 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Menstruation
Menstruationen er en fysiologisk proces, som er en nødvendig forudsætning for befrugtningen. Processen er desuden et samfundsmæssigt fænomen, fordi den påvirker og regulerer store dele af kvindens liv.
Fysiologi
Menstruationen er hormonalt reguleret, både når det gælder månedlig cyklus og livscyklus. Fra fødslen indeholder æggestokkene tusinder af follikler, der er ansamlinger af celler med en umoden ægcelle i midten. Menstruationen begynder almindeligvis ved 11-16 års alderen, samtidig med at andre pubertetsforandringer viser sig. Mellem hver menstruation modnes og løsnes et æg og føres via æggelederen til livmoderen. Hvis det ikke befrugtes, udstødes det sammen med livmoderslimhinden. Dette er menstruationen.
Denne cyklus styres af fysiologiske processer andre steder i kroppen. Det overordnede kontrolcenter er hypothalamus, som er en del af hjernen. Herfra sendes information til hypofysen eller hjernevedhænget. I hypofysen produceres to hormoner, som har indvirkning på menstruationscyklusen.
Samtidig med at en menstruationen begynder, udsendes der et hormon fra hypofysen - follikelstimulerende hormon, FSH - som stimulerer en ægcelle til at modnes. Det stimulerer også æggestokkene til at producere et nyt hormon - østrogen. Østrogenet påvirker livmoderslimhinden således, at denne vokser i tykkelse og udvikler kirtler, som vil kunne producere næring til et befrugtet æg.
Ca. 14 dage efter menstruationens første dag er ægcellen færdigudviklet, og den løsner sig fra æggestokken. Ægget bevæger sig mod livmoderen. Da udsender hypofysen et nyt hormon - luteiniserende hormon, LH - som gør at follikelcellerne omkring ægget opretholdes og starter en progesteronproduktion. Progesteron er et hormon som bevirker, at kirtlerne i livmoderslimhinden begynder at producere næring og får øget blodtilførsel.
Hvis ægcellen ikke befrugtes, synker indholdet af østrogen og progesteron i blodet. Da kan den tykke og blodfyldte livmoderslimhinde ikke længere opretholdes, og den stødes ud. Hele processen er altså reguleret af to hypofysehormoner - FSH, LH - og to kønshormoner fra æggestokkene - østrogen, progesteron.
Gennemsnitligt varer en menstruationscyklus 28 dage, men varierer normalt mellem 20 og 36 dage. Indirekte påvirkning fra andre hormoner, psykisk stress osv. kan indvirke forstyrrende på cyklusen, uden at dette er unormalt. Selve menstruationen kan vare 2-8 dage, normalt 4-5.
Ubehag og smerter i forbindelse med menstruationen er almindelige kvindeproblemer. Alligevel ved vi alt for lidt om de egentlige årsager til dette. Fra medicinsk side har der ofte været en tendens til at bagatellisere problemet. Det hævdes, at menstruationssmerter er et symptom på, at kvinden ikke accepterer sin egen krops funktioner. Det er slet ikke umuligt, at dette kan spille en rolle. Vi lever ikke i et «menstruationsvenligt» samfund, og megen skam og rædsel kan være knyttet til denne proces. I en del tilfælde kan større viden om menstruationen have en gunstig virkning på smerterne, men da i betydningen øget tolerance eller accept af smerter.
Rent fysiologisk stammer menstruationssmerterne fra sammentrækninger i livmoderen. Man har forsøgt at forklare dette ved at henvise til ubalance i østrogen- eller progesteronproduktionen, eller til en overproduktion af et hormonlignende stof - prostaglandin. Dette stof produceres i livmoderen, og er påvist i større mængder i menstruationsblodet hos kvinder med menstruationssmerter. Smerterne kan også have sammenhæng med anatomiske forhold i livmoderen, idet situationen til tider forbedres efter en fødsel. Ubehag og uoplagthed i tiden før menstruationen begynder kan sættes i sammenhæng med væskeophobninger i forskellige kropsvæv.
Samfundets syn på menstruationen
Kulturelle forestillinger om kvinder har ofte taget udgangspunkt i biologiske forhold som frugtbarhed, graviditet, seksualitet og menstruation. Gennem størstedelen af historien har disse fænomener repræsenteret ukendte og mystiske livsprocesser, som på den ene side måtte værnes og dyrkes, men som man samtidig måtte beskytte sig mod og forsøge at kontrollere.
Antropologiske og historiske data kan fortælle, at ritualer og restriktioner omkring menstruationen kendes i de fleste kulturer og de fleste historiske epoker. Ritualerne og restriktionerne er ofte tosidige, idet de udtrykker både tilbedelse og rædsel.
I såkaldt primitive samfund bliver den menstruerende kvinde ofte tillagt overnaturlige evner, som kunne bruges i gode eller onde hensigter. Det mest almindelige er imidlertid, at menstruationen betragtes som en trussel overfor mænd og deres potens, arbejdsindsats eller arbejdsprodukter. Kvinden bliver da pålagt forskellige restriktioner, der kan variere fra streng isolation til forbud mod at berøre visse arbejdsredskaber eller behandle visse typer mad. I andre samfund kan ritualerne præges mere af, at menstruationen er en velsignelse. Dette er blandt andet kommet til udtryk ved månedyrkelse, hvor man betragtede fuldmånen som en menstruerende kvinde.
Med udviklingen af den medicinske videnskab i 1800 tallet blev videnen om menstruationen større, og holdningerne også mere klart negative, uden tidligere tiders islæt af respekt og dyrkelse. Synet på kvinder og samfundsordenen bliver dermed også klarere og mere entydig.
En grundlæggende videnskabelig opfattelse på denne tid var, at kvindens natur fuldstændig var bestemt af hendes reproduktive organer. I praksis betød dette, at kvinden måtte underkaste sig strenge forholdsregler for at beholde sin kvindelighed. Sengeleje og passivitet, specielt i forbindelse med menstruation og fødsel, var de første bud. Hvis dette ikke blev overholdt, kunne andre sider af kvinden, som det intellektuelle, fysiske og seksuelle, komme til at overtage reproduktionsorganernes centrale rolle. Resultatet ville blive en hybrid, et intetkøn. Disse normer kunne selvsagt kun få praktiske konsekvenser for kvinder fra overklassen. Det er alligevel tydeligt at idealet om den passive, arbejdsfrie kvinde havde et større nedslagsfelt og bredte sig nedover på samfundsstigen.
Hemmeligholdelse
Hemmeligholdelse er måske det mest fremtrædende ved samfundets holdning til menstruation i dag. Det viser sig bl.a. i reklamen for bind og tamponer, som i stor grad spiller på at «det lugter ikke, ses ikke» osv. Når produkterne får navne som Anonym og Diskret, underbygger dette følelsen af at her er der noget, som for alt i verden må skjules.
Hemmeligholdelsen og mystikken omkring menstruationen hviler ikke længere på ydre tvang eller konkrete forbud. Den hviler på normer, som findes spredt i samfundet, og som vi har optaget i os og gjort til en del af vor personlighed. Den herskende opfattelse af menstruationen rummer fortsat et paradoks: Så længe en kvinde har menstruation, er denne noget urent og mystisk, der må holdes hemmelig og kan bruges mod hende på utallige måder. Samtidig identificeres menstruationen med kvindelighed i en sådan grad, at kvinder efter klimakteriet nærmest betragtes som intetkøn.
Man ved ikke meget om, præcist hvordan menstruationen opleves psykisk og fysisk af kvinder i dag. En nordamerikansk undersøgelse viser, at ca. 80 % af kvinderne ville ønske at slippe for menstruationen, hvis de havde kunnet. Om årsagen er de fysiske smerter eller de sociale tabuer omkring menstruationen er imidlertid usikkert.
Den første menstruation. - menarchen - indebærer ofte glæde og stolthed, idet det symboliserer en overgang til en voksen, kvindelig tilværelse. Men den kan også mødes med angst og skam, som delvist er afhængig af manglende viden om hvad der sker, delvist af omgivelsernes holdninger og reaktioner. Hvor udbredte de forskellige reaktioner er, er det imidlertid vanskeligt at sige noget om. Det store materiale som viser, at kvinder helst ville slippe for at menstruere tyder på, at de negative reaktioner dominerer.
Menstruationsblodet er for mange fortsat uforeneligt med seksualitet, på trods af at dette er en såkaldt sikker periode mht. graviditet. Hvis det for kvinden er skammen over menstruationen og frygten for at blive afvist der dominerer, er det for mænd skrækken for det uforståelige og urene, der er fremherskende.
Traditionelt påstås det ofte, at kvinder bliver mentalt ustabile og utilregnelige før og under menstruationen, og at arbejdskapaciteten samtidig synker. Som generel påstand er dette ikke holdbart. Ikke alle kvinder har menstruationssmerter eller psykiske svingninger, der følger menstruationscyklusen. Men nogen har det. Selv om mange kan registrere cykliske svingninger i arbejdsindsatsen og humøret, behøver dette ikke at betyde, at menstruationen nødvendigvis må være en dårlig periode. Flere idrætskvinder kan tvært imod fortælle om toppræstationer under menstruationen. Det repræsenterer et problem i sig selv, at vi ved så lidt om dette, som vi faktisk gør. Uvidenhenden gør det samtidig muligt at bruge menstruationen som et magtmiddel mod kvinder.
Lige så forkert det er at acceptere, at kvinder kan umyndiggøres pga. menstruationen, vil det være at benægte at menstruationen kan være en belastning, smertefuld osv. En mere positiv holdning til menstruationen ville kræve, at selve begrebet kvindelighed og forventningerne til det at være kvinde måtte ændre indhold. En ensidig «menstruationsdyrkelse» i dag ville indebære en endnu større fastlåsning til kvinderollen, og kvindens biologiske funktioner. Reproduktionstvangen i den frugtbare fase ville forstærkes, samtidig med at synet på kvinden som ubrugelig og udslidt efter klimakteriet ville få øget gennemslagskraft.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 87.652