Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Steinerskolen er en almen, selvforvaltende tolvårig skole, styret af et lærerkollegium i fællesskab. Når noget skal afgøres, deltager alle lærerne i beslutningsprocessen på lige fod. Hovedformålet med Steinerskolens pædagogik er at udvikle de evner og kræfter, som bor i barnet og det unge menneske. Undervisningsstoffet bliver derfor tilpasset - eller underordnet - det alderstrin, eleven befinder sig på. Dette gælder i hele perioden fra forskolealderen og helt frem til myndighedsalderen.

Undervisningens orientering er ændret fra et mere eller mindre abstrakt pensum til mennesket selv. Man anser det som helt væsentligt, at eleverne får lov til at udfolde sig og opøve deres skabende fantasi og deres aktive vilje. Det lykkes kun, når eleven også er følelsesmæssigt engageret. Derfor spiller tidspunktet - det rette øjeblik - en stor rolle for et nyt fags skæbne: Rammer det noget, som er aktuelt for alderstrinnet, er eleverne helt med? Ved at arbejde i takt med det voksende menneskes udvikling, regner man med, at det unge menneske efter endt skolegang kan blive mere selvstændig, således at det bedre kan tackle en uvant situation eller et nyt problem, som det stilles overfor.

Karakteristisk for hele oplægget er, at alle fag må præsenteres på en kunstnerisk måde. Rudolf Steiner udtalte en gang, at pædagogikken ikke er nogen videnskab, men en kunst. Der er her ikke tale om kunst i almindelig forstand - om «finkulturens» kunst - men om kunst som arbejdsmåde, som kunstnerisk metode. Det betyder, at alle fag skal bearbejdes og lægges frem på en fantasifuld, skabende måde: Og det indebærer bl.a., at man arbejder så grundigt med fænomener og processer, at det på et senere tidspunkt er let at udlede de nødvendige love og teorier af dem.

Steinerpædagogikken bygger på det nye menneskebillede, som Rudolf Steiner har udformet i sin antroposofi - viden om mennesket. Han anså det som væsentligt, at give et mest muligt alsidigt billede af mennesket, sådan som det åbenbarer sig som et tænkende, følende og besluttende væsen. Han sondrer desuden mellem menneskets legemlige, sjælelige og åndelige natur, og har skildret disse forskellige områder i en række foredrag.

Antroposofi - eller åndsvidenskab - var ment som et supplement til den eksisterende videnskab. Steiner havde selv en naturvidenskabelig uddannelse og gik altid stærkt ind for naturvidenskaben. Men han mente alligevel, at der var en fare for, at den kunne blive ensidig uden åndsvidenskaben, eftersom den hovedsagelig beskæftigede sig med det kvantitative: Det som kan tælles, måles og vejes. Kunst og åndsliv er f.eks. utænkelig uden et bevidst forhold til det kvalitative. For at udforske dette levende og kvalitative indså Rudolf Steiner, at man behøvede en åndsvidenskab, som var lige så nøgtern og præcis som naturvidenskaben selv. Han afviste tanken om bestemte grænser for erkendelsen, og angav en række øvelser som skulle tjene til at udvide erkendelsesområdet og udvikle nye organer for åndelig forskning.

Historie

Den første Steinerskole blev oprettet i 1919 og blev kaldt for Waldorfskolen, fordi den var knyttet til Waldorf-Astoria-fabrikken i Stuttgart. Den blev grundlagt for at arbejdernes børn skulle få en tidsmæssig tolvårig skolegang. Den var desuden ment som et led i den bestræbelse Rudolf Steiner og hans medarbejdere gjorde for at indsætte en ny kulturimpuls i tiden efter Tysklands sammenbrud. De holdt serier af foredrag hvor Rudolf Steiners skitse til en ny samfundslære - «treforgreningslæren» - blev fremlagt. Det var ud fra denne impuls, at skolen i Stuttgart blev oprettet. Man nåede at sætte otte skoler i gang, før nazisterne lukkede dem. Den sidste måtte lukke sine døre i 1938.

Antallet af Steinerskoler i verden var i 1980 ca. 200 fordelt på 25 lande.

Foruden skolebevægelsen har en række andre virksomheder taget deres udgangspunkt i Rudolf Steiners antroposofi. Blandt dem kan nævnes en lang række institutioner for tilbagestående børn, det biodynamiske landbrug, antroposofisk medicin og farmakologi og en ny byggestil.

Organisering

Steinerskolen er en friskole og blev fra første færd opfattet som et alternativ til den almindelige skole. Den er ikke en privatskole og har heller aldrig været det. Dette viste sig først og fremmest i dens alternative pædagogik, men også i dens organisationsform kommer dette til udtryk. Ingen elev afvises af økonomiske grunde. Skolebidragssystemet er fleksibelt og hviler på aftale med de enkelte forældre.

Et andet træk som adskiller den fra andre skoler er, at den ikke har nogen rektor. Det er lærerkollegiet som i fællesskab tager alle beslutninger. Af hensyn til forbindelsen med myndigheder og andre, vælges imidlertid en formand for kollegiet for et år af gangen. Denne funktion går på skift blandt lærerne.

J.S.