Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Palestinakomiteen i Norge
Palestinakomiteen i Norge er en solidaritetsorganisation for det palæstinensiske folk, dannet i 1970 på et relativt bredt politisk grundlag. Organisationsformen bygger på aktivistprincippet, dvs. at kun enkeltpersoner kan blive medlemmer, og at de aktive medlemmer - aktivisterne - bestemmer organisationens politik. Palæstinakomiteen blev efter få år et redskab for AKP (m-1) i dets partiopbyggende arbejde.
Den første splittelse indtraf under 1. maj-forberedelserne i Oslo i 1975. Flertallet vedtog en tilslutning til Faglig 1. maj Fronts demonstration under hovedparolen: «Kamp mod al imperialisme - kamp mod de to supermagter USA og Sovjet». De medlemmer som offentligt gik imod dette og imod sidestillingen af USA og Sovjetunionen som imperialistiske magter, blev ekskluderet - ca. en tredjedel af medlemmerne i Oslo. Denne splittelse blev udgangspunktet for dannelsen af Anti-imperialistisk Arbejdsgruppe for Mellemøsten, som senere sluttede sig til Palæstinafronten.
På landsmødet i januar 1976 blev Palæstinakomiteens politiske grundlag justeret i overensstemmelse med AKP's udenrigspolitiske analyse af «de tre verdener». Mindretallet brød med landsmødet og dannede kort tid senere Palæstinafronten i Norge. For at opretholde sit forhold til PLO blev Palæstinakomiteen efter et halvt år tvunget til at trække «supermagtsparolen» tilbage, uden at dette dog ændrede de organisationsmæssige realiteter. Komiteens parolegrundlag var i slutningen af 70'erne:
- Fuld støtte til det palæstinensiske folks nationale befrielseskamp på dets egne vilkår.
- For et frit og demokratisk Palæstina med lige rettigheder til alle - uanset race eller religion.
- Bekæmp USA-imperialismen og den zionistiske stat Israel.
- Kamp mod alle stormagtsløsninger som vil knuse det palæstinensiske folks befrielseskamp.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 24.605