Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Drive in

Drive in er et kommercielt anlæg, der sælger varer til kunder siddende i bil. Under bilismens udvikling i USA fik man øje for det uhensigtsmæssige i, at kunden først måtte stille sin bil på en parkeringsplads for at gå over til en nærliggende bygning for at foretage en handel. Eftersom bilerne indtog en stadig vigtigere plads i folks liv, blev det naturligt at tage bilen med ind i forretningen.

Den mest almindelige type drive in er butikker og banker, hvor kunden kører frem til et vindue, hvor bestillingen modtages og varen udleveres. I drive in cafeer betjenes kunden siddende i sin bil af tjenere, der går rundt på parkeringspladsen. En særlig udbredt type er drive in biografer, hvor bilen parkeres på et skrånende måneformet parkeringsareal vendt mod et stort lærred - en stor væg i træ eller beton der rager op over asfaltlandskabet - og en højttaler bliver ført ind gennem bilvinduet. Sådanne drive in biografer har særligt været benyttet til ungdommens intimere udfoldelser og har derved haft en vigtig befriende og udløsende funktion bag det nordamerikanske samfunds puritanske facade. Der findes også drive in kirker, der kan benyttes til tidsbesparende kontakt med de højere magter, og drive in kapeller for hurtig og bekvem afsked med de døde.

Drive in er velegnet til at forhindre ikke planlagt samvær og uønsket berøring med andre kroppe. Bilen tjener her både som fysisk beskyttelse og som offentlig maske og status. Med et greb om dørhåndtaget eller vinduesåbneren bestemmes forholdet til omverdenen, og bilhorn og fjernlys kan anvendes som sprog.

Drive in er en videreudvikling af shoppingcentre, der anlægges for bilister ved byernes indfartsårer, men som kræver, at kunden begiver sig ind i den enkelte forretning uden hjælp af motoriserede køretøjer. Den eneste mere udbredte form for drive in i Danmark er foreløbig tankstationer, hvor medbringningen af bilen tjener det praktiske formål, at bilen selv er kunde.

P.B.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 23.691