Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Caballero (1869-1946), fremtrædende spansk socialistleder, premierminister i den anden spanske republik kort efter udbruddet af borgerkrigen i 1936, formand i UGT, Unión General de Trabajadores, det spanske LO.

Caballero er først og fremmest kendt som forgrundsfigur i den første fase af modstandskampen mod Franco. Som stats- og forsvarsminister lykkedes det ham at øge den militære disciplin i den republikanske krigszone og hævde regeringens autoritet. Han gennemførte også flere demokratiske reformer i hæren, bidrog til at forbedre fængselsforholdene og modernisere retssystemet. Stigende konflikter med kommunisterne og Caballeros eget temperament, særligt hans bureaukratiske grundholdning og hans krav om selv at lede krigsindsatsen, hindrede imidlertid gennemførelsen af en samlet og effektiv krigsindsats fra den republikanske side. Spændinger mellem de forskellige regioner i Spanien var også en medvirkende faktor til, at Caballeros organisering af forsvarskampen ikke fik den ønskede gennemslagskraft. Et venstresocialistisk oprør i Barcelona i maj 1937 blev af kommunisterne anvendt som påskud til at fremprovokere en regeringskrise, og Caballero blev tvunget til at indgive sin afskedsbegæring. Efter afskeden overtog Juan Negrín statsministerembedet, og Caballero blev politisk isoleret. Han gik i eksil i Frankrig i 1939. Under 2. verdenskrig blev Caballero interneret af tyskerne i Dachau, men overlevede, og døde i Paris i 1946.

B.Ha.