilket de kom til at bøde for.

Kampen om præventionen

I 1800 tallet blev spørgsmålet om prævention og børnebegrænsning genstand for en vigtig politisk kamp - specielt i England og USA. Samtidig gennemgik præventionsmidlerne en hastig udvikling med hensyn til kvalitet.

Industrialisering og urbanisering skabte vanskelige kår for den fremvoksende arbejderklasse. Børnedødeligheden var stor, og mange kvinder døde i barselssengen. Fattigdommen og de elendige boligforhold gjorde det samtidig nødvendigt at begrænse fødselstallet. Men det synes som om bondesamfundets viden ikke fulgte med strømmen af arbejdere til byerne. Traditionerne blev brudt, og mulighederne for at videreføre erfaringer og viden gik tabt.

Kampen for præventionsoplysning blev derfor først og fremmest gennemført overfor arbejderkvinderne. Borgerskabets kvinder havde større muligheder for at beskytte sig mod uønskede svangerskaber. Desuden gik deres mænd på bordel.

Tilhængerne af præventionsoplysning var arbejderledere, socialister og borgerlige liberale. De ønskede at forbedre arbejderklassens situation, men også racehygiejniske og nationaløkonomiske argumenter blev fremført på baggrund af Malthus' teorier om befolkningsvækst.

Lægerne holdt sig frem til ca. 1870 udenfor denne diskussion, fordi temaet var for lavt og uværdigt at beskæftige sig med. Til slut blev spørgsmålet imidlertid så vigtigt, at også lægerne kastede sig ud i kampen. Først for at bekæmpe præventionsoplysningen, senere for at kontrollere den.

Modstanderne - bl.a. gejstlige kredse - argumenterede med, at kvinderne ville blive udydige og at familiesystemet ville bryde sammen, dersom folk selv kunne bestemme hvornår og om de ville have børn. Prævention var som i middelalderen fortsat unaturligt og umoralsk. Den kunne desuden være fysisk farlig og føre både til kræft og sindssygdom.

I denne periode blev en mængde pamfletter og bøger udgivet, som beskrev hvorfor og hvordan kvinder kunne beskytte sig mod uønskede svangerskaber. Dette foregik selvsagt ikke uden kamp. Kirken udtalte sin modstand mod prævention - også indenfor ægteskabet. Universitetets medicinske fakultet mente, at præventionsoplysning var ønskeligt for gifte, men ville ikke udgive nogen trykt vejledning om emnet. Men oplysning måtte udelukkende gives af læger, hævdede de.

Det hersker i dag ikke længere særlig uenighed om behovet for og berettigelsen af prævention og familieplanlægning, selv om bl.a. kirken ikke bifalder alle præventionsmidlerne, og i hvert fald ikke at der snakkes fordomsfrit om dem. Præventionsoplysning er også indført i folkeskolen, og følges op på de enkelte skoler. Der er også udkommet gode og tilgængelige bøger som «Kvinde kend din krop», og præventionsmidlerne er videreudviklet til at blive sikrere og bedre.

Prævention og u-lande

I mange samfund sikres økonomisk tryghed og social status kun gennem reproduktionen. Det ligger derfor ofte praktiske og økonomiske årsager bag, når de fleste kvinder i u-landene får mange børn. Børn er en vigtig og nødvendig arbejdskraft og sikrer alderdommen. Kvinden må opfylde sin rolle som mor for at værdsættes, og en del steder må mænd endog have sønner for at opnå en social position. En begrænsning af børnetallet vil derfor ofte medføre tab af både social status og være en økonomisk belastning.

Dette betyder dog ikke, at befrugtningskontrol er uønsket i u-lande. Men medicinsk teknologi er fuldstændig utilstrækkelig, så længe den ikke er knyttet til sociale og økonomiske forandringer.

Præventionsmidlerne

Af præventionsmidlerne kræves det, at de har en høj grad af sikkerhed, ingen eller kun få bivirkninger, at de er billige (eller gratis), let tilgængelige og at virkningen kan ophæves.

De almindeligste præventionsmidler er i dag p-piller, spiral, kondom og pessar. De har en varierende grad af sikkerhed, men den regnes oftest til at ligge mellem 90 og 100%, med p-piller og spiral som de sikreste. Ser man helt bort fra brugsfejl - hvilket i sig selv er urealistisk - kan man slå fast, at sikkerheden er høj, men ikke højere end at abort fortsat må regnes som et alternativ, når andre tiltag har svigtet.

Bivirkningerne er mere problematiske. Der hersker stor uenighed om p-pillens og spiralens langsigtede virkninger - risiko for hjerte-/karsygdomme og langsigtet reaktion på et fremmedlegeme. Men de såkaldte «banale» bivirkninger som vægtøgning, hovedpine, kvalme, depressioner (for p-piller) og øgede menstruationssmerter og tendens til æglederbetændelse (for spiral) kan være alvorlige nok til, at en del kvinder ikke kan eller vil bruge nogen af disse. Pessar og kondom har ingen bivirkninger.

Kondom er det eneste præventionsmiddel som kan anskaffes uden at konsultere en læge. Kondomer er til salgs i kiosker, supermarkeder, benzinstationer, apoteker, hos barberer og i automater. Det er selvfølgelig nødvendigt med en medicinsk forsvarlig behandling, når det gælder p-piller, indsætning af spiral eller tilpasning af pessar, men der er ingen tvivl om, at også trænede personer lavere i sundhedshierarkiet - sygeplejere, jordemødre etc. - kunne udføre denne funktion tilfredsstillende. Ventetiden hos privatpraktiserende læger er oftest meget lang.

Prisen på præventionsmidlerne er næppe så høj, at folk af den grund undlader at bruge dem, men alligevel burde de principielt være gratis. Specielt for unge er dette vigtigt. Det måtte da gælde alle former for præventionsmidler, således at man får en reel valgmulighed mellem de forskellige alternativer uden at skulle tage økonomiske hensyn.

Eftersom sterilisering er den eneste præventionsmetode, som ikke lader sig ophæve, falder den i en kategori for sig. Sterilisering består i en overskæring af æg- eller sædleder. Indgrebet er enklest at foretage på mænd og gøres uden sygehusindlæggelse. Kvinder bliver gerne indlagt 1-5 dage - afhængigt af hvilken operationsmetode der anvendes. Chancen for en vellykket ophævelse af operationen er så ringe, at man bør se bort fra denne mulighed. Man bør derfor have ret stor vished for, et man ikke vil have (flere) børn, før man lader sig sterilisere. Operationen ændrer ikke hormonproduktionen. Kvinder vil derfor fortsat få menstruation og kommer ikke tidligere i overgangsalderen, og mænd vil have omtrent den samme mængde sædvæske ved udløsning.

Oplysning

Viden om prævention ikke er en udslagsgivende faktor, når det gælder holdninger eller handlinger. Kundskaben må ikke kun være teknisk og udvendig, men må gå ind i hele individets værdisystem med hensyn til seksualitet og samliv. For at forklare præventionssvigt er det nødvendigt at bevæge sig ud over selve præventionsmidlerne og se dem i sammenhæng med holdninger til seksualitet og prævention. Her skal vi særligt drøfte en del psykiske faktorer, som virker ind på præventionsanvendelsen.

Det kan være nyttigt at undersøge, hvad der præger udviklingen af præventionsmidlerne, og specielt p-piller og spiral som er de nyeste og mest omtalte.

Helt groft kan man sige, at vi har set en overgang fra mandlige til kvindelige metoder - dvs. fra kondom til spiral og p-pille. I sammenhæng med dette er præventionen blevet samlejeuafhængig i den forstand at kvinder hele tiden er beskyttet og samlejet derfor ikke kræver særlige foranstaltninger. Endvidere er præventionen i stigende grad blevet afhængig af medicinsk viden og personale. Samtidig har vi fået højeffektive metoder sammenlignet med hvad der tidligere har eksisteret. Denne udvikling indebærer åbenbart flere fordele, men man må ikke se bort fra, at den også kan gøre præventionen mere kompliceret.

At de vigtigste præventionsmidler er udviklet til kvinder gør, at det er kvinden der kommer til at sidde med hele ansvaret. Godt nok har kvinden i den situation kontrollen, men samtidig gør dette, at mænd bliver mindre interesseret i prævention. Det medfører, at mænd viser mindre forståelse for de problemer, som kvinder eventuelt har med præventionen, at en samtale om dette bliver vanskeliggjort og at det kan være vanskeligt f.eks. at få mænd til at bruge kondom. Det at flere præventionsmidler er samlejeuafhængige, forstærker denne tendens ved at gøre præventionen mere mystisk og eksklusivt kvindelig. Samlejeuafhængige præventionsmidler er kun en fordel på baggrund af et problematisk forhold til seksualitet, og bidrager ikke til at ændre disse holdninger og følelser.

Det har samtidig betydning, at det særligt er p-piller og spiraler som føres frem i oplysningen om prævention. Det gør, at pessar og kondom let fremstår som meget dårligere, og derfor bliver uaktuelle eller ikke-acceptable for mange kvinder. Som en følge af dette ser vi ofte, at uønskede eller ikke-planlagte svangerskaber opstår, når kvinder f.eks. har et ophold i brugen af p-piller. Det samme gælder for kvinder med sjælden eller sporadisk seksuel omgang. For dem er en kontinuerlig prævention oftest uaktuel, og selvsagt unødvendig. Eftersom kvinder ikke altid kan anvende p-piller eller bruge spiral, er det vigtigt at de alternative metoder ikke glemmes i al propagandaen for de nye præventionsmidler.

Paradoksalt nok kan præventionens effektivitet virke mod sin hensigt. Sikkerheden kan bidrage til at gøre kvinder mere uafhængige af deres forplantningsfunktion og adskille seksualitet og reproduktion. Men den stiller også kvinder overfor kravet om at bestemme over deres eget liv. Da denne frigørelse også kan virke truende, kan kvinder ty til en flugt ind i moderskabet. Det gælder specielt unge piger, og vil være et problem så længe det accepteres at kvinder er mødre af erhverv.

Selv om der eksisterer meget sikker prævention og eventuelt adgang til abort, indebærer dette ikke at kvinder kan bestemme om og hvornår de vil have børn. Dette er kun en af forudsætningerne for at kontrollere reproduktionen. Udslagsgivende er i første række kvindernes stilling i samfundet - bl.a. i hvilken grad de økonomisk, socialt og psykisk er afhængige af mænd.

K.K.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 54.037