Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

I den udstrækning man kan snakke om et ledende centrum for vestlig historieforskning efter anden verdenskrig, så er det den såkaldte Annales-skole - forskerne omkring det franske tidsskrift Annales (Economies, Sociétés, Civilisations). Selvom Annales-historikerne ikke udgør nogen egentlig «skole», er de kommet til at stå som de betydeligste bærere af tre hovedtendenser i moderne historievidenskab:

1. Systematisk tværfaglig samarbejde mellem historie, geografi, andre samfundsvidenskaber og naturvidenskab.
2. Udvikling af nye, stærkt specialiserede forskningsdiscipliner (historisk demografi, jordbrugshistorie, husholdningshistorie, klimahistorie, familiehistorie, pengehistorie osv.).
3. Prioritering af teoretiske problemstillinger om grundbegreber, metoder, syntese. Af væsentlig betydning har været forsøgene på at klarlægge forskellen mellem de stadig skiftende «begivenheder» (Èvènements) og mere varige historiske forhold (structures) knyttet til et langt tidsforløb (longue durée).

Under navnet «Annales d'historie économique» blev tidsskriftet startet i 1929 af Marc Bloch (1886-1944) og Lucien Febvre (1878-1956), begge påvirket af sociologen Emile Durkheim og geografen Vidal de la Blache. Til studiet af jordbrugshistorien var Bloch en af de første til at bruge luftfotografier og andre moderne teknikker. Febvre bidrog væsentlig til det historiske studie af socialpsykologiske forhold (mentalités collectives) gennem sit hovedværk om Rabelais og kætteriets problemer i 1500-tallet. Som fremtrædende medlem af modstandsbevægelsen blev Bloch skudt af tyskerne lige før de allieredes invasion i 1944. Både via sin forskning og sin deltagelse i modstandskampen blev han snart en mytisk figur i Annales-kredse. I 1947 fik Febvre oprettet den efterhånden så berømte «sjette sektion» (for økonomiske og samfundsvidenskabelige studier) ved Ecole Pratique des Hautes Etudes i Paris. Ved denne institution opstod der et omfattende, meget frugtbart tværfagligt samarbejde, og dette samarbejde blev ledet af historikere - hvilket var uden sidestykke i andre lande.

Febvres efterfølger var Fernand Braudel (f. 1902), som i tysk fangenskab skrev efterkrigstidens hyppigst refererede historiske værk, «La Méditerranée et le monde méditerranéen at l'époque de Philippe II» (Middelhavet og middelhavslandene under Phillip II), Paris 1949, 3. udg. 1977 (2. udg. 1966 oversat til engelsk). Annales-historikerne har leveret væsentlige bidrag til studiet af økonomisk historie og materiel kultur, men har langt henad vejen stået fremmed overfor et konsekvent klassekampsperspektiv, og det er ikke lykkedes dem at komme frem til en reel syntese af politisk og anden historie. Nærmest helheden kommer de i fransk regionalhistorie, med arbejderne af P. Goubert og E. Le Roy Ladurie. Annalesskolen i historie kan opfattes som et sidestykke til fransk strukturalisme i lingvistik og socialantropologi.

E.R.