Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Camara (1911-99), ærkebiskop i Recife, Brasilien. Camara blev kendt gennem sin kritik af det brasilianske militærdiktaturs undertrykkelse og tortur og dets sociale og økonomiske politik, der favoriserede de rige på de fattiges bekostning, og som styrkede det rige Sydbrasiliens udsugning af det fattige Nordøstbrasilien. Kolonialisme på nationalt plan genfinder Camara på det internationale plan, hvor I-landene udbytter U-landene. Camara bekæmper det kapitalistiske system og kalder sig demokratisk socialist.

Centralt i hans tænkning står begrebet «conscientizacão», bevidstgørelse. De undertrykte brasilianske landarbejdere må blive sig deres egen situation og styrke bevidst, før de kan udrette noget. Camara er blevet anklaget for individualisme, men han angriber selv den individualisme, som han mener, den katolske kirke har gjort sig skyldig i, og han lægger vægt på det kollektive moment - blandt andet gennem de kooperativer han har været med til at sætte i gang. Camara begrunder sin ikke-voldsholdning i sin bog «Voldens spiral». I den peger han på den grundlæggende samfundsmæssige vold, der ligger indbygget i det uretfærdige samfundssystem og på det globale plan i de rige landes udbytning af den 3. Verden. Denne vold fremprovokerer revoltens eller oprørets vold, der atter fører til den repressive politivold med fængsel og tortur. Camara har været udsat for chikane og forfølgelse fra myndighederne i Brasilien, og enkelte af hans medarbejdere er blevet forsvundet eller dræbt. Camara er flere gange blevet foreslået som kandidat til Nobels fredspris uden dog at få den. Camara fik i stedet Folkets fredspris i 1974. Han døde i 1999.

H.N.