Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

DCF blev oprettet i 1968 på et antiimperialistisk og bredt politisk grundlag.

Foreningen er uafhængig af partipolitik og har til formål at udbrede kendskabet til den cubanske revolution og at udvikle de venskabelige og gensidige forbindelser mellem Danmark og Cuba på det sociale, faglige, økonomiske og kulturelle område.

DCF søger på det bredest mulige grundlag at fremme solidariteten med den cubanske revolution, og i denne sammenhæng vil foreningen bidrage til at fremme solidariteten med andre, især latinamerikanske folk, der stadig er ofre for kolonialisme, racisme, fascisme og imperialistisk aggression.

Foreningens arbejde er koncentreret indenfor følgende områder:

• Den nordiske brigade er en arbejds- og solidaritetsrejse til Cuba arrangeret af de 5 nordiske venskabsforeninger. Rejsen er af 4 ugers varighed, og den er delt op på 3 ugers hårdt, fysisk arbejde i byggeri eller plantage og 1 uges rundtur på øen. Deltagelse kræver medlemskab af Dansk-Cubansk Forening, samt deltagelse i obligatoriske seminarer og studiekredse.
• Foreningen afholder årligt 4 store arrangementer: 1. Årsdagen for revolutionen den 1. januar 1959. 2. Årsdagen for sejren i Svinebugten den 19. april 1961. 3. Årsdagen for angrebet på Moncadakasernen den 26. juli 1953. 4. Årsdagen for mordet på Che Guevara den 8. oktober 1967. Herudover afholdes regelmæssigt medlemsmøder om aktuelle emner, udstillinger, film m.v. Når lejlighed gives, arrangeres sammenkomster med cubanske besøgende, såsom kunstnere, faglige eller politiske repræsentanter o.l. Alle interesserede indbydes til at deltage i disse.
• Dansk Cubansk Forening har ligesom de øvrige nordiske foreninger adopteret en børnehave på Cuba, H.C. Andersen børnehaven. Denne besøges hvert år bl.a. i forbindelse med Brigaden, og der overrækkes legetøj, musikinstrumenter m.m. Til støtte herfor afholdes årligt arrangementer, hvor overskuddet går til dette formål.
• Oplysningsarbejde. DCF udgiver sit eget interne medlemsblad, foretager diverse specialoversættelser og udgav i 1996 en rejsehåndbog til landet, for at imødekomme efterspørgslen fra det stigende antal danskere, der besøger Cuba som turister.

Foreningen var i slutningen af 80'erne ramt af den generelle nedgang i solidaritetsarbejdet i Danmark. Konsekvensen var bl.a., at DCF's blad, Cubabladet, blev indstillet. Foreningen gik i stedet ind i et samarbejde med Nicaraguakomiteen og Internationalt Forum om udgivelsen af det fælles latinamerikablad, Mañana.

Men en ny dynamisk formand, USA's skærpede blokade af landet og beslutningen i en række venstrefløjspartier om at opprioritere solidaritetsarbejdet med Cuba efter sammenbruddet i Østeuropa i 1990-92 betød, at Foreningen kom ind i en rivende udvikling medlems- og aktivitetsmæssigt. Højdepunktet blev nået i foråret 1995, hvor FN afholdt Socialt Topmøde i København, og hvor DCF i vid udstrækning havde det logistiske ansvar for den betydelige cubanske delegations indkvartering og transport, samt for det offentlige møde med Cubas præsident, Fidel Castro.

Den hastige udvikling og ændrede interne styrkeforhold førte dog også til en del interne konflikter, der i sensommeren 1995 var tæt på at ende med sprængning af DCF. Faktisk var Cubaarbejdet over det følgende halve år delt ret skarpt op, før det atter lykkedes at samle kræfterne. En fraktion - omkring KPiD - lagde kræfterne i Tanker til Cuba (TtC), der var blevet dannet 5 år tidligere mhp. at udvikle et bredere Cubasolidaritetsarbejde. Det lykkedes ikke helt efter planen, men TtC var nu centrum for det faglige Cubaarbejde. En anden fraktion i foreningen - omkring DKP-ml - havde det formelle flertal og dermed kontrol over DCF. Først i starten af 96 havde bølgerne lagt sig så meget, at det var muligt atter at arbejde sammen i DCF.

Foreningen havde i 1998 er godt stykke over 600 individuelle og kollektive medlemmer.

A.J.