Befolkning 4.400 Valuta East Caribbean dollars Areal 100 Km2 Hovedstad Plymouth Befolkningstæthed 110 indb./Km2

Montserrat er beliggende i Caribien 400 km øst for Puerto Rico og nordvest for Guadeloupe. Øen har vulkansk oprindelse, og landskabet er bjergrigt med højder på over 1.000 m. Klimaet er tropisk og regnfuldt, men noget modereret af havets indflydelse. I de lavereliggende områder er jorden relativt frugtbar og egnet til landbrug.

Omkring 60% af landet er ubeboelig og utilgængelig pga. vulkansk aktivitet.

 

Folket: Befolkningen er overvejende af afrikansk oprindelse med en lille minoritet af europæisk oprindelse.

Religion: Overvejende kristen - anglikanere, katolikker og metodister

Sprog: Engelsk (officielt). De fleste taler en lokal dialekt

Politiske partier: Popular Progressive Alliance (PPA) - det tidligere Popular Liberation Movement; Movement for National Reconstruction (MNR) - det tidligere Democratic Progressive Party (DPP); National Progressive Party (NPP).

Sociale organisationer: United Workers Union of Montserrat, ledet af George Irish. Organisationen har 1.300 medlemmer og er landets eneste landsorganisation. Der eksisterer en lærerfagforening med 120 medlemmer og en fagforening for sømænd og havnearbejdere med 122 medlemmer.

Officielt navn: Montserrat

Hovedstad: Brades, 1.000 indb. (2007)  Den tidligere hovedstad, Plymouth, blev evakueret og forladt efter vulkanudbruddet i 1997.

Regering: Sarah Tusker er guvernør siden december 2021, udnævnt af den britiske dronning. Easton Taylor-Farrell er siden november 2019 regeringschef. Parlamentet har ét kammer med 9 medlemmer, der vælges for en 5 årig periode.

 

Udgravninger i 2012 i øens centrale dele afslørede bopladser efter et folk der boede på øen for 4500 - 6000 år siden.

Monserrats historie ligner i høj grad de øvrige små antillers. Øen var oprindelig beboet af cariber, der blev udryddet med kolonialiseringen. Der fandt en omfattende «import» sted af afrikanske slaver til arbejdet på sukkerplantagerne, og der fandt langvarige kampe sted mellem briter og franskmænd om ejerskabet over øen, der også fungerede som tilholdssted for pirater.

Men til forskel fra situationen på de andre øer var det irlændere der koloniserede Montserrat, efter at de var blevet smidt ud af den nærliggende ø St. Kitts. Øen var ikke særlig frugtbar, og var derfor ikke særlig efterstræbt af de europæiske kolonimagter. Udover sukkerrør og bomuld blev der næsten ikke dyrket andre afgrøder på øen. Ved midten af det 19. århundrede havde den en befolkning på lidt over 10.000, hvoraf de 9.000 var slaver.

Montserrat var medlem af den vestindiske sammenslutning indtil denne i 1962 brød sammen. Siden 1960 har landet haft en kolonistruktur, der giver det udstrakt indre selvstyre. Democratic Progressive Party (DPP) stiftet af William Bramble og siden ledet af hans søn Austin Bramble afviste at ændre denne status, da de andre øer i området i 1967 stiftede den Caribiske Sammenslutning som første skridt på vejen til fuld selvstændighed.

Men trods sin isolation - der er kun en ugentlig flyforbindelse til den nærliggende ø Antigua - har landet alligevel ikke været i stand til at undslippe afkoloniseringsbølgen. Brambles parti mistede alle sine pladser ved valget i november 1973, efter at Popular Liberation Movement (PLM) kort forinden var blevet dannet. I 1979 erklærede den nye premierminister, John Osborne, at landet fra 1982 ville blive fuldt selvstændig - uden at dette dog endnu er lykkedes.

Under en fjerdedel af øen er opdyrket og befolkningstætheden i disse områder er meget høj. Omkring halvdelen af øen er velegnet til kvægdrift, der i mange år giver grundlag for en betydelig eksport. Turismen er taget til siden 1979 - især pga. indvandringen af nordamerikanere. Landet har verdens største tæthed af svømmebasiner - to pr. indbygger. I dag udgør denne «fastboende turisme» en femtedel af landets BNP. Landets radiostationer Radio Antilles og Voice of Germany er en anden kilde til økonomisk aktivitet.

Osborne udskrev valg til afholdelse 11 måneder før planlagt - i august 1987 - og PLM fik 4 af de 7 pladser, der var på valg, mens det Nationale Udviklingsparti fik 2 og Democratic Progressive Party 1.

Indtægterne fra turismen og pengene som landets indbyggere sender hjem fra udlandet er ikke tilstrækkelige til at dække det enorme underskud på handelsbalancen. Det dækkes i stedet af Storbritannien. Dette er det vigtigste argument for de sektorer, der går imod selvstændighed.

Forholdet mellem lokalregeringen og Storbritannien er imidlertid ikke særlig godt. Montserrat er berømt for at lægge jord til et stort antal offshore banker - 347 i begyndelsen af 1989 - der giver enorme overskud til direktørerne og mellemmændene, mens regeringen blot modtager en 5 % skat på salget af licenser til bankerne. Den manglende kontrol med bankvæsnet har ført til anklager om, at det er involveret i svindelaffærer og hvidvaskning af dollars fra narkohandelen. Siden 1990 har øens guvernør, David Pendleton arbejdet for gennemførelsen af en politik til regulering af offshore virksomheden.

I 1989 hærgede orkanen Hugo Montserrat. Den britiske krone bevilgede 35 millioner dollars til genopbygning af øen, hvilket gjorde det muligt at reaktivere økonomien. Turistindustrien var en af de sektorer der voksede mest.

I 1991 blev der gennemført ny lovgivning, der gjorde det muligt at reetablere offshore finanscentret. Men i 1992 gennemførte Storbritannien en undersøgelse af virksomheden, der tvang 90 % af offshore bankerne til at lukke. De var involveret i illegale transaktioner og hvidvaskning af dollars fra narkohandelen. I februar 1993 blev Frank Savage udnævnt til landets guvernør.

Fra 1995 og gennem hele 1996 medførte udbruddet i vulkanen Chances Peak en kraftig forværring af økonomien pga. den konstante udstrømning af aske og gløder. I august 1997 blev premierminister Bertrand Osborne tvunget til at trække sig tilbage fra posten efter offentlige protester mod hans håndtering af situationen og evakuering af befolkningen.

Midt i 1997 sprang vulkanen Soufriere i luften. Det kostede flere hundrede mennesker livet, gjorde størstedelen af øen ubeboelig og førte til evakueringen af titusinder af indbyggere til øens nordlige del, Storbritannien og andre dele af Caribien. Det var forventet, at når lavastrømmene i første halvdel af 2000 først var stabiliseret og når asken var vasket ud af atmosfæren, ville flere dele af katastrofeområdet atter kunne beboes.

Ved fremlæggelsen af finansloven for 2001 fremlagde regeringschefen John Osborne en række af de fundamentale årsager til landets økonomiske krise: utilstrækkelig evne til at skabe indkomster, langsom gennemførelse af projekter indenfor den offentlige sektor og et privat erhvervsliv der saboterer regeringens arbejde.

I begyndelsen af 2002 blev et britisk lovforslag endelig ratificeret i Overhuset. Det gav britisk statsborgerskab til alle indbyggere i de britiske kolonier, hvilket åbner muligheden for udvandring for indbyggerne fra bl.a. Montserrat, og det medfører at overvejelserne om selvstændighed rykker endnu længere ud i fremtiden.

I juli 2003 blev Deborah Barnes Jones udnævnt af den britiske krone til overtagelse af guvernørposten i april 2004.

I juli 2004 oprettede britiske forskere en genbank for arter truet af udryddelse. Projektet blev kaldt den «Nedfrosne Ark». Blandt en af de nedfrosne genprøver er den såkaldte «bjerghøne», der i virkeligheden er en tudse (Leptodactylus fallax), der lever i Montserrat og Dominica.

USA inddrog i 2004 den status af «midlertidigt protektorat» landet havde fået i 1995.

I juli 2005 indviedes den nye Gerald lufthavn. Den erstattede Bramble, der var blevet ødelagt under Soufrieres udbrud i 1997.

Valget i maj 2006 blev vundet af Bevægelsen for forandring og Velfærd, der fik 47% af pladserne i parlamentet. I dens program indgik beskyttelse af befolkningen mod naturkatastrofer og uddannelse til alle. I juni kunne Lowell Lewis tiltræde som ny regeringschef.

I august begyndte Montserrat sammen de andre medlemmer af Caricom at lægge strategi for udformningen af en frihandelsaftale med Panama.

Movement for Change and Prosperity (MCAP) vandt parlamentsvalget i september 2009 og dets lader, Reuben Meade, blev indsat som regeringschef.

Den vulkanske aktivitet tog atter til i slutningen af 2009. Pyroklastiske vinde tog til, og 11. februar 2010 kulminerede denne udvikling da det eksisterende vulkankrater styrtede sammen. Nordøst for vulkanen er laget af støv fra de pyroklastiske vinde 15 m tykt og har forlænget kystlinien med 650 m.

Et fly styrtede i oktober 2012 ned hvorved piloten og 2 passagerer blev dræbt.

Donaldson Romeo blev i september 2014 valgt som premierminister. I 2006 havde han været kandidat ved valget for MDP. I 2009 stillede han op alene og blev valgt. I 2011 blev han leder af oppositionen. I april 2014 dannede han Peoples Democratic Movement (PDM), og det var som formand for dette han vandt valget i september. PDM fik 7 af parlamentets 9 pladser.

Easton Taylor-Farrell blev i november 2019 valgt som premierminister.

Guia del Mundo