Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 27.882
: :
Danmarks Demokratiske Kvindeforbund (DDK)
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Danmarks Demokratiske Kvindeforbund (DDK) er tilsluttet Kvindernes Demokratiske Verdensforbund (KDV), der har 123 søsterorganisationer i 109 lande, med 200 mill. medlemmer.

KDV startede i 1945, i Paris. Den blev stiftet af kvinder, hvoraf mange havde været sammen i koncentrationslejre under 2. verdenskrig. De lovede hinanden at kæmpe med fascisme, oprustning og krig.

I 1947 startede Danmarks Demokratiske Kvindeforbund. Det voksede hurtigt og havde i midten af 50'erne mere end 10.000 medlemmer og 50 lokalafdelinger. I denne periode kæmpede DDK mod genoprustning, den kolde krig og spredning af atomvåben. Samtidig udførte DDK et omfattende solidaritetsarbejde for de lande, der kæmpede mod kolonialisme, neokolonialisme og imperialisme, f.eks. Korea, Vietnam og oplyste især om kvindens deltagelse i frihedskampen. På den hjemlige front førtes en stadig kamp for social retfærdighed, og nøje forbundet hermed, for kvindens fuldstændige frigørelse og ligestilling. Det er de samme principper, forbundet arbejder efter i dag, som det fremgår af programmet:

Danmarks Demokratiske Kvindeforbund, DDK er en organisation uden partipolitisk tilknytning. DDKs formål er at medvirke til at skabe en varig fred mellem folkene ved at fremme politisk, økonomisk og kulturel samarbejde mellem nationer.

Som følge af splittelsen i de progressive kræfter fra slutningen af 50'erne var der en afmatning, også af DDK. Men fra slutningen af 60'erne blev DDK styrket. Arbejdet er stadig såvel nationalt som internationalt en kamp mod fascisme og oprustning og for kvindens frigørelse. Forbundet prøver samtidig at tage tidens udfordringer op: krise og nedskæringer og den snigende fascisme. Det har styrket sine forbindelser til andre folkelige organisationer, der vil det samme, først og fremmest fagbevægelsen, og samarbejder også med andre kvindeorganisationer. I DDK samarbejder kvinder i alle aldre og fra alle grupper i befolkningen, som kan gå ind for programmet.

A.J.