Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Socialistisk Arbejderinternationale (SAI) (1923-40), samarbejde mellem socialistiske partier i mellemkrigstiden, der ikke var medlemmer af Kommunistisk Internationale (Komintern). Arbejderbevægelsen internationalt havde frem til 1. verdenskrig ment, at den ville være i stand til at hindre fremtidige krige mellem nationer, og redskab dertil var 2. Internationale, men da krigen nærmede sig, stemte socialdemokratierne i de enkelte lande alligevel for krigsbevillingerne. Internationalen havde lidt et strategisk politisk nederlag. Den blev formelt ikke nedlagt under krigen, men ethvert forsøg på at genoplive den efter verdenskrigen var frugtesløst. Bl.a. også fordi Komintern var blevet oprettet.

I 1921 dannede en række partier Wienerinternationalen, der placerede sig mellem Komintern og 2. Internationale. I 1922 blev der gjort forsøg på at slå de 3 internationaler sammen, men uden held. I stedet gik Wienerinternationalen og 2. Internationale sammen om dannelsen af SAI. Det skete på en kongres i Hamburg i maj 1923, hvor 41 partier fra 30 lande deltog.

Internationalen beskæftigede sig med 3 hovedproblemer i 20'erne og 30'erne: verdens økonomiske problemer, kommunismen og fascismen. Efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland beskæftigede SAI sig næsten udelukkende med nazismen og fascismen, og der blev vedtaget resolutioner om at modsætte sig denne trussel, men i praksis foretog internationalen sig intet og dens betydning svandt hurtigt ind. Dens eksekutivkomite mødtes for sidste gang i marts 1940 i Bruxelles, og nogle få uger senere besatte Gestapo sekretariatet, efter at Belgien var blevet besat af Tyskland. Dermed ophørte organisationen med at fungere.

A.J.