Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Monogami betyder strengt taget samliv mellem to personer indenfor ægteskabet, hvor ingen af dem har seksuelle forhold til andre. I dag har begrebet en bredere betydning. Det er ikke afhængigt af ægteskabet og anvendes om samliv mellem to personer, som ikke har seksuelle forhold til andre end hinanden. I tråd med dette taler man både om monogame ægteskaber og om monogame parforhold - papirløse heteroseksuelle og homoseksuelle parforhold. Endvidere kan vi skelne mellem livslangt monogami og «seriemonogami», dvs. en række parforhold som alle er monogame i den tid de varer.

Monogamiet - hvad enten vi taler om det livslange eller seriemonogamiet - er langt mere almindelig for kvinder end for mænd. Men vi må skelne mellem to kvindetyper. På den ene side har vi den ærbare kvinde. Den kvinde en mand gifter sig med og får børn med. Hun er hustruen og moderen - madonnaen. På den anden side har vi den kvinde, manden tilfredsstiller sine seksuelle lyster sammen med. Kvinden som han ikke gifter sig med, elskerinden, den prostituerede - skøgen (se Prostitution og Elskerinde).

En kvinde kan ikke samtidig være begge typer, skønt hun måske kan være begge typer i løbet af sit liv. Af den ærbare kvinde forventes monogami. Det gælder særlig udpræget indenfor ægteskabet. En ægtemands opgave er bl.a. at vogte sin hustrus seksualitet, som han «ejer». Hun synker i værdi som hustru, og han taber ansigt, hvis hun har forhold udenfor ægteskabet. Kvinders monogami i ægteskabet bidrager til at opretholde vort patriarkalske samfund.

For at varetage de opgaver som dette samfund tildeler dem, er det vigtigt at kvinder holdes i familien og ikke på egen hånd strejfer omkring i samfundet. Manglen på arbejdspladser og daginstitutioner bidrager bl.a. helt konkret til at holde kvinderne på plads i hjemmet. Kravet om monogam levevis bidrager til også at holde kvinder følelsesmæssigt i familien. Kvinden bliver følelsesmæssigt knyttet til en mand og er tro mod ham.

Den ærbare kvinderolle kræver desuden, at kvinder ikke er for sensuelle, for kødelige. Dette gælder uanset om kvinden er gift, eller om hun er en af de potentielt gifte kvinder. I det 19. århundrede gav dette sig udslag i forventningen og kravet om, at borgerskabets kvinder ikke måtte føle nydelse under samlejet, mens arbejderklassens kvinder tjente rollen som skøge og blev anset som rå, dyriske og sensuelle af borgerskabets mænd. Kvinder kan let komme til at blive kaldt for vulgære og ludere (se Luder), hvis de bryder rammerne for den ærbare kvinderolle.

Den anden kvindetype - skøgen, elskerinden - skal ikke være monogam. Det er netop noget af paradokset ved hende. Hun skal være tilgængelig, således at mænd kan have seksualitet udenfor ægteskabet. Denne kvinde er ingen trussel mod ægteskabet, fordi hun ikke er kvinden, en mand gifter sig med. Hun bidrager snarere til at opretholde ægteskabet ved at hun gør det muligt for mænd at have seksualitet med andre end sin kone og samtidig bevare ægteskabet.

Vi kan ikke tale om to typer mænd på samme måde som vi har skitseret to kvindetyper. Mænd er både ægtemænd, fædre og kødelige. For mænd er monogami langt mindre almindelig end for kvinder. Gifte mænd lever ikke-monogamt eller promiskuøst ved at de også har seksuel omgang med prostituerede og elskerinder.

K.Me.