Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Populistiske Arbejdsgrupper (PAG) blev dannet i Bergen, Norge, i 1971 af partipolitisk uafhængige og folk med tilknytning til partierne SF, Venstre, Senterpartiet og Kristeleg Folkeparti. Platformen var antikapitalistisk, og arbejdsformen blev overvejende udenomsparlamentariske aktioner. Distriktspolitik, miljø- og ressourcepolitik var fra starten nogle af de felter, som PAG engagerede sig på. PAG gik stærkt med i EEC-modstanden gennem Folkebevægelsen mod EEC og deltog i en række bymiljøaktioner i Bergen - bl.a. Markenaktionen og Gyldenprisaktionen.

Arbejdet med det teoretiske grundlag for populismebevægelsen kom til udtryk i bogen «Norsk populisme», et gruppearbejde fra PAG i Bergen (1972). På baggrund af denne bog blev der oprettet mange kurser ved universiteter og distriktshøjskoler, og så vel teorien som organisationsformen fik en vis national udbredelse - bl.a. med lokale PAG afdelinger i Trondheim, Stavanger, Tromsø og Oslo. Kun afdelingen i Tromsø har imidlertid været i kontinuerlig aktivitet - siden 1973. Bl.a. fordi en række af initiativtagerne fra Bergenmiljøet efterhånden blev knyttet til Institut for samfundsvidenskab ved Universitetet i Tromsø.

At den organiserede populismebevægelse ikke har fået større udbredelse, har flere årsager. Den store vægt der blev lagt på teoretisk og politisk nyskabende arbejde, stillede store krav til medlemmernes analytiske evner. Bevægelsen havde mere karakter af informationscentral end masseorganisation. De fleste der kender til PAG, gør det gennem bevægelsens skrifter, som udover «Norsk populisme» omfatter serien «PAG-Artikkelsamling» (nr. 1-4) og «PAG-avisa» (årgangene 1971-76). Endvidere har PAG medlemmer arbejdet loyalt indenfor tværpolitiske aktioner, uden at have til formål at udnytte disse aktioner til opbygningen af deres egen organisation. PAG afdelingernes medlemmer har særlig været engageret i aktion Kyst-Norge - før AKP-kuppet - Olieaktionen i Nord og aktion Bygde-Norge.

To yderligere ydre begivenheder har bidraget til at reducere populismebevægelsens politiske betydning. PAG blev «kørt træt» af mobiliseringen for Sosialistisk Valgforbund i 1973-74, og en stor del af medlemmerne engagerede sig stærkt i den organisatoriske opbygning af Valgforbundet. De opfattede valgforbundsmodellen som et alternativ til partiorganisering, og lagde vægten på det aktionsrettede arbejdsfællesskab. Under samlingsprocessen i SV trådte den forventede dialog mellem venstresocialister og populister imidlertid helt i baggrunden: Den organisatoriske og ideologiske tilnærmelse til NKP lagde hindringer i vejen for politisk nytænkning ud over det traditionelle marxistiske grundlag. Desuden overtog partiet Venstre en del populistisk inspirerede argumenter og paroler, uden at sætte dem ind i en antikapitalistisk sammenhæng.

Den organiserede PAG-aktivitet har de senere år haft sit tyngdepunkt i Tromsø miljøet. Arbejdsgrupper er blevet dannet indenfor områder som fiskeripolitik, nordnorsk landbrug, oliepolitik, kvindepolitik og politisk strategi. Artikelsamlingerne «Fiskeripolitik» og «Herøyrapporten» er udgivet af Tromsøafdelingen.

I PAG bevægelsen har man været optaget af at udforme en strategi med teoretisk grundlag og praktisk politisk tilknytning. At sammenvæve aktionsindsats og teoretisk virksomhed har ikke altid været enkelt. Især har det været vanskeligt at følge den teoretiske debat på venstrefløjen op, når aktionsfællesskabet også består af folk som anvender et ikke særligt abstrakt sprog.

Den populistiske kritik af kapitalismen og indlæggene i strategidebatten er alligevel blevet fulgt op af nyere teoretisk arbejde. Specielt udformningen af problemstillingen: Hvilke overordnede strukturer kan varetage og udvikle lokalsamfund, lighed og økologisk balance, samtidig med at man sikrer folkelig kontrol med såvel produktionen som den politiske ledelse?

N.Aa.