Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Storbritannien
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Økonomi
    .  Humaniora  .  Filosofi
Ideologi  .  Borgerlig  .  Liberal
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 55.600
: :
Mill, John Stuart
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

John Stuart Mill
John Stuart Mill

Mill (1806-1873), engelsk filosof og økonom som skabte en syntese ud af rationalismens nyttetænkning og liberalismen. John Stuart Mill var søn af økonomen og utilitaristen (nyttetænker) James Mill, som underkastede sin søn en af historiens mest omtalte individuelle uddannelsesforsøg. John Mill læste græsk i treårsalderen, skrev en historie om Rom da han var seks og var færdiguddannet udfra datidens begreber, da han var tretten år gammel.

Hans opvækst og ungdom var præget af total intellektualisme uden følelser eller fornøjelser. Han fik et nervesammenbrud og en dyb mental krise i 20 årsalderen, delvist fordi han opdagede, at han ikke havde noget følelsesmæssigt engagement i sine mange progressive projekter og debatindlæg. Han søgte helbredelse i romantisk poesi og i Saint-Simons teorier. Hans vigtigste oplevelse var mødet med Harriet Taylor i 1830. Hun blev hans livsvarige intellektuelle og følelsesmæssige andet jeg, til trods for at hun fortsatte sit ægteskab med John Taylor, til han døde. John Stuart Mill og Harriet blev gift i 1851; Hun døde i 1858.

Hans liv er præget af arbejdet med en lang række grundlæggende bøger i økonomi, filosofi og politisk teori og et livslangt engagement i progressive reformer. Han var en central skikkelse i de kredse, der arbejdede for «the Reform Act» (1832). Alle hans bøger er ment som bidrag til folkeoplysningen, og Gladstone kaldte ham «nationalismens helgen». Hans mest kendte værker er: «System of Logic» (1843), «Principles of Political Economy» (1848), «On Liberty» («Om Friheden», 1859), «Utilitarianism» (1863), «On The Subjection of Women» («Om undertrykkelsen af kvinderne», 1869) og selvbiografien fra 1873.

Hans bøger om frihed og kvindeundertrykkelse er stærkt præget af samarbejdet med Harriet, og det er fortsat et åbent spørgsmål, om hun ikke bør regnes som medforfatter mere end som «inspirationskilde» når det gælder disse to værker. Han sagde selv, at hun var hans «ven og kone, inspirator og delvis forfatter til alt som er bedst i mit forfatterskab». Der er kun en bog, hvor hun ikke nævnes specielt som en vigtig kilde til ideer og forbedringer, og det er «System of Logic».

Mange idehistorikere mener, at John og Harriet Mill valgte kun at publicere under hans navn, og at han ofte tjente som et veltalende organ for hendes ideer, som da ville blive lettere accepteret, fordi han var mand og havde prestige og status. Men det hører også med, at han selv blev arresteret allerede i 17 års alderen for at have uddelt information om fødselskontrol for at modvirke barnemord, der var en af datidens metoder til børnebegrænsning.

Som aktiv politiker arbejdede han for ligestilling mellem kønnene, tvungen almenuddannelse, almen stemmeret, selvbestemmelse for kolonierne, prævention, bedre lovgivning om skilsmisse og nationale parker. Som filosof og politiker var hans mål at finde ud af, «hvordan man kan forene størst mulig individuel handlefrihed med fælleseje til alle råstoffer i verden, og en lige deltagelse af alle i de goder som skabes gennem arbejdsindsats».

Ikke alle hans politiske og økonomiske værker kan siges at have lige stor gyldighed i dag. Det gælder bl.a. troen på nytteprincippet som det grundlæggende vurderingsprincip for al menneskelig handling og den overdrevne tillid til intellektuel viden som den vigtigste betingelse for social forandring. Men hans tanker om frihed, som han senere også udvidede til at inkludere kravet om social lighed, er fortsat grundlæggende for demokratiske teorier og ideer. Det vigtigste menneskelige træk ved ham var, at han ustandselig prøvede at omsætte sine ideer til politisk handling og var en reformator med stor personlig integritet og indsatsvilje.

H.He.