Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Med individualitet menes det, der særligt kendetegner et individ overfor andre individer. Specielt sådanne kendetegn som den enkelte selv har tilegnet sig og udtrykker sig igennem. Der består også en tæt sammenhæng mellem menneskets individualitet og dets muligheder, evne og vilje til at tage selvstændige beslutninger: Jo mindre alt dette er til stede, desto mindre er også chancen for individualitet. Individualitet er desuden afhængig af evnen til at kunne holde fast ved beslutninger, lade dem præge en, trods det at man aldrig kan være sikker på, at man gør det rette.

En vigtig forestilling indenfor moderne samfundsvidenskab er, at de moderne samfund i højere grad end tidligere samfund tillader at menneskene frit skaber sig en individualitet. En vigtig begrundelse for dette er, at moderne samfund i højere grad end tidligere samfund bygger på rolledeling. Dette betyder ikke at moderne samfund primært fremviser flere roller end tidligere samfund. Moderne samfund bygger i mindre grad end tidligere på faste og foreskrevne rollekombinationer. Et præmoderne samfund af primitiv type kan f.eks. have sociale regler som automatisk tildeler alle fædre en række roller som ansvarlig for en husholdning, lærer for sine børn, arbejdsleder, rådgiver, «ældre person», udøver af ritualer, tilskuer ved dans og sport, mens alle sønner automatisk har en underordnet rolle i familien, er elever, arbejdere, almindelige samfundsborgere, menighedsmedlemmer, aktive i dans og sport. I dag ligger disse rollekombinationer ikke længere fast. De fleste «fædreroller» og nogle af «sønnerollerne» forudsætter et vist valg, selv om klasseforskelle og traditioner også betyder meget. I dag er det med andre ord blevet vanskeligere at slutte fra et kendetegn ved et menneske til en bestemt serie roller for det: Udformningen af rollekombinationer er blevet gjort til en privatsag, overladt til individernes private afgørelse.

«Gensynets lov»

Hvis et menneske vokser op i et samfund med faste rollekombinationer, da vokser det samtidig ind i et liv med foreskreven løbebane - «karriere». Hvis dette samfund er stabilt, betyder det, at chancerne for at der opstår forskelle mellem vedkommendes egen selvopfattelse og andres opfattelse af ham er relativt små: Alle ved, hvem han vil blive, og derfor hvem han er; Han behøver ikke selv vælge sin fremtid og sin identitet, men overtager i vid udstrækning en socialt foreskrevet selvforståelse. På denne måde synes han at have det lettere end moderne mennesker. Men viser det sig, at han på et eller andet område ikke lever op til sin foreskrevne selvforståelse, da bliver situationen gerne vanskeligere end i moderne samfund. Moderne samfund er i flere henseender større og mere sammensatte end tidligere samfund. Et udtryk for dette er det stigende antal rollekombinationer, som opløsningen af de faste kombinationer medfører. Et andet er, at man i præmoderne samfund i større udstrækning møder de samme personer i forskellige roller: Når man går fra en rolle til en anden, bytter man ikke dermed univers af relevante personer, men omgås fortsat de samme personer, om end i andre roller. En følge af dette er, at social kontrol i højere grad udøves via det den vesttyske samfundsteoretiker Niklas Luhmann har kaldt «gensynets lov»: Tag altid hensyn til dine egne andre roller, når du handler, for din modspiller glemmer ikke det du gør mod ham fra rolle til rolle!»

Følgen er at sociale afvigelse i disse samfund - selv når de er begrænset til et eller få områder - let får følger, som kan true hele afvigerens selvforståelse som samfundsmedlem. Skuffede rolleforventninger indenfor et område smitter let af på andre områder i form af mistro, f.eks. således at den der ikke formår at opdrage sine sønner effektivt, heller ikke nyder tiltro i rollen som «ældre person» eller kriger.

Sådanne samfundsforhold virker altså både negativt og positivt i retning af at begrænse menneskenes muligheder for at skabe sig en individualitet. Positivt ved at man vokser ind i et univers af stabile og overskuelige forventninger; Negativt ved at disse forventninger på en selvfølgelig og fuldstændig måde beskriver ens formål her i livet, således at afvigelse herfra i mindre grad opfattes som udtryk for individualitet, og i højere grad som tegn på at personen har svigtet sit egentlige jeg.

Rolletolkning som grundlag for individualitet

Med overgangen til moderne samfundsforhold opløses det foreskrevne ved individernes rollekombinationer. Roller der tidligere var sammenhængende bliver nu spaltet, og kombinationen af roller overlades til den enkeltes private afgørelse. Samtidig spaltes også den gruppe personer, man før mødte i alle rollesammenhænge. I stedet omgås man nu en række forskellige personer eller grupper af personer, som fungerer som modspillere til de forskellige roller man selv spiller, og som ofte ikke kender hinanden. Når udformningen af rollekombinationer bliver en privatsag, bliver det som nævnt vanskeligere at slutte fra et kendetegn til en serie roller ved et menneske. Jo mindre deltagelse i en gruppe af personer i sig selv henviser til, at man også deltager i en anden, desto mere individuelt kendetegnes personen ved, at han står i skæringspunktet for dem begge.

Jo større forskellene mellem personer på denne måde bliver, desto mere øger forskellene i social erfaring. Da stigende forskelle i social erfaring indebærer stigende forskelle i personers forventninger om social adfærd, fører dette til at mennesker i det moderne samfund stilles overfor forventninger, som strider mod deres egen rolleforståelse. Derved bliver det mere nødvendigt end før, at menneskene tolker deres roller før de handler. Men dette betyder samtidig, at rollerne antager en mere abstrakt karakter: De knyttes i højere grad til generelle regler, som først må tolkes, før de kan anvendes i en konkret situation, og mindre til detailforskrifter. Dette øger menneskenes muligheder for at handle individuelt indenfor deres roller. Dette indebærer, at personlige skæve tolkninger ikke længere så let bliver betragtet som afvigelse. Tværtimod: Har et menneske først tilegnet sig evnen til at tolke sine roller, da er det så at sige ikke længere slave i forhold til sine roller.

Dermed øges chancerne for, at dette menneske identificerer sig med de roller og de normer det tolker. Tolkningen tillader individet at gøre egne handlinger - delvis som udtryk for dets egen individualitet. Har man derimod en begrænset evne til individuel tolkning af roller, synes man mere henvist til enten at identificere sig med sine roller uden at udtrykke sig i dem individuelt, eller til afvigelse: Til et mere eller mindre fuldstændig brud med rollen. Da moderne samfund som nævnt kræver, at den enkelte i højere grad end tidligere tolker sine roller, vil livet blive vanskeligere for dem, der ikke formår dette.

Udover de øgede muligheder for individualitet, skaber det moderne samfund på denne måde stigende identitetsproblemer for de, der ikke formår at udnytte disse muligheder. Man får et stigende antal neurotikere, der fulde af tvang tilpasser sig andres forventninger, og et stigende antal psykotikere, som negligerer andres forventninger og lukker sig inde i en privatverden. Jo mere udformningen af rollekombinationer overlades den enkeltes private afgørelse og indsats, desto mere individuelt kendetegnes menneskene af, at de står i et skæringspunkt for deres forskellige rollesammenhænge. Og jo mere øges deres muligheder for at tolke deres enkeltroller og dermed for at kunne handle individuelt indenfor dem. Jo mere begge dele gælder for en person - og specielt jo flere roller han udvikler et tolkningsforhold til - desto mere øges chancerne for, at denne person retter sin tolkende evne mod sig selv. Chancerne øges for, at han danner sig en generel opfattelse af sit selv som noget individuelt - et fælles grundlag for alle de fortolkninger, som de enkelte roller kræver.

To andre faktorer peger i samme retning. Når de faste rollekombinationer opløses, øges chancerne for konflikt mellem de forventninger, der stilles til de enkelte roller en person spiller. Opløsningen af faste rollekombinationer indebærer en reduktion af de sociale «forskrifter» for, hvilke roller der kan kombineres i én person. Men dermed øges også chancerne for konflikt mellem de forskellige roller i en rollekombination. Det gælder specielt konflikter, som ikke har klart udarbejdede, socialt accepterede løsninger. Med andre ord: Jo mere individuelt personen kendetegnes, ikke blot ved sin rollekombination, men også ved de konflikter som denne kombinationen indebærer, desto mere nærliggende bliver det for ham at tolke disse konflikter som generelle livsproblemer for hans egen individualitet, og ikke blot som sociale problemer som samfundet så at sige har ladet stå åbne.

Med opløsningen af den gruppe personer, man før mødte i alle rollesammenhænge, følger et andet og vigtigere forhold, som bidrager til en generel opfattelse af eget jeg. Opløsningen fører nemlig til, at den enkelte i større grad skifter social verden fra rolle til rolle. Hans forskellige rollepartnere er nu ofte ukendte for hinanden. Derved svækkes også «gensynets lov» - den sociale kontrol via hensynet til ens andre roller. Det overlades dermed i større grad til den enkelte at tolke forbindelsen mellem adfærden i de forskellige rollesammenhænge.

Som nævnt modvirker «gensynets lov» muligheden for afvigende adfærd - selv i begrænsede sammenhænge. Når det at finde en sammenhæng mellem den enkeltes roller bliver overladt til ham selv, øges også muligheden for at foretage sig uventede, kontroversielle og/eller skuffende ting, uden at blive stemplet som afviger. Dette forudsætter naturligvis, at denne adfærd ikke i alle sammenhænge er et kendetegn ved personen. I stedet regnes adfærden gerne som udtryk for personens individualitet - i alt fald hvis man er i stand til at tolke og præsentere en sådan selvopfattelse på en troværdig måde. Er denne evne først til stede, vil mere generelle former for afvigelse kunne blive opfattet som udtryk for individualitet. I alt fald hvis man kan sandsynliggøre, at afvigelserne er udtryk for usædvanlige og værdifulde egenskaber.

Individualitet og mangfoldighed

Når «gensynets lov» svækkes, øges den enkeltes muligheder for at udvikle forskellige, ja modstridende sider ved sig selv. De sider som en gruppe personer ikke sætter pris på, kan man i stedet dyrke i en anden rollesammenhæng. Dette indebærer en fare for udviklingen af dårligt integrerede, «flygtige» personer. Blandt de flittigst beskrevne persontyper i moderne litteratur og samfundskritik hører den, som ikke vover at blive noget bestemt, som ikke vælger sig en sammenhængende og ansvarlig identitet, men som i stedet rastløst haster fra rolle til rolle uden at komme tilbage til «sig selv», uden at gøre sine skiftende masker til integrerede dele af et ansvarligt jeg. Det er klart, at disse personer hører til blandt dem, som ikke har formået at udnytte de øgede muligheder for individualitet, som ophævelsen af «gensynets lov» fører med sig. For de som har mod og evne til selvtolkning, vil de øgede muligheder for mangfoldighed ikke nødvendigvis komme i strid med kravene om enhed og identitet, men kan udnyttes til at nuancere identiteten; Gøre den mere individuel.

H.Hø.