|
Kapitalistisk diktatur Skyldig i krigsforbrydelser, folkemord (senest gennem støtte til folkemordet i Gaza), apartheid |
Ungarn er sletteland omgivet i en halvcirkel af Karpaterbjergene. Det højeste punkt er 1000 m.o.h. Bjergområderne er rige på mangan, bauxit og kul. Mellem Donaufloden og dens biflod Tisza findes der et meget frugtbart sletteland, der er landets landbrugscentrum. Stepperne øst for Tisza anvendes overvejende til kvægdrift. I Szegia og Zala dalene findes der olie og naturgas. 41% af befolkningen udsættes for højre indhold af svovloxider og nitrogenoxider i luften. Udledningen af førstnævnte er højere end i mange lande i Østeuropa.
Facistisk stat hvor højreradikale grupper frit begår mord, og hvor forsamlings- og ytringsfrihed stort set er ikke-eksisterende. Medlem af EU og NATO. Samarbejder med Danmark om koncentrationslejre for flygtninge.
Folket: Magyar (92%), sigøjnere (3%), tyskere (1%), slovakker (1%), jøder (1%), slavere (1%), andre (1%).
Religion: Katolikker (67,8%), protestanter (25,1%), ateister eller ikke-religiøse (4,8%).
Sprog: Ungarsk (officielt, 98% af befolkningen). Desuden tysk, romani og slovakisk.
Politiske partier: Ungarns Socialistparti (MSZP, det tidligere kommunistparti). Ungarns Demokratiske Forum. Alliancen af Frie Demokrater. Partiet for små Selvstændige Næringsdrivende. Føderationen af Unge Demokrater. Det Folkeligt Kristelige Demokratiske Parti. Ungarns Socialdemokratiske Parti. Agrarpartiet. Ungarns Socialistiske Arbejderparti.
Sociale organisationer: Ungarns Faglige Centralråd (4,5 millioner medlemmer). Ungarns Feministnetværk.
Officielt navn: Magyar Kösztarsasag (da. Republikken Ungarn)
Administrativ inddeling: 19 grevskaber og hovedstaden
Hovedstad: Budapest, 1.721.566 indb. (2008)
Andre vigtige byer: Debrecen, 209.600 indb.; Miskolc, 181.900 indb.; Szeged 170.600 indb. (2000)
Regering: Katalin Novák, præsident siden maj 2022. Viktor Orbán, premierminister siden maj 2010, genvalgt i 2014, 18 og 22. Etkammer parlamentarisk system med en Nationalforsamling med 199 deputerede, der vælges for en 4 årig periode.
Nationaldag: 15. marts (Uafhængighed, 1848). 23. oktober (Erklæring af republikken, 1989)
Væbnede styrker: 64.300 (1996)
Paramilitære styrker: Grænsevagt (15.900), Civilforsvar (2.000), Interne Sikkerhedsstyrker (2.500).
Det område der i dag er Ungarn var en del af provinserne Panonien og Dacien i det romerske imperium. I slutningen af det 4. århundrede mistede romerne Panonien, der fra da af var besat af germanske-, slaviske-, hunner-, bulgarske- og avarstammer. Sidstnævnte havde i det 7. og 8. århundrede herredømmet over Donaubækkenet, indtil de blev underlagt Karl den Stores imperium.
Karl den Stores efterfølgere oprettede en række fyrstedømmer i den vestlige og nordlige halvdel af bækkenet, mens det byzantinske og bulgarske imperium havde en lettere kontrol over den sydlige og østlige del af området. Grevskabet Kroatien gjorde sig selvstændigt i 869 og Moravien kæmpede stædigt mod Karolingerne frem til magyarernes ankomst. Disse havde vest for nedre Donau organiseret en føderation af stammer, der bestod af forskellige klaner og var ledet af en høvding. Der var tale om et arvefølgesystem. Føderationen kaldte sig On-Ogur - Ti pile - og det er af dette, navnet Ungarn er afledt. Kejser Rudolf appellerede i 892 til magyarerne om at være med til at knække moraviernes modstand.
Ledet af Arpad krydsede magyarerne karpaterbjergene og underlagde sig folkeslagene på den centrale slette. Moravien blev besejret i 906 og Panonien året efter. Ungarerne ekspanderede senere videre mod nord og gennemførte utallige erobringstogter i resten af Europa.
Den germanske kejser Otón I besejrede i 955 Arpad og standsede dermed den ungarske ekspansion. Arpads efterkommere forenede atter stammerne og indførte den vestlige kristendom. Stefan I blev kronet til konge af Rom og skabte grundlaget for den ungarske stat. Hans arvefølge kostede 200 års ustabilitet, men Ungarn konsoliderede alligevel sin dominans mod nord til foden af Karpaterne og Transsylvanien og mod syd til området mellem floderne Sava og Drava. Landet regerede desuden over Kroatien, Bosnien og det nordlige Dalmatien. Sidstnævnte som separat stat.
Efter den mongolske invasion i det 13. århundrede under hvilken Ungarn mistede halvdelen af sin befolkning reorganiserede kongedømmet sig og inviterede nye emigranter til at slå sig ned i området. Men samtidig måtte det gøre store indrømmelser overfor godsejerne og de tilrejsende emigranter, hvilket havde en opløsende virkning på kongedømmet, der først atter blev konsolideret under Karl Robert af Anjou.
Ungarn stod udenfor kampen mellem det Hellige Germanske Romerske Imperium og Pavestaten og oplevede derfor i det 14. århundrede sin guldalder. Kongeriget knyttede venskabsbånd med Østrig, Bøhmen og Polen. Samtidig knyttede det en solid alliance med Bosnien, selv om det måtte afstå Dalmatien til Venezia og andre områder til Serbien.
Sigmund af Luxemburg regerede i 1387-1437, og var samtidig konge over Tyskland og Tjekkiet. Hans hyppige fravær og vilkårlighed gjorde det muligt for det ungarske parlament, der bestod af adelsmænd, at få større indflydelse på lovgivningen. Udskrivningen af skatter ramte altid bønderne hårdt, og de gennemførte derfor omfattende oprør i nord og i Transsylvanien.
Efter en kompliceret arvefølge blev Mathias Corvino af Prag i 1458 valgt til Ungarns konge, og han udfoldede sin magt med jernhånd. Med sin lejehær - den såkaldte «Sorte Hær» - holdt Mathias sine indre modstandere i skak, udstrakte derpå sin indflydelse over Bosnien, Serbien, Valakien, Moldavien og indlod sig på en række felttog mod Bøhmen og Østrig. Da Mathias døde i 1490 udnævnte magnaterne - dvs. de rigeste adelsmænd - Vladislav II til konge. Han var konge af Bøhmen og kendt for sin mangel på karakter. Den Sorte Hær blev opløst, men den voldsomme udbytning af bønderne førte til et nyt bondeoprør i 1514, der blev slået ned med jernhånd. Samtidig generobrede Østrig sine provinser i syd og gjorde Ungarn til sit patronat.
1526 Under osmannisk herredømme
I 1526 blev Ungarn erobret af det osmanniske imperium. Den første sultan støttede Zapolya af Habsburg som efterfølger til kongen, der var faldet i krigen. Da Zapolya selv døde, besatte sultanen imidlertid Budapest og en større del af den centrale og sydlige del af landet. Kroatien, den vestlige og nordlige del af Ungarn var stadig i hænderne på Ferdinand af Habsburg, men var tvunget til at betale tribut til det tyrkiske imperium.
Tyrkerne ødelagde den højtstående senmiddelalderkultur, der var skabt på den ungarske lavslette. Den gamle feudalstruktur forfaldt og hundrede tusinder forlod de tyrkiske områder, der nærmest lå brak, da østrigerne rykkede østover og erobrede centralungarn efter at have slået tyrkerne tilbage under slaget om Wien i 1683. Fra nu af og frem til 1918 herskede habsburgerne i Ungarn, bortset fra korte oprørsperioder. Formelt var det en ligestillet personalunion, men ungarernes stærke nationalisme, konstante sociale spændinger og østrigske forsøg på dominans skabte stadig uro. Den vigtigste opstand var under Ferenc Rakoczi, der efter 1700 prøvede at skabe et uafhængigt ungarsk kongerige. Opstanden slog fejl, men har siden været en vigtig inspirationskilde for ungarsk nationalfølelse. Ungarerne modsatte sig habsburgerkejserne og specielt Josef II's forsøg på at centralisere og germanisere landet i 1780'erne. Nationalistisk-jakobinske oprørsforsøg efter den franske revolution blev slået hårdt ned, uden at det lykkedes habsburgerne og deres allierede - de ungarske magnater - at undertrykke ungarernes friheds- og nationalfølelse. Men landet fortsatte med at være en agrar feudalstat, og var den økonomisk svagere part i det østrig-ungarske monarki.
1848 Revolution
Aristokraten Istvan Szecheny blev en ledende reformskikkelse i første halvdel af 1800 tallet. Hans bog «Kredit» (1825) blev en inspiration for reformbevægelsen, der ikke kun arbejdede for ligeret, men for udviklingen af videnskab, kunst og moderne produktionsforhold. Men samtidig opstod der nye klare modsætninger mellem ungarerne og de mange nationaliteter, som til sammen var i flertal i kongeriget. Disse modsætninger skulle vise sig at blive skæbnesvangre under den ungarske revolution i 1848-49.
I tiden før revolutionen - der blev udløst af det nye europæiske oprør mod den etablerede orden - vandt den udpræget nationalistiske fløj under Lajos Kossuth over Szechenys mere moderate reformbevægelse. Men revolutionen blev en stor tragedie. Mindretallene støttede Østrig, som også fik hjælp af Rusland. Kossuth måtte flygte fra Ungarn, mens habsburgerne tog en grusom hævn og oprettede et barskt centralstyre.
Indirekte blev revolutionen alligevel en sejr, fordi den klart viste, at det i længden ikke gik at undertrykke ungarernes nationale krav. 1850-60'erne bragte også økonomisk fremgang, specielt for hovedstaden Budapest. Efterhånden forstod også kejser Franz Josef, at riget måtte omorganiseres på en ny basis. Resultatet var det berømte «Ausgleich» - et kompromis fra 1867 der skabte dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Franz Josef blev kronet som ungarsk konge, og de to statsdele blev ligestillet, men med fælles udenrigs- og forsvarspolitik. Ordningen blev optakten til en ny storhedstid i Ungarns historie. Samtidig blev det en hovedårsag til dobbeltmonarkiets sammenbrud, fordi de andre nationaliteter i Østrig og særlig i Ungarn ikke fik opfyldt deres retfærdige krav.
En alliance af adel og liberalt borgerskab overtog snart magten i Ungarn. Nationalismen blev en central ideologisk kraft, og demokratiet blev begrænset til en lille elite. Hverken de sociale eller de nationale problemer blev løst. Bønderne trællede som før på storgodserne, uden at hverken de eller den nye voksende industriarbejderklasse havde stemmeret. For borgerskabet blev det en blomstringstid med centrum i Budapest, der blev en moderne europæisk metropol.
Storpolitikken var domineret af stadig strid med Wien om penge og rettigheder, mens ungarerne under den fælles udenrigsminister Gyula Andrassy aktivt støttede tyskerne i at bekæmpe de slaviske folkeslag. Gennem 1890'erne fik tilhængerne af Lajos Kossuth stærkere indflydelse, hvilket førte til en endnu kraftigere ungarsk nationalisme.
Efter år 1900 voksede der en ny radikal kulturbevægelse frem, der blandt andet talte den unge filosof György Lukács og den store digter Endre Ady. De unge radikale vendte sig mod den herskende pompøse nationalisme, og mange af dem søgte kontakt med den socialistiske arbejderbevægelse, der først og fremmest kæmpede for almen stemmeret. Men valgsystemet var indrettet således, at socialisterne ikke før 1918 var i stand til at få valgt repræsentanter ind i parlamentet.
Den stærke mand var Istvan Tisza - statsminister i 1913-17. Han kæmpede til det sidste mod ligeret til nationalisterne. Overfor ham stod den demokratiske greve, Mihaly Karoly, som blev statsminister i oktober 1918, da det Østrig-Ungarske imperium brød endelig sammen. Efter nogle måneder måtte også han give op - truet af ydre og indre fjender. To tredjedele af landet var da besat af serbere, tjekker og rumænere.
1919 Den ungarske sovjetrepublik
Nu fulgte den ungarske sovjetrepublik. Den blev et mærkeligt mellemspil i den europæiske arbejderbevægelses historie. Republikkens stærke mand var Bela Kun, der senere blev dræbt af Stalin. Det kommunistiske eksperiment i Centraleuropa varede kun i 133 dage, før det blev slået ned af admiral Miklos Horthys hvide tropper med hjælp fra rumænske interventionsstyrker. Trods al forvirring og visse overgreb var sovjetrepublikken præget af en ægte socialistisk idealisme, og den fik bred støtte - ikke bare i arbejderklassen, men også fra førende intellektuelle.
Kaotisk mellemkrigstid
Den hvide terror blev skånselsløs, men under Istvan Bethlens regering fra 1921-31 blev der gennemført en vis politisk normalisering. Socialdemokratiet og de faglige organisationer fik lov til at fungere nogenlunde normalt i byerne, men ikke på landet, hvor der fortsat ikke var gennemført almindelig stemmeret. Den feudale struktur blev genindført, og storgodsejerne dominerede helt frem til befrielsen i 1944-45. Udenrigspolitisk førte ungarerne en sej kamp for revision af Trianonfreden. Denne indebar, at store ungarske mindretal (i alt 60% af den oprindelige befolkning) boede i Jugoslavien, Rumænien og Tjekkoslovakiet. Denne kamp førte i sidste ende til en tilnærmelse til Mussolinis Italien og senere til Hitlers Tyskland.
I 30'erne gik Ungarn i en mere åbenlys fascistisk og antisemitisk retning under György Gömbös' regering (1932-36), og der fulgte en rivalisering mellem de protyske kræfter og borgerlige elementer med sympati for vestmagterne. Da den antityske statsminister, Pal Teleki den 3. april 1941 begik selvmord, og Ungarn deltog i Hitlers aggression mod Jugoslavien, var det gamle Horthyregimes skæbne i virkeligheden beseglet.
Ungarerne deltog på østfronten, hvor de led store tab. Jøderne blev indkaldt til specielle arbejdsbrigader, selvom Horthystyret nægtede at acceptere deportation til koncentrationslejrene i Polen. Det ungarske Holocaust begyndte først efter, at landet var blevet besat af tyskerne i marts 1944.
Regenten, admiral Horthy, blev afsat efter at have gjort et sidste forsøg på at trække Ungarn ud af krigen. Den 16. oktober 1944 overtog den nazistiske terrorist Ferenc Szalasi magten. Han oprettede et rædselsvælde, samtidig med at den røde hær under hårde kampe rykkede frem i Ungarn og den 13. februar 1945 befriede Budapest. Der blev nu oprettet en demokratisk regering, men det viste sig snart, at kommunisterne, støttet af Moskva, ikke sigtede mod at indføre et demokratisk styre. Alligevel var de første efterkrigsår på mange måder en konstruktiv reformperiode, indtil Moskvakommunisten Matyas Rákosi undertrykte enhver opposition og tendens til selvstændig tænkning - både udenfor og indenfor kommunistpartiet. Processerne mod kommunisten Laslo Raft og kardinal Mindszenty i 1949-50 gav verden et tydeligt budskab om Rakosiregimets ekstremt stalinistiske karakter.
I 1946 blev der vedtaget en ny forfatning, der gjorde landet til en Folkerepublik. I 1948 indledtes tvangskollektivisering af landbruget, og der blev vedtaget planer for landets udvikling, hvori der efter sovjetisk mønster blev lagt vægt på udviklingen af den tunge industri.
Kort efter Stalins død i 1953 blev Matyas Rakosi skiftet ud den moderate Imre Nagy på premierministerposten. Han forsøgte at føre en mere liberal og forbrugervenlig kurs. Men Rakosi viste sig at være den stærkeste og ekskluderede to år senere Nagy fra partiet. Efter afsløringerne om Stalins terror på det sovjetiske kommunistpartis tyvende kongres i marts 1956 voksede spændingen dag for dag. Den intellektuelle Petöfi-klub var et centrum i kampen mod Rakosi og stalinismen. Den gamle diktator trak sig tilbage til fordel for hans tro tilhænger, Ernö Gerö. Men det var ikke nok, og i oktober udbrød der en revolution, som med militærets hjælp i første omgang bragte Imre Nagy tilbage til magten i spidsen for en bred national koalition. (Se Ungarnopstanden).
1956 Revolution og kontrarevolution
I november trak Nagy Ungarn ud af Warszawapagten, tillod ikke-kommunistiske partier og bad FN om at anerkende landets neutralitet. Det fik Sovjet til at gribe ind. Den Røde Hær invaderede Ungarn, og i dagene efter den 4. november 1956 blev revolutionen slået ned af sovjetiske tanks. Ungarn gik ind i en ny undertrykkelsesperiode. Alligevel skulle det snart vise sig, at historien ikke altid gentager sig. János Kádár der var blevet indsat som præsident af russerne, førte ikke landet tilbage til Rakosis diktatur. Da partiets magt igen var konsolideret, slog han ind på en moderat kurs under slagordet «De som ikke er mod os er med os». Politiske fanger blev løsladt, man prøvede at samarbejde med ikke-kommunistiske elementer og indførte en efter østeuropæiske forhold høj grad af kulturel frihed. Selv om partiets magtmonopol blev opretholdt, førte den moderate linie til, at János Kádár gennem 60'erne blev en af de mest populære og respekterede ungarske politikere i moderne tid.
Efter grundige forberedelser blev der i 1968 gennemført en økonomisk reform: (NEM), der langt hen ad vejen indebar en overgang til markedsøkonomi. Levevilkårene for befolkningen blev forbedret, men samtidig greb bureaukratiet og korruptionen om sig.
Trods massiv inddragelse af de ungarske kvinder på arbejdsmarkedet - i 1981 udgjorde de 45% - var de fortsat udsat for diskrimination, lavere lønninger og ringere muligheder for avancement.
Kádár blev gang på gang valgt til formand for kommunistpartiet og premierminister, og blev ikke sat på større prøver før marts 1986, da en protestdemonstration blandt unge blev slået ned. To år senere demonstrerede 10.000 i Budapest til fordel for reformer. Regeringen mindskede pressecensuren og tillod dannelsen af uafhængige fagforeninger og politiske grupper som det Ungarske Demokratiske Forum (MDF). I årene 1986-88 gennemførte østrigske og ungarske miljøgrupper protestaktioner mod bygningen af et vandkraftværk over Donaufloden. Der var tale om et ungarsk-tjekkoslovakisk projekt financieret af Østrig. Efter gentagne protestaktioner besluttede regeringen i Budapest at opgive projektet.
1989 Vidtgående reformer
I januar 1989 vedtog parlamentet nye love, der gav ret til at strejke, demonstrere og danne politiske foreninger. Samtidig vedtog det en økonomisk krisepakke, der bl.a. indebar reduktion af subsidierne og en drastisk devaluering af valutaen. Arbejdsløsheden lå da allerede på 100.000 og inflationen på 30 % årligt.
Kommunistpartiet besluttede endvidere at opgive sit monopol på magten, og at den 15. marts skulle festligholdes som selvstændighedsdagen - årsdagen for oprøret i 1848 mod Østrig. I marts krævede en demonstration med 100.000 mennesker afholdelse af frie valg og tilbagetrækning af de sovjetiske tropper. Ved efterfølgende lokalvalg forskellige steder i landet vandt oppositionens kandidater. I august gik 2 millioner arbejdere i strejke mod forhøjelsen af priserne. Efter indgåelse af en aftale mellem kommunistpartiet og oppositionen, udråbte parlamentet i oktober Ungarn som republik - folkerepublikken var afskaffet - og fjernede bestemmelsen om kommunistpartiet som det eneste tilladte parti.
Ungarn var det land i Warszawapagten, der hurtigst brød ud af den alliancestruktur, der var blevet skabt under den kolde krig. I løbet af to år etablerede Budapest forbindelser med Israel, Sydkorea og Sydafrika.
I slutningen af året omdannede kommunistpartiet sig til Ungarns Socialistparti (MSZP), men en fraktion brød ud og bevarede det gamle partinavn. Ved valget i 1990 fik Ungarn Demokratiske Forum 43% af stemmerne og dannede med støtte fra to mindre partier regering. MSZP og det gamle kommunistparti fik hhv. 10,3% og 3,5% af stemmerne.
Ungarns premierminister mødtes i slutningen af 1991 i Polen med præsidenterne fra Tjekkoslovakiet og Polen for at styrke det regionale samarbejde. De tre statsledere udtrykte ønske om at formalisere relationerne med NATO og Vestunionen. Krakowerklæringen fra mødet understregede samtidig nødvendigheden af tættere forbindelse til EU, og dette blev fik topprioritet i de tre landes udenrigspolitik.
I januar 1992 besluttede regeringen at mindske underskuddet på de offentlige finanser, der i 1991 oversteg 900 millioner US$. Det skulle ske ved at reducere de statslige udgifter med 4%. Det førte til stigende folkelig utilfredshed, der dels kom til udtryk gennem en serie af strejker, dels ved at valgdeltagelsen faldt. Joszef Antall regeringen blev således tvunget ind på en forsigtigere kurs, og måtte bl.a. opgive at hæve oliepriserne.
Den økonomiske krise favoriserede udviklingen af nationalistiske og xenofobiske (fremmedfjendtlige) tendenser. Et de mest notoriske udtryk var offentliggørelsen af et manifest underskrevet af forfatteren og næstformanden i Demokratisk Forum, István Csurka, i hvilket eks-kommunisterne, de «vestligt» orienterede liberale, sigøjnerne og jøderne gøres ansvarlige for «forværringen af den sociale situation».
Den liberale fløj i Demokratisk Forum fordømte øjeblikkeligt manifestet og få dage senere gennemførte 70.000 mennesker fra forskellige politiske grupperinger en «march for demokratiet» og for at «fjerne landet fra radikalismens spøgelse». i kølvandet på disse begivenheder blev 48 nynazistiske «skinheads» dømt for overgreb mod sigøjnere og udlændinge.
I oktober 1993 blev Antall erstattet af Peter Boross på premierministerposten. Under valgkampen i marts 94 fyrede regeringen 129 journalister og 30 kulturelle og politiske programmer blev indstillet på de tre statslige radiokanaler. Skridtet blev fordømt af internationale organisationer til forsvar for menneskerettighederne.
Ved valget i maj vandt MSZP med Gyula Horn i spidsen 54% af stemmerne og fik 208 ud af parlamentets 386 pladser. Den frie demokratiske alliance gik tilbage fra 90 til 70 pladser, og det tidligere regeringsparti Demokratisk Forum gik tilbage fra 43% til 10% - svarende til en reduktion fra 165 til 37 pladser i parlamentet.
Horn overtog posten som premierminister og i slutningen af året blev de tidligere kommunisters overherredømme bekræftet ved lokalvalgene. Folkets forelskelse i partiet blev dog i marts 95 bragt til en brat afslutning, da det gennemførte en særdeles upopulær krisepakke. Regeringen reducerede bl.a. drastisk undervisningsbudgettet, arbejdsløshedsunderstøttelsen og bidraget til kvinder på barselsorlov. Alt sammen for at reducere budgetunderskuddet.
På det internationale plan fortsatte Horn tilnærmelsesbestræbelserne overfor vestmagterne samt forhandlingerne med nabolandene for at hjælpe de ungarske minoriteter i disse til at «bevare deres kulturelle identitet». I maj 96 undertegnede Ungarn en aftale med Slovakiet om forsvaret af de etniske minoriteter, og i september blev en lignende aftale indgået med Rumænien.
1997 Ind i NATO .. og EU?
I de første måneder af 1997 blev der indledt forhandlinger om optagelsen af Ungarn i NATO. For at blive optaget måtte landet acceptere udstationeringen af atomvåben og NATO tropper på Ungarsk jord. Optagelsen blev godkendt ved en folkeafstemning i november. 85% stemte for, men det var kun halvdelen af befolkningen der benyttede sig af deres stemmeret.
Der findes en betydelig minoritet af Ungarere i Rumænien og forholdet til dette land blev forbedret efter at den tidligere kommunist Ion Iliescu og hans regering af ultranationalistiske partier var blevet fældet ved valget. De havde ført en fjendtlig politik overfor det ungarske mindretal og sigøjnerne. I 1998 fortsatte Ungarn sine diplomatiske bestræbelser på at blive optaget som medlem af EU.
I februar 1999 stemte parlamentet med overvældende flertal for landets optagelse i NATO. 330 stemte for, 13 imod og 1 afstod. Den vigtigste modstander af forslaget var det ekstremt højreorienterede Parti for retfærdighed og Liv. I marts blev Ungarn, Polen og Tjekkiet optaget i militæralliancen - en måned tidligere end oprindelig planlagt og blot to uger inden alliancen indledte krig mod Jugoslavien.
I februar 2000 løb 100.000 m3 cyanid fra en guldfabrik ud i floden Tisza i nabolandet Rumænien. Det udløste den værste miljøkatastrofe i området siden eksplosionen i Chernobyl værket i 1986. Langs 40 km af floden blev alt liv dræbt, lige fra bakterier til fisk og planter. Tisza flyder videre ud i Donau floden og ødelagde drikkevands forsyningen i Jugoslavien, Rumænien og Ungarn. I marts skete der yderligere to mindre udslip, hvilket fik myndighederne til at rejse sag mod det rumænske mineselskab, der til gengæld havde erklæret sig konkurs kort tid efter det første udslip.
Kvindernes stilling
Kvindernes deltagelse i politik er i dag ringere end før reformerne i 1989. Ved valget i 90 vandt kvinder 7½ % af pladserne mens de i 85 havde vundet 21%. Kvinderne udgør 46% af arbejdsstyrken på 4,85 millioner, men tendensen er nedadgående. Den nye ideologiske holdning er, at «den naturlige orden» skal genetableres. Kvinderne skal «hjem til kødgryderne», men denne holdning kolliderer samtidig med landets økonomiske virkelighed, hvor det er nødvendigt at oppebære to lønninger for at dække familiens behov.
Kvindekampen drejer sig endvidere om retten til fri abort. Over de seneste 25 år er der i Ungarn gennemført 4 millioner legale aborter, men næsten alle politiske partier - bortset fra Føderationen af Unge Demokrater og de Frie Demokrater - har udtalt sig imod fortsættelse af denne praksis. Ungarns Feministiske Netværk er ansvarlig for gennemførelsen af en kampagne mod illegaliseringen af abort, forsvaret af kvinders levevilkår, ret til arbejde og sundhed.
2001 Statusloven for særdiskrimination af ungarere
I 2000 blev den uafhængige kandidat Ferenc Mádl valgt til præsident af parlamentet. Det var nødvendigt at gennemføre 3 valgrunder, fordi Mádl ikke fik de nødvendige 2/3 af stemmerne i de to første runder. I 2001 vedtog parlamentet den kontroversielle Statuslov, der giver ungarske efterkommere der lever i udlandet - primært i Rumænien, Slovakiet, Ukraine, Serbien, Kroatien og Slovenien - tilladelse til at bære et særligt identitetskort, der på midlertidig vis giver dem ret til at arbejde, studere og modtage sundhedsmæssige ydelser og støtte til at rejse. Dette år voksede den ungarske økonomi med 4,2% og arbejdsløsheden faldt, hvilket placerede i landet i spidsen blandt de østeuropæiske lande. Samme år markedere landet 1.000 året for konsolideringen af landet som nation. Det skete bl.a. ved at genrejse et monument fra 1934, der markerer nationens 4 største tragedier: nederlaget til tartarerne, tyrkerne og Habsburgerne samt Trianon traktaten, der gjorde at nationen mistede 2/3 af sit territorium. Under kommunismen var monumentet blevet revet ned, og genrejsningen havde til formål at gøre begivenhederne levende og nærværende.
Ved valget i 2002 vandt en koalition bestående af socialister og liberale flertallet i parlamentet, og den tidligere udenrigsminister og økonom Peter Medgyessy blev valgt som premierminister. Den tidligere premierminister, Viktor Orbán blev kritiseret af den nye regering for at have solgt over 500.000 hektar god landbrugsjord, der havde tilhørt staten. Orbán erklærede, at formålet med salget var at give småbønderne jord inden den nye regering solgte jorden til store selskaber. Den nye premierminister blev samme år tvunget til at indrømme, at han i 1970-80 havde arbejdet i kontraspionagen, men han afviste at have samarbejdet med KGB. Han erklærede, at formålet med hans arbejde var at manøvrere Ungarn hen mod optagelse i IMF, uden at Moskva opdagede dette.
I 2003 ændrede parlamentet Statusloven fra 2001. Den var blevet kritiseret pga. sin diskrimination overfor andre etniske grupper, og fordi den greb ind i nabolandenes suverænitet. Regeringskoaliten fik fjernet flere paragraffer i loven, deriblandt en paragraf hvori Ungarn erkæres for en «forenet nation uden grænser». Rumænien og Slovakiet hvor der bor en betydelig minoritet af ungarere havde erklæret, at loven greb ind i ders suverænitet og diskriminerede andre etniske grupper. Ifølge nogle iagttagere var årsagen til Ungarns ændring af loven, at EU havde stillet krav om dette for at optage Ungarn som medlem.
Ungarn stillede i 2003 militærbaser til rådighed for USA ifbm. supermagtens invasion af Iraq. 1. maj 2004 blev landet sammen med 9 andre østeuropæiske lande optaget som medlem af EU, der dermed voksede fra 15 til 25 lande.
I august udpegede parlamentet en ny premierminister, Ferenc Gyurcsány, der i september klarede en tillidsafstemning med 197 stemmer ud af parlamentets 384. Ved en militær ceremoni i november erklærede Gyurcsány, at Ungarn ville trække alle sine 300 soldater ud af Iraq ved udgangen af marts 2005. Han erklærede videre, at soldaterne ville blive i landet til efter afholdelsen af valg i januar 2005. Både den folkelige opinion og oppositionen pressede på for at få landets tropper ud af Iraq. Den mest fremtrædende oppositionspolitiker havde oprindelig givet sin tilslutning til krigen, men skiftede siden mening og gik nu ind for tilbagetrækning af tropperne.
Der kunne ikke vælges en præsident i hverken første eller anden valgrunde i parlamentet. Først i tredje runde der alene krævede simpelt flertal, fik parlamentet i juni 2005 udpeget László Sólyom til ny præsident. Han blev indsat i august. Valget i april 2006 blev vundet af socialistpartiet med 40,26% af stemmerne.
I september 2006 blev et hemmeligt bånd lækket til medierne. På båndet erklærede premierminister Ferenc under et ministermøde i foråret, at regeringen altid havde løjet overfor vælgerne om landets virkelige økonomiske situation. Båndet udløste omfattende demonstrationer i Budapest med krav om premierministerens afgang.
Ungarn blev hårdt ramt af den globale økonomiske krise, der for alvor slog igennem i 2008. Mange havde optaget lån i udlandet i Euro eller Schweizer Franc, og de blev hårdt ramt da forinten alene i oktober 2008 faldt 10%. Det ungarske BNP faldt 6,7% i 2009. Samtidig steg arbejdsløsheden fra 9,6% i marts 2009 til 11,0% i marts 2010. Imens var ungdomsarbejdsløsheden nået op på 28,4%. IMF og EU måtte give landet et lån på 20 mia. € i oktober 2008 og et nyt lån af tilsvarende størrelse i maj 2009.
Fremmedhadet blev hastigt mere voldeligt i løbet af 2009 med drab på mange Roma'er og andre voldelige overgreb. Det facistiske parti Jobbik organiserede sine stormtropper i form af Magyar Gárda (den ungarske garde), der gennemførte demonstrationer og voldelige overfald i Roma områder i især den østlige del af landet. Magyar Gárda blev opløst af først en appelret og til sidst Højesteret pga. sine voldelige aktiviteter, men fortsatte uhindret sine voldsaktiviteter. I efteråret rettedes de voldelige overgreb også mod bøsser og lesbiske i forlængelse af en Pride march i Budapest.
Parlamentsvalget i april 2010 gav en drastisk højredrejning i det ungarske parlament. Socialdemokratiet MSZP blev mere end halveret fra 42% til 19,3%. Det konservative Fidez gik frem fra 43,2% til 52,73. Den største overraskelse var imidlertid at Dansk Folkepartis ungarske søsterparti, det facistiske og anti-semitiske Jobbik blev repræsenteret med 16,67%. Efter valget dannede Fidesz' Viktor Orbán regering. Fire af Jobbiks nyvalgte parlamentsmedlemmer blev fjernet fra deres udvalgsposter, da det ved en undersøgelse kom frem at de «havde kontakt til grupper der er involveret i aktiviteter, der i strid med de fundamentale principper i en retsstat». De forblev dog medlemmer af parlamentet.
I maj vedtog parlamentet en ny lov der gjorde det muligt for ungarere i udlandet at søge om ungarsk statsborgerskab. Slovakiet protesterer mod lovændringen, kalder den ungarsk revisionisme og truer med at fratage dets egne indbyggere deres slovakiske statsborgerskab, hvis de søger ungarsk statsborgerskab.
Pál Schmitt blev valgt til præsident af det ungarske parlament med 263 mod 59 stemmer. Han overtog posten i august 2010. Schmitt identificerede sig 100% med Viktor Orbáns regering, og brugte ofte udtrykket «vi i regeringen», selv om han formelt var hævet over denne. Hans karriere som præsident blev dog kort. I januar 2012 offentliggjorte et ungarsk website dokumenter der viste, at han i 1992 havde plagieret sin doktordisputats efter en anden. I april trådte han derfor tilbage, og blev i maj erstattet på posten af Fidesz medlemmet János Áder.
I oktober bryder en dæmning sammen og enorme mængder giftigt kemisk affald løber ud i Donau, hvor det slår alt ihjel over en flere hundrede kilometer lang strækning. Forureningen rækker langt ind i Vesteuropa. 7 mennesker dør og 150 såres. Området erklæres i undtagelsestilstand.
Parlamentet vedtager i december 2011 en ny kontroversiel valglov, der halverer antallet af parlamentarikere og omlægger valgkredsene. Kritikere siger ændringen gennemføres for at gavne Fidesz partiet. Parlamentet vedtager samme måned en centralbankreform, der giver regeringen større indflydelse på den monetære politik. EU og IMF afbryder forhandlingerne om bistand til landet. Den Europæiske Centralbank udtrykket ligeledes bekymring over at loven potentielt giver regeringen større politisk kontrol over den ungarske centralbank.
I januar 2012 erklærede EU Kommissionen at den ville indklage Ungarn for EF Domstolen. I november afsagde domstolen en kendelse der sagde at Ungarn var i strid med EU's regler, da landet havde sænket tilbagetrækningsalderen for dommere og anklagere. Regeringen ville bruge ændringen til at få fjernet 300 «besværlige» dommere.
Ligeledes i januar hævede regeringen momsen fra 25 til 27%, som led i en række krisetiltag der skal reducere underskuddet på statsbudgettet. Alligevel nedgraderer rating bureauet Fitch landets statsobligationer til junk status. Titusinder demonstrerer i Budapests gader mod den nye forfatning der træder i kraft i januar. I februar går landets statsejede luftfartsselskab Malev konkurs. EU suspenderer i marts bistanden til Ungarn pga. landets underskud på statsbudgettet. I september afviser premierminister Orban de betingelser der er knyttet til et 15 mia. € lån fra IMF.
Forfølgelsen af romaer fortsatte i 2012. Den 5. august gennemførte det fascistiske Jobbik en march i roma landsbyen Devecser. Fascisterne smed sten og betonstykker mod husene i landsbyen. Politiet undlod at gribe ind. Den 18. august gennemførte militante sortskjorter en march i roma dele af landsbyen Cegléd. De patruljerede i mindre grupper, råbte paroler mod romaerne og trusler på livet. Politiet rådede romaerne til at blive i deres huse og ikke gå ud i de 2 dage de fascistiske bøller huserede i landsbyen. Den 17. oktober gennemførte flere tusinde Jobbik tilhængere en march i roma dele af landsbyen Miskolc, hvor de råbte slagord mod romaerne. Flere hundrede romaer gennemførte en fredelig moddemonstration.
Marton Gyongyosi der er parlamentsmedlem for Jobbik vækker skandale, da han opfordrer til udarbejdelse af en liste over alle embedsmænd af jødisk oprindelse, efter som de «udgør en national sikkerhedsrisiko».
Forfatningsdomstolen omstødte i januar 2013 en tilføjelse til valgloven parlamentet havde vedtaget i november, som yderligere ændrede valgsystemet til Fidesz' fordel. To måneder senere vedtager parlamentet en tilføjelse til forfatningen, der begrænser forfatningsdomstolens beføjelser. Kritikere siger, regeringen fortsætter sit projekt med underminering af demokratiet.
Præsident Áder undskyldte officielt i det serbiske parlament i juni 2013 for de forbrydelser ungarske nazister havde begået mod serbiske civile i Vojvodina i 1944-45. Serbiske parlamentarikere havde få dage inden vedtaget en resolution der fordømte massakren i Vojvodina.
Ligeledes i juni præsenterede regeringen sin 5. tilføjelse til forfatningen. Tilføjelsen forbød «politisk reklame i uafhængige medier» og begrænsede anerkendelsen af religiøse grupper. Samme måned nedsætte Europaparlamentet en kommission til undersøgelse af de ungarske forfatningsændringer. Kommissionen afgav rapport måneden efter, i hvilken det blev anbefalet at bringe forfatningen i overensstemmelse med den europæiske forfatning, kendelserne fra den ungarske forfatningsdomstol, anbefalingerne fra Venedig Kommissionen og Europarådet. Parlamentet vedtog samtidig at bakke op om rapporten, men rapporten blev ignoreret af Ungarns regering, og EU Parlamentet foretog sig ikke videre.
En domstol i Budapest kendte i august 4 medlemmer af Jobbik skyldig i mord på romaer i 2008-09. Tre af de dømte fik livstidsdomme i hvad der var Ungarns første racemæssigt orienterede seriemordersag.
Viktor Orbáns højreradikale Fidesz parti gik 8,2% tilbage til 44,5% ved parlamentsvalget i april 2014. Det første valg efter forfatningsændringerne. Pga. valgsystemet kunne partiet imidlertid sætte sig på 133 ud af parlamentets 199 pladser og dermed et solidt flertal. Centrum-højre valgalliancen Enhed (Összefogás) gik 6,3% frem til 26%, men måtte nøjes med 38 mandater. Det nynazistiske Jobbik parti gik 3,9% frem til 20,5% og fik 23 mandater. Ungarn bevarede dermed sin status som Europas suverænt mest højreradikale stat, og Orbán kunne fortsætte på posten som premierminister.
I juli skitserede Orbán ved en tale i den rumænske by Băile Tușnad sin vision for den facistiske idealstat, som iflg. ham fulgte efter den liberale stat. Som sine idealer for denne stat nævnte han besynderlig nok Rusland, Kina, Indien og Tyrkiet. I løbet af få dage kritiserede internationale medier, akademikere og eksperter i udenrigspolitik Orbán for hans udtalelser og opfordrede EU og NATO at tage affære. Men intet skete.
Ytringsfriheden kom yderligere under pres i løbet af 2014. I maj afsagde forfatningsdomstolen en kendelse, hvor Internet Service Providers (ISP) har ansvaret for alle blogs eller nyhedskommentarer, der måtte krænke landets medielov. ISP'erne skal derfor udøve censur, og kan i modsat fald blive lukket. I juni afsagde Højesteret en kendelse, der sagde at den regeringskritiske TV station ATV havde medielovens begrænsninger på kommentarer ved at begne Jobbik som «højreekstremt» i en nyhedsudsendelse. Samme måned blev chefredaktøren for WEB nyhedssitet Origo fyret efter at have offentliggjort en historie om misbrug af offentlige midler begået af premierministerens kabinetchef. Samme måned vedtog regeringen en reklameskat, der især ramte RTL Klub - en af de få tilbageværende uafhængige TV kanaler i landet.
I juni gennemførte rigsrevisionen uanmeldte besøg i 3 NGO'er, der administrerede midler fra udenlandske donorer. Regeringen offentliggjorde samtidig en liste over yderligere 13 NGO'er, deriblandt menneskerettighedsorganisationer, der blev karakteriseret som «venstreorienterede» og «problematiske». I september gennemførte politiet en ransagning af to NGO'er der uddelte legater og andre midler. De fik konfiskeret computere, dokumenter og servere. Måneden efter offentliggjorde rigsrevisionen en rapport af gennemgangen af regnskaberne hos 4 NGO'er der fordelte midler og 55 andre der modtog dem, og anklagede NGO'erne for bedrageri, svindel med midlerne og andre uregelmæssigheder. Amnesty International offentliggjorde i februar 2015 en rapport om de ungarske myndigheders heksejagt mod NGO'er.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stadfæstede i september sin kendelse fra april, hvor den kendte Ungarn skyldig i overtrædelse af religions- og forsamlingsfrihed, da den i 2010 fratog en række religiøse grupper deres status som kirker.
Landets romaer blev fortsat udsat for diskrimination og voldelige angreb. I maj 2015 blev et roma hus i det nordøstlige Ungarn angrebet med to benzinbomber. 450 roma familier blev sat på gaden af myndighederne i byen Miskolc i juli som en del af myndighedernes klapjagt på romaer.
Ungarn blev i 2015 transitland for den omfattende strøm af flygtninge fra Asien ind i EU. I slutningen af august var 150.000 flygtninge strømmet gennem landet. En tidobling ifht. samme periode året inden. Regimet gik allerede i juli i gang med at opføre et hegn langs grænsen mod Serbien. Det var færdig i september, og i oktober var et tilsvarende hegn langs grænsen til Kroatien opført. Parallelt hermed optrappede regimet sin propaganda mod flygtningene. I april uddelte regeringen et spørgeskema til et udsnit af den ungarske befolkning, hvor den satte lighedstegn mellem flygtninge og terrorisme. I september satte regimet militæret ind mod flygtninge ved grænsen, arresterede flygtninge der illegalt krydsede grænsen, og karakteriserede alle sine nabolande som sikre at sende flygtninge tilbage til. I oktober udtrykte EU Kommissionen bekymring over regimets drakoniske foranstaltninger og i december startede Kommissionen en sag mod Ungarn for brud på EU's asylregler.
Regimet optrappede i 2015 sin forfølgelse af NGO'er, der fik støtte fra udlandet. Deriblandt en række NGO'er der fik støtte fra Norge. Regeringen opløste en række udenlandsk støttede NGO'er og rejste sag mod andre.
I oktober 2015 afsagde den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i sagen Balázs vs Ungarn. I kendelsen hed det, at Ungarn havde gjort sig skyldig i diskrimination ved at nægte at undersøge omstændighederne omkring et voldeligt overfald på en roma i Szeged i 2012. Volden mod manden var yderligere skærpet af gerningsmandens racistiske motiver, men myndighederne havde nægtet at undersøge det. Det var i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Parlamentet vedtog i juni 2016 en tilføjelse til forfatningen, der gav regeringen mulighed for at indføre undtagelsestilstand ud fra en meget vag definition af en «terrorsituation». Forfatningsændringen gav regeringen vidtgående muligheder for at: begrænse bevægelsesfriheden indenfor landets grænser; indefryse enkeltpersoners, gruppers, organisationers og staters værdier; forbyde eller begrænse møder og offentlige forsamlinger; anvende uspecificerede tiltag til at «hindre terror» uden juridisk eller parlamentarisk kontrol. Disse specielle tiltag kan yderligere strammes efter 15 dage, hvis parlamentet beslutter sig herfor. Undtagelsestilstanden gav også sikkerhedsstyrkerne vidtstrakte muligheder for anvendelse af skydevåben i situationer udenfor folkeretten og internationale standarder. I slutningen af november blev en syrisk statsborger idømt 10 års fængsel for «terroraktioner». Han havde været involveret i sammenstød med ungarske grænsesoldater ved den serbisk-ungarske grænse i september 2015. Både anklagemyndighed og forsvarer ankede dommen.
I oktober 2016 gennemførte regeringen en folkeafstemning om hvorvidt Ungarn skulle underlægge sig EU's kvotesystem for flygtninge. Afstemningen var en konsekvens af EU's beslutning fra september 2015 om kvotebaseret fordeling af 120.000 flygtninge indenfor Unionen over de følgende 2 år. Orbans regering og resten af den radikale højrefløj førte kampagne for at stemme EU's fordeling ned. Op til afstemningen havde regeringen brugt 20 mio. € i en skræmmekampagne, hvor flygtninge og migranter blev karakteriseret som kriminelle og en trussel mod statens sikkerhed. Oppositionen opfordrede til boykot af afstemningen. Ved afstemningen stemte 98,36% for at forkaste EU's kvotesystem. Men valgdeltagelsen var kun 44% og dermed mindre end de krævede 50% for at resultatet vile være gyldigt. Forfatningsdomstolen underkendte derfor folkeafstemningen. Resultatet var en sviende nederlag til Orban regimet. Andre europæiske lande med Sverige i spidsen opfordrede efterfølgende Ungarn til at træde ud af EU, når landets regering alligevel ikke ville følge beslutninger foretaget i Unionen.
Som hævn for afstemningsresultatet lukkede regimet 1 uge senere oppositionsavisen Népszabadság, der havde deltaget i boykotkampagnen. Népszabadság var oprettet i 1942 som organ for Ungarns Arbejderparti. Efter kollapset af socialismen i 1990 blev bladet økonomisk overtaget af det store tyske forlag Bertelsmann (50%) og Den frie Presseforening der bl.a. bestod af socialistpartiet MSZP. Lukningen af dagbladet udløste demonstrationer. Omkring 2.000 demonstrerede foran parlamentet i protest mod regimets undertrykkelse af pressefriheden.
Præsident Áder blev i marts 2017 genvalgt med 65,8% af stemmerne - 131 parlamentarikere mod 39 der stemte på den uafhængige László Majtényi.
Parlamentsvalget i april 2018 blev en knusende sejr for det regerende Fidesz og premierminister Viktor Orbán. Partiet bevarede sine 133 pladser ud af parlaments 199, men gik 4,4% frem til 49,3%. Det andet facistparti Jobbik gik 1,2% tilbage og fik 19,1% af stemmerne. Mens den højreradikale sejr blev hilst velkommen af Europas højreradikale partier, den britiske og den danske regering var reaktionen fra EU mere kritisk. Lederen af den liberale gruppe i Europaparlamentet, hollænderen Guy Verhofstadt erklærede: «Når man gratulerer Orbán uden at kræve at han respekterer europæiske værdier, så legitimerer parlamentet hans rå valgkampagne, hans angreb på retstaten og forsøg på at installere et autoritært styre». Formand for EU kommissionen Jean-Claude Juncker erklærede, at EU er en union af demokratier og værdier, og forsvaret for disse værdier er en pligt der påhviler alle medlemstater uden undtagelse. OSCE's valgobservatører i Ungarn stillede sig meget kritisk overfor valget, som de slog fast havde været præget af en intimiderende og xenofobisk retorik, skæv mediedækning og en ugennemsigtig financiering af valgkampen. Fidesz havde valgt ensidigt at gå til valg på kamp mod indvandring, og havde ladet sin kampagne financiere af staten. Som markering af den dybe politiske splittelse i landet gennemførte oppositionen en uge senere en demonstration i Budapest i protest mod Orban regimet. Titusinder deltog, men med sine 133 parlamentsmedlemmer blev den totalt ignoreret af Fidesz. (Hungary election: OSCE monitors deliver damning verdict, Guardian 9/4 2018)
Ungarns facistiske projekt accelererer EU's strukturelle politiske krise. Effekten af sabotagen af fælles politiske projekter som den fælles flygtningepolitik er, at EU fremstår som svagt og politisk splittet.
I juni erklærede de højreradikale regimer i Ungarn, Østrig og Danmark at de i fællesskab ville oprette koncentrationslejre udenfor Europa, hvor flygtninge skulle opsamles.
EU parlamentet besluttede i september med 448 stemmer for og 197 imod (48 undlod) at indlede en §7 procedure mod Ungarn for landets massive undertrykkelsee af menneskerettighederne og dermed også den europæiske Menneskerettighedskonvention. Ungarns opposition hilste skridtet velkomment. EU har allerede indledt en tilsvarende mod medlemslandet Polen.
I december indledte oppositionen ugentlige demonstrationer mod Orbán regimet. Oppositionen havde indtil da været svag og splittet, men Orbán udnyttede sin totale dominans i parlamentet til at indføre lovgivning, der gav arbejdsgivere ret til at pålægge deres ansatte op til 400 timers ekstra arbejde om året, svarende til en ugentlig ekstra arbejdsdag. Altsammen uden ekstra løn. Demonstranterne kaldte Orbáns lov for «slaveloven», og den gav en sjælden mulighed for at gå til angreb på regeringen. Samtidig truede fagbevægelsen med strejker, hvis den ikke blev indkaldt til forhandlinger. Protesterne vanskeliggjordes af regimets totale kontrol over medierne, der blev brugt til enten af fortie demonstrationerne eller svine dem til. Regimet anklagede ungareren George Soros for at stå bag protesterne. Soros er jøde og regimets kampagne mod ham antog allerede i starten af 2018 antisemitiske overtoner. I december meddelte det Central Europæiske Universitet, at det indstillede sit virke i Ungarn og i stedet flyttede til Wien. (Thousands in Budapest march against ‘slave law’ forcing overtime on workers, Guardian 6/1 2019)
I marts 2019 besluttede den konservative EU gruppering Europeans Peoples Party (EPP) at suspendere det ungarske regeringsparti Fidesz pga. dets anti-demokratiske ageren. I marts 2021 forlod Fidesz på egen hånd grupperingen i protest mod formuleringer om demokrati i grupperingens love.
Med baggrund i COVID-19 pandemien vedtog parlamentet i marts 2020 at indføre undtagelsestilstand og tillade premierministeren at regere pr. dekret. Samtidig indførtes muligheden for at give fængselsstraf til personer der spredte «fake news» samt sanktionsmuligheder overfor personer der rømmede fra COVID-19 karantæne. Undtagelsestilstand og dekret udstedelse blev atter ophævet i juni, for at blive genindført i skærpet form i november. Regimet forbød ved denne lejlighed også gennemførelse af demonstrationer. Forfatningsdomstolen blåstemplede i juni 2021 regimets anti-demokratiske tiltag.
I 2021 gennemførte regimet en «universitetsreform», hvor kontrollen over 11 statslige universiteter blev overført til fonde, der kontrolleredes af Orbáns venner.
Afsløringen af det kriminelle israelske firma NSO Group og dets Pegasus software til hacking af smartphones i 2021 involverede også Ungarn. Det blev afsløret, at regimet havde hacket ca. 300 telefoner tilhørende oppositionelle, journalister og regimekritiske aktivister.
Regimets nye anti-NGO lovgivning til overvågning af NGO'er trådte i kraft i juni 21. Mens den gamle lovgivning pålagde NGO'er der fik mere end 20.000 € i årligt tilskud fra udlandet statslige revision, pålagde den nye lov revision af alle NGO med midler for over 55.000 €. Formålet med lovgivningen var at undertrykke regime-kritiske kanaler.
I april 2022 gennemførtes parlamentsvalg. Fidesz gik yderligere 2 mandater frem til 135. Oppositionen (EM) gik 8 mandater tilbage til 57. Det nynazistiske Mi Hazánk kom ind med 6 mandater. Samtidig med valget gennemførte regimet en folkeafstemning om 4 LGBTQ spørgsmål. Afstemningen var manipulation fra regimets side fordi EU havde kritiseret en tidligere Fidesz LGBTQ lov. Menneskeretighedsorganisationer med Amnesty International i spidsen opfordrede derfor befolkningen til at stemme ugyldigt. Det gjorde 1/3 af vælgerne og afstemningen endte derfor med at være ugyldig til regimets store fortrydelse. 5 dage senere straffede Valgkommissionen 19 NGO'er med bøder på ialt 24.000 € som hævn for deres vælgervejledning.
To dage efter valget indledte EU aftrapningen af tilskud til Ungarn. Det skyldtes ikke det anti-demokratiske regime, men at landet spændte ben for våbenleverancer til Ukraine. Ungarn stillede sig ligeledes udenfor EU's politiske og diplomatiske krig mod Rusland med baggrund i Ruslands invasion af Ukraine i februar.
I maj 2022 valgte parlamentet Katalin Novák fra nazistpartiet Fidesz til præsident med 137 stemmer mod 51 til den uafhængige kandidat Péter Róna. Orbán havde udpeget hende som kandidat i december 2021.
Zsuzsa Hegedüs trak sig i juli fra sin post som rådgiver for Orban. I næsten 20 år havde hun været en af hans nære rådgivere, men få dage inden havde premierministeren udtalt, at «raceblanding» skulle forbydes. Iflg. den ungarske premierminister var det OK, at europæere får børn med hinanden, men ikke at de får børn med personer udenfor. Han erklærede, at stater hvor den slags tillades ikke længere kan betegnes som «nationer». (Longstanding adviser to Viktor Orbán resigns over ‘pure Nazi speech’, Guardian 26/7 2022)
Links til andre opslag i leksikonet | ||
Abort, Antisemitisme, Arbejderklassen, Bondeoprør, Bosnien-Hercegovina, Bureaukrati, Chernobyl, Dansk Folkeparti (DF), Demokrati, Demonstration, Den Europæiske Union (EU), Den franske revolution, Den Internationale Valutafond (IMF), Etniske grupper, Fake news, Februarrevolutionen, Iraq (Irak), Italien, Jøde, Kollektivisering, Koncentrationslejr, Kroatien, Lukács, György, Nationalisme, NATO, Polen, Rumænien, Rusland, Serbien, Sigøjnere, Slovakiet, Stalin, Josef (Vissarionovitsj Dsjugasjvili), Stalinisme, Strejke, Tjekkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarnopstanden, Vestunionen (WEU), Warszawapagten, Økonomisk korruption, Økonomisk krise, Østrig | ||