Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Christiania

Christiania på Christianshavn i Københavns midte med de smukke voldanlæg

Fristaden Christiania (1971-), alternativt produktions- og reproduktionsfællesskab i midten af København. Et alternativ som både højrefløjen, socialdemokratiet og det meste af den organiserede venstrefløjen har elsket at hade lige siden dets oprettelse, men som alligevel fortsat står som et reelt eksisterende alternativ til det omgivende samfund og dets mange problemer.

Christiania's historie er broget og lang med kampe, sejre og nederlag. Mange af de mennesker der var med til at starte eksperimentet er der ikke mere. Men drømmen om et liv i frihed, og ideen om en beboerstyret by lever stadig. Folk fra fjern og nær føler sig stadig tiltrukket af Fristadens magiske blanding af anarkisme og kærlighed.

Det startede i 1971, hvor en gruppe Christianshavnere væltede plankeværket på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej, lige ved den Grå Hal. De ville have en legeplads til kvarterets børn, og lidt grønt at se på. Samme år viste Charlottenborg Udstillingen «Noget for Noget», hvor alle slags hippier, flippere og makrobiotikere udstillede sig selv, solgte deres varer og viste deres kunst, teater, billeder og happenings.

I forbindelse med udstillingen blev den alternative avis «Hovedbladet» udgivet. Den indeholdt bl.a. en artikel om om de forladte bygninger i Bådsmandsstræde Kaserne, og en masse ideer til anvendelse af området - ikke mindst som boliger for de utallige unge, som ikke kunne få noget sted at bo. Men også slumstormerne og de alternative kræfter fra Det Ny Samfunds Thy-lejr i 1970 savnede et sted at realisere drømmene.

1971 Fødslen

Artiklen resulterede i en massiv indvandring af folk fra nær og fjern. De ville skabe et andet liv baseret på fællesskab og frihed. Bådsmandsstræde Kaserne blev besat. Det var Christianias fødsel.

Politiet forsøgte adskillige gange at fjerne folk fra området, men måtte opgive, fordi området var for stort, og der var for mange mennesker. I stedet blev det et politisk spørgsmål, der endte i Folketinget. Christiania indgik en aftale om forbrug for el og vand med Forsvarsministeriet, og fik politisk stempel som «socialt eksperiment». Der skulle udskrives en idékonkurrence om områdets fremtidige anvendelse, og eksperimentet kunne fortsætte indtil resultatet af den forelå.

Allerede året efter, 1973, skiftede regeringen og dermed også den politiske stemning omkring Christiania. Nu skulle området ryddes. NATO holdt topmøde i København det år. Teatergruppen Solvognen fra Christiania iscenesatte et totalteater med hundredvis af medvirkende. «NATO-hæren» besatte Danmarks Radio og forskellige andre nøglepositioner, som om Danmark var besat af NATO-tropper. I mange timer svævede nationen i uvished om det nu var rigtigt eller hvad. «NATO-soldaterne» blev på ægte soldatermanér ekcerseret, og om aftenen var der underholdning for de gæve gutter med revyen Smæk for Skillingen.

Christiania havde nu organiseret sig i mindre områder - 10 ialt - med lokalt selvstyre. Fællesmødet for alle beboere blev den højeste myndighed, og mens skraldeholdet arbejdede med affaldssortering, var smedjen i gang med at lave ovne af gamle olietønder. På Loppen var der regelmæssigt musikarrangementer, med alt fra tyrkisk musik til amatør-rock og traditionel jazz. En mangfoldighed, som gik hen og blev stedets kendemærke.

Teater og politiske aktioner kom til at præge Christiania's førte år. I 1971 stillede 12 små lister fra Christiania op i valgforbundet Valborgs Favn til kommunevalget. Valborg vandt et mandat og det blev Kvindelisten der fik det.

Tine Schmedes tog sit barn med til Borgerrepræsentations-møderne, og da hun en dag gav sig til at amme barnet i fuld offentlighed, rejste et ramaskrig sig. Ikke blot i borgerrepræsentationen, men også i alle landets medier.

Samme år arrangerede Christiania de Juleløses Jul. Solvognens julemandshær indtog byen og delte gaver ud i stormagasinerne. Til stor glæde for børn og gamle. Naturligvis blev julemændene anholdt, men billedet af politiet, der slår en julemand, kom i alle landets aviser. Juleløses Jul er en tradition der fortsat eksisterer, og som hvert år bespiser ca. 600 mennesker juleaften.

1975 Rydningstrusler og Regnbuehæren

I 1975 er Christiania endt som kastebold mellem Københavns Kommune og Staten, og Folketinget beslutter til sidst, at området skal ryddes senest 1. april 1976.

I mellemtiden har Christiania sat en masse i sving. Fællesbad, børnehus, affaldssortering og genbrug. Fællesbutikker og værksteder vokser op, og Solvognen opfører Elverhøj i Den Grå Hal. Den forestilling er med til at skabe megen opmærksomhed om Fristaden, og Christiania mobiliserer til den kommende konfrontation med staten.

En Regnbuehær organiseres, hvor alle folk er indelt i farver efter deres funktion. Rød - udfarende kraft, grøn - mad og forsyninger, blå - bevidsthedsskabende osv. Alle mennesker i Danmark inviteres til at komme til Christiania, og ca. 10.000 strømmer til. Tidens kendte rock-grupper indspiller en plade til støtte for Christiania. Den bliver en enorm salgssucces.

Mange christianitter bor fortsat i de bygninger, Fristaden overtog i 1971, men andre har bygget nye særprægede huse eller bor i skurvogne.

Men den 1. april skete der intet. Folketinget havde i sidste øjeblik udsat rydningen af Christainia. I stede blev 1. april en kæmpe manifestation af, hvad det alternative Danmark formåede. Nationalmuseet udgiver en bog om det alternative bymiljø i Fristaden, og en række kendte byplanlæggere og arkitekter taler begejstret om Christiania idéen.

1976-78 Retsag mod staten

Christiania anlægger nu sag imod staten for løftebrud. Ifølge en aftale fra 1973 skulle der udskrives en idé-konkurrence om områdets fremtidige anvendelse, og indtil da kunne christianitterne blive på området. I 1976 er denne konkurrence endnu ikke udskrevet, og derfor mener christianitterne at beslutningen om at rydde området er et brud på løfterne. Retsagen skal forhindre en rydning, men i 1977 taber Christiania sagen. Den bliver anket til højesteret.

I 1977 arrangeres Christiania-udstillingen «Kærlighed og Kaos» på Charlottenborg, og en gigantisk arbejdsfestival sættes i værk. Der ryddes op repareres. Christiania udsender sin egen støtteplade - «Vores Musik» - en præsentation af Fristadens mange poeter og musikere.

I 1978 tabes sagen også ved højesterret og Christiania mobiliserer igen. En plan der skal skaffe hundredetusindevis af mennesker til forsvar af Christiania sættes i værk, og Christiania stiller atter op til kommunevalget. Christianialisten får en repræsentant i Borgerrepræsentationen, Thorkild Weiss Madsen, der bliver kendt for sine brandtaler mod boligspekulation og bulldozer-sanering.

Folketinget vedtager nu, at der skal udarbejdes en lokalplan for området, og at stedet skal «normaliseres», uden at det nærmere fremgår hvordan.

1979-80 Kampen mod junken

I København drev politiet klapjagt på junkier og hashhandlere. Samtidig blev heroin for alvor introduceret i Danmark. Det mærkes tydeligt i Christiania, hvor hashhandlen vokser og antallet af junkier stiger.

Christiania forsøger at samarbejde med politiet om at rense hashmarkedet for junk, men snydes af politiledelsen, der i stedet iværksætter en storstilet razzia mod hashpusherne.

Fristadens fællesskab tager nu sagen i egen hånd og iværksætter nedtrapning for junkier og aktioner mod junkpusherne. Det kulminerer i 1979-80, hvor der gennemføres en blokade imod junken. Junkierne får tilbuddet om nedtrapning eller at flytte og pusherne smides ud korporligt.

Selv om det på mange måder var sorte år, så blomstrede andre sider af den sorte kultur. Rockmaskinen blev fra 1978 hjemsted for Københavns spirende punk-scene. Helt frem til 1981, hvor rocker-terror sætter en stopper for aktiviteterne. Cabaretlivet blomstrer i Operaen, Rockmaskinen og Månefiskeren, og i 1981 tager en Christiania-cabaret til Italien - inviteret af bystyret i Modena.

I 1982 sætter regeringen konsulentfirmaet Møller & Grønborg til at lave en plan for den fremtidige anvendelse af området. Mens christianitterne bygger op og bygger om, laver haver og får børn, barsler konsulentfirmaet med en rapport, der foreslår Christiania udviklet som en forsøgsby med udstrakt selvstyre.

Samme år får Danmark en konservativt-liberal regering, og en voldsom hetz mod Christiania startes i Sverige. Fristaden anklages for at være Nordens narkocentrum og roden til alt ondt. Christiania svarer igen med aktionen «Elsk Sverige», hvor christianitter med optog, cabaret og kunstudstillinger «indtager» Stockholm, Gøteborg og Malmø. Det skaber forbløffende lidt røre i de svenske medier.

1980'erne Opbygning af Fristadens arbejdspladser

Rent politisk går Christiania i de næste år i glemmebogen, men det giver til gengæld Christiania muligheder og ro til at skabe nye, kollektive arbejdspladser og i det hele taget arbejde med sine visioner. Støtte arrangementer for indianerne ved Big Mountain i USA og Aassiviq-konferencen i Grønland holdes i Den Grå Hal som udtryk for Christiania's slægtskab med andre etniske grupper. I det hele taget skabes i de år mange internationale kontakter med de alternative miljøer.

I 1987 kommer regeringen med en «Handlingsplan for lovliggørelse af Christiania». Den nedsætter en styringsgruppe, der skal formidle kontakten mellem Christiania og myndighederne. Christiania's svar er en rapport, «Voilá», der godtgør, at Christiania er i stand til at varetage bygningsvedligeholdensen og opretholde de fælles instituoner, under forudsætning af en vis form for skattefritagelse for virksomhederne. De skal i stedet indbetale deres overskud til Christiania fælleskasse, der så fordeler de fælles midler.

Myndighederne presser imidlertid på for at lovliggøre ikke mindst værtshusdriften i Christiania. Og selv om Christiania's værtshuse forsøge at forhandle sig frem til en fælles bevilling, så ender det med at værtshusene bliver lukket af politiet ved en storstilet aktion i begyndelsen af 1989.

Herefter opnår nogle værtshuse først en brugsretsaftale på deres område og derefter en individuel værtshusbevilling fra myndighederne.

Samme år vedtages «Lov om anvendelse af Christiania-området» af Folketinget. Loven skal danne retsgrundlag for en «normalisering» af Christinia i tæt sammenhæng med den lokalplan for området som Miljøministeriet udarbejdede i 1989. Planen deler Christiania i to dele. En «landlig» del, der ad åre skal renses for beboelse, og en «byagtig» del, som på reguleret vis kan eksperimentere videre uden egentlige tidsfrister.

Sommeren 1989 lyder startskuddet for Strictly Underground's kulturvirksomhed med «skatebeat 89», og i Den Grå Hal samles store dele af den nye danske hip-hop scene med musik, dans og grafitti. Vote 4 Truckers, et Christiania rapband, udsender singlen «Christiania - Fingrene Væk» til støtte for Christiania.

I forbindelse med lovens administration nedsætter forsvarsministeriet et Christiania-sekretariat, der i 1990 udsender skriftet «Mål og midler for lovliggørelse af Christiania-området». Christiania's beboere laver i alt ca. 90 indsigelser mod lokalplanen og vender sig stærkt imod den planlagte deling af Christiania og de mange bygningsfjernelser, som lokalplanen forudsætter.

Som svar på truslerne organiserer Christiania i 1990 en Kærlighedserklæring, hvor alle mennesker inviteres til ved selvsyn at opleve Fristadens hverdag og den livsform, som christianitterne kæmper for. Nils Vest udsender filmen «Christiania du har mit hjerte», et personligt dokument om livet i Fristaden.

1990 Dialog med myndighederne

Børnehuset. En af de mange fælles «institutioner» Christiania selv har opbygget.

Et blad til Danmark om Christiania's virkelighed ser dagens lys. Det er «Nitten», der skal vise et andet Christiania end det billede, som den borgerlige presse op gennem 80'erne har forsøgt at lancere - billedet af en bydel med vold og kriminalitet. Christiania's billede er en økologisk orienteret by med lavøkonomi og udstrakt folkestyre.

Christiania-sekretariatet ønsker at indgå aftale med Christiania om anvendelsen og vedligeholdelsen af arealer og bygninger, og Fristaden nedsætter en kontaktgruppe, der skal være talerør over for myndighederne.

Christiania fejrer i 1991 20 års fødselsdag, mens de sidste brikker falder på plads omkring en rammeaftale mellem de offentlige myndigheder og Christiania. Fællesmøder og Områdemøder bruger megen energi på lange og hidsige diskussioner, men aftalen rækker kun et år frem og skal genforhandles hvert år.

I sit svar på den første kvartalsrapport fra sekretariatet kræver forsvarsministeriet, at bygningsvedligeholdelsen fremmes. Man har tilsyneladende ikke bemærket, at Christiania har etableret en teknisk forvaltning, der sætter fart i den byggetekniske istandsættelse. Byggekontoret giver råd og vejledning og gennemfører en række større vedligeholdelsesopgaver. Det mere end 100 år gamle vandsystem repareres, hvilket giver en drastisk reduktion i vandforbruget og -regningen.

Christiania udsender sin «Grønne Plan» som et visionært alternativ til lokalplanen. Fristadens plan viser en grøn by i tæt samspil med naturen. Med genbrug af vand, kompost af køkkenaffald, vedvarende energi, husbåde i voldgraven og ungdomsboliger af tørv og jord.

I 1992 stiger brugslejen til 800 kr., men Københavns Kommune vil kun betale 545 kr. for bistandsklienterne. Efter lange forhandlinger med udgangspunkt i Christiania's budget - som dokumenterer finansieringen af Fristadens «offentlige» instituoner - og efter accept af et krav om forbrugsmålere på virksomhederne, accepterer kommunen brugslejen. De ved godt, at Fristadens bistandsklienter er byens billigste.

Kulturlivet blomstrer med russisk rock i Operaen, tekno i ungdomsklubben, teater i Rockmaskinen, cabaret og teater i bøssehuset. Tusinder besøger Strictly Underground's koncerter i Den Grå Hal, og der er fodboldturnering på Fredens Eng. Nysgerrige turister fra hele verden studerer Christiania-cykler eller går på opdagelse på voldterrænet.

Uden for plankeværket stiller Christiania's Pigegarde op som «Konservative Kvinder for Unionen» for at skræmme vælgerne til at stemme nej. Det lykkedes som bekendt - i første omgang . . .

Politi i kampdragter og civile uroer indtager Christiania, da BZ er forsvundet.

1992-94 Politiet indtager Christiania som øvelsesområde

I september 1992 indleder Københavns politi en kampagne, der skal rense Christiania for hash. Den særlig Christiania-patrulje består af 70 politifolk, der overvåger området døgnet rundt i en 18 måneder lang, voldelig kampagne. Hashsalget påvirkes ikke nævneværdigt, men politiet skaber flere gange livsfarlige situationer med knippelsuppe og tåregas, der udløser ballade og barrikader i Prinsessegade

Især de civile betjentes ihærdighed rammer mange uskyldige med visitation af skolesøgende børn og tilfældige, intetanende turister - selv den lokale præst visiteres flere gange. Derfor sætter Christiania i foråret 1993 alle kræfter ind på aktionsugen «Uge 12 mod vold». Gøgl, gadeteater, små grupper i mørkeblå kedeldragter med rygmærket IDIOTI i stedet for POLITI, video-dokumentation, retsgruppe, samarbejde med advokater og Amnesty International skal stoppe politivolden.

I hele 1993 foregår en udstrakt dialog mellem beboerne, christianshavnerne, jurister Amnesty, Folketingets Retsudvalg, medierne, styringsrådet - ja selv politiledelsen - men Christiania-patruljen fastholder sit jerngreb om Fristaden

Samtidig føler Rigsarkivet behov for at registrere Christiania's historie og anmoder om historisk materiale til et særligt Christiania-arkiv. Byggekontoter gennemfører en omfattnede bygningsregistrering. Antropopip opfører «Dyr med tøj på» i Den Grå Hal. Christiania's gadeteater får Christiania- og EU-støtte til fortsat EU-modstandskamp i hele landet. Fri Hash Bevægelsen fejrer den 1. maj med en stor smoke-in i Fælledparken. Loppen fejrer 20 års jubelæum som levende fornyer af musikscenen.

De årlige forhandlinger med Forsvarsministeriet afsluttes med en aftale om et kommunalt bidrag svarende til ejendomsskatten. Fristaden bliver studieobjekt for AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Forskerne konkluderer, at myndighederne kan lære af Christiania, og at erfaringerne kan bruges mange steder i verden. Ved årets afslutning kulminerer 1½ års politiaktion med razziaer og voldsomme anholdelser på det ellers så idylliske julemarked. Efter et krisemøde mellem Fristadens beboere og justitsminister Erling Olsen sikres julefreden, idet Christiania-patruljen opløses.

Politiet anvender benlås ifbm. arrestationer. Det kritiseres af Amnesty International i 1993.

På et møde i foråret 1994 med forsvarsministeren og justitsministeren er tonen barsk, og der trues med rydning af området, hvis ikke beboerne får styr på hashmarkedet. Christiania beklager, at Folketinget ikke har styr på den danske narkopolitik.

Amnesty International og Danske Sygeplejersker påviser massiv anvendelse af ulovlig politivold, og efter video-dokumentation og omfattende debat forbydes den såkaldte «benlås».

Folketinget behandler den danske narkopolitik uden nogen form for nytænkning. Det udløser i marts 1994 verdens første «hashstrejke», da Pusherstreet nedlægger arbejdet i protest imod den forfejlede narkopolitik. I 5 dage sælges der ikke hash på Christiania, og der aktioneres med smoke-ins, underskriftsindsamlinger, støttedemonstrationer mod hårde stoffer på Vesterbro og kampagnen «plant et frø». Verdenspressen og justitsministeren besøger Christiania for at studere fænomenet. Efter denne demonstration opgiver politiet i en lang periode at patruljere på Christiania.

Selvforvaltningen blomstrer

På FN's Sociale Topmøde deltager Christiania i NGO-konferencen på Holmen, mens aktivister fra hele verden besøger, studerer og bor på Fristaden.

I 1995 er børnetallet vokset så meget, at forældre og aktivister påbegynder byggeriet af den 4. børneinstitution i området. Det økologiske børnehus med solfanger og multlokum er det første offentlige nybyggeri til et offentligt foremål på Christiania. Fælleskassens økonomi forhindrer dog ibrugtagning før sommeren 1996.

Der bruges mange kræfter på «betal din husleje»-kampagner, drøftelser af rammeaftalen og forholdet til styringsrådet og myndighederne. Styringsrådet introducerer et «samtaleforum» mellem politi og christianitter, men da man kun kan tale med politiets ledelse og ikke de menige betjente, afviser Christiania tanken. Derefter føler styringsrådet, at det har gjort hvad det kunne, og det opløser sig selv i slutningen af 1995.

Ved nytår 1995 udtaler forsvarsministeriet, at christianitterne kan betragtes som «mønsterborgere» mht. betaling for offentlige ydelser.

Kulturen lever stærkt med de nye Christiania-bands URD og Babajay, der begge udgiver CD'er. I Den Grå Hal i Drageklubben, i Operaen, udendørs på Dyssen og på Fredens Eng samler techno- og jungleraves tusinder af unge fra hele Europa. Samtidig laver Strictly Underground koncerter med tidens hotteste bands som Alanis Morissette, Blur, Bob Dylan og Rage Against The Machine.

Fristaden bliver en virtuel landsby og manifesterer sig på nettet med www.christiania.org. Christianias hjemmeside bliver med bistand af fristadens dygtigste nørder et samlingssted på informationsmotorvejen for mange private og fælles hjemmesider, der repræsenterer fristadens mangfoldighed på det digitale område. Frem til i dag har langt over en million brugere besøgt siden. Den elektroniske revolution gør også, at Christiania hurtigt etablerer et lokalt netværk med mere end 300 brugere.

Græsrodskulturen vokser

I 1996 laver Forsvarsministeriet og Christiania en aftale om en «udviklingsplan» som et kompromis mellem lokalplanen fra 1989 og Christianias Grønne Plan. Samtidigt fejrer Christiania 25 års jubilæum med et brag af en fest med gøgl, teater, udstillinger, koncerter, støttepladen «25 Years Birthday», billedguiden Christiania i 25 år og meget mere. Jubilæumsfesten i Den Grå Hal er et historisk marathonshow med taler af gamle frontkæmpere, kunstnere samt andre støtter – både ude- og indefra. Christianias første børn, et historisk teaterstykke, «Åndernes Sus», malende kunstnere, landets længste lagkage og meget mere. Christianias Kulturforening bliver en kulturel brobygger mellem fristaden og den store verden ved at tage tidens tunge emner som vold og pacifisme, hash og økonomi op til debat og behandle dem i en kunstnerisk og utraditionel form.

I 1997 introducerer Christiania sin egen lokale valuta en Løn med en værdi af 50 danske kroner. Christianiamønten kan benyttes ved enhver handel i områdets butikker, virksomheder, barer, kultursteder og ved betaling til lokale institutioner.

Christianias Kulturforening gennemfører den første store hashhøring, som bliver den mest omfattende drøftelse af hash- og hampeproblematikken i Danmarkshistorien. Indtil 2001 afholdes fire eksperthøringer i henholdsvis Den Grå Hal, i Folketingets Landstingssal og på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor høringen er konkluderende: Politimænd, professorer, landmænd, forfattere, læger, dommere, kunstnere og andet godtfolk støtter ubetinget en legalisering af cannabis.

I 1998 åbner Christianias Pigegarde den nyrenoverede Dyssebro. Christianias venner, Naverne, har forbedret den gamle militærbro og bygget to halvcirkler med bænke på midten.

Rampen på Prærien bliver Københavns første overdækkede mødested for både lokale og internationale skatere. Scenen er bygget og drevet af de unge selv med støtte fra ALIS, et Christianiafirma, der er begyndt at producere og sælge tøj og skateboards af høj kvalitet.

I 2000 bliver Loppen anerkendt og støttet som regionalt spillested af Kulturministeriet. CSC, Christiania Sports Club får sit eget klubhus i bunden af Stjerneskibet.

Christianias største kultursted, Den Grå Hal, bliver opdateret med 33 nye publikumstoiletter. Løsningen er miljørigtig, hvor urin separes og genbruges, mens et handicaptoilet fungerer som et multtoilet. Samme år optræder Bob Dylan to dage i træk for et begejstret publikum til totalt udsolgte koncerter. Årets udgave af Danmarks mest hysteriske skønhedskonkurrence «Frøken Verden», bliver afholdt i Den Grå Hal. Dragfesten er en hyldest til alt det gale fra den del af bøssemiljøet, som absolut ikke vil normaliseres.

Borgerlig regering kræver Christiania nedlagt

I 2001 får Danmark en borgerlig regering. Venstre og Konservative har med støtte fra det ultranationalistiske Dansk Folkeparti solidt flertal. Den borgerlige alliance erklærer Christiania krig, og for første gang i fristadens levetid er der et fjendtligt borgerligt flertal i Folketinget. Målet er en normalisering gennem bygning af 300 nye boliger og individuelle aftaler om eje og leje af boligerne – kort sagt en dødsdom over Christianias fællesskab, der bygger på en kollektiv brugsret.

Christiania fylder 30 år med fest i Den Grå Hal, hvor Solvognen «genopstår» med musik og sange fra musicalen «Elverhøj». Tusindvis af venner i alle aldre og fra hele verden strømmer til festen, der varer i over en uge. Selv om alle kultursteder holder åbent, er det svært at huse de mange fødselsdagsgæster. Samtidig møder verdenspressen talstærkt op for at dække begivenheden i den lille metropol. Christianias Pigegardes utrættelige og uimodståelige indsats gennem ti år hyldes i en jubilæumsbog. Samme år ærer Pigegarden den særlige danske garderkultur med et historisk Tattoo på Kastellet.

I takt med at turiststrømmen til Christiania vokser og Holmen udbygges, bliver trafikken i området tungere. Trafikgruppen går derfor i gang med at etablere parkeringspladser rundt omkring Christiania. I perioden frem til 2004 anlægges mere end 100 parkeringspladser. Samtidig etableres et grønt haveanlæg formet som en slange til glæde for yngre og ældre naboer i Voldboligerne.

Som Christianias spirituelle bidrag til det danske EU-formandskab i 2002 afholdes der internationalt Bundmøde på Fredens Eng i fire dage med oplæg fra verdens naturfolk, forfattere, kunstnere og hjemløse fra nær og fjern. Christianias Jazzklub åbner i Operaen og bliver hurtigt et kultspillested for såvel kunstnere som jazzentusiaster. Allerede året efter deltager Jazzklubben i Copenhagen Jazzfestival, hvor mange store og små stjerner mødes til jamsession i Jazzklubbens hyggelige lokaler.

I 2003 indtager Half Maschine Den Grå Hal. Fem dage med koncerter, videokunst, dans og interaktive eksperimenter inspireret af sammensmeltningen af menneske og maskine. Den internationale gruppe af unge kunstnere gentager nedsmeltningen året efter.

Mens embedsmænd og politikere rasler flittigt med lukningstrusler tildeler Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse sit diplom for 2003 til Christiania for bydelens lange og utrættelige bestræbelse for at skabe og udvikle alternative botilbud. Samme år modtager Christianias Kulturforening Græsrodsfondens jubilæumspris.

Lukningstrusler og mobilisering

Flere bøger om Christiania kommer på gaden, skrevet af christianitter, tidligere beboere og journalister. En ny turistguide på engelsk åbner døren for udlændinge. Jacob Ludvigsen udgiver sin tykke historiebog, der samler fortællingen om Christiania. Beboerrådgivningen Herfra og Videre fylder 25 år og udgiver et jubilæumsskrift med erfaringerne fra det sociale græsrodsarbejde.

30 år efter Folketingets beslutning udskriver regeringens Christianiaudvalg en idékonkurrence om områdets fremtidige brug. Målet er at stoppe det sociale eksperiment så området kan bebygges og normaliseres. Samtidig fremhæver embedsmændene, at beboerne på Christiania generelt er fattigere, dårligere uddannet og mere arbejdsløse end resten af befolkningen.

Som et offensivt svar på regeringens hetz, udgiver en kreds af aktivister en status på selvforvaltningen gennem ti år. Rapporten «Christiania på arbejde: Fra vision til virkelighed» dokumenterer, at selvforvaltningen fungerer og har skabt en velfungerende by med masser af fremtidsmuligheder.

Graffitimalere fra hele Europa samles til «Meeting Of Styles», der bliver afholdt i Den Grå Hal. Mens borgerlige politikere skælder ud, udveksler de unge kunstnere erfaringer og gæsterne får mulighed for at se og nyde den nye graffitikunst på plankeværket rundt om Christiania.

Fødselsdagen i 2003 fejres ved at genåbne den gamle hovedindgang. Ved Carl Madsens Plads åbner en stor miljøstation, hvor både christianshavnere og christianitter kan aflevere affald. En ny café åbner i Loppebygningen med kunsthåndværk og information i venlige hash- og alkoholfri omgivelser.

Nils Vest udgiver filmen «Lov og orden på Christiania 2» som en direkte fortsættelse af hans film «Lov og orden på Christiania» fra 1974. Temaet er igen myndighedernes lukningstrusler og Christianias indre mobilisering.

I takt med at politiet intensiverer deres kampagne, vælger Pusherstreet at strejke mod regeringens forfejlede hashpolitik og der lægges store camouflagenet over alle boderne for at gøre hashhandlen mindre synlig. Det var nemlig politikernes krav! For at bevare rygekulturen for eftertiden forærer pusherne en dekoreret Pusherbod til Nationalmuseet. Ifølge Gallup synes 68 procent af danskerne at det er en god idé at betragte hashboden som en kulturarv. Og tre ud af fire københavnere ønsker at bevare fristaden.

Sommeren 2003 er der folkefest med stort musik- og underholdningsarrangement på Fredens Eng , hvor en række kunstnere og enkelte politikere møder op for at vise deres kærlighed til fristaden og de værdier den repræsenterer. Samtidigt slår Christiania dørene op for den første Åbent Hus Dag, hvor institutioner, private hjem og virksomheder tager imod besøg. Op mod 100.000 danskere besøger fristaden. Kort efter gentages succesen med endnu en Åbent Hus Dag.

Sidst på sommeren arrangerer Christiania i samarbejde med venner fra hele landet et «Folkeoptog for Retten til Forskellighed». Deltagere ankommer i særtog og busser og folkeoptoget nedlægger en krans ved Frihedsstøtten og foran Christiansborg optræder en lang række kunstnere med Kim Larsen og Savage Rose i spidsen sammen med enkelte modige politikere i solidaritet med fristaden. Efterfølgende er der «kulturorgie» med gratis musikalsk og kunstnerisk optræden på 22 scener rundt i fristaden. Nina Hagen optræder i Den Grå Hal og Steppeulvene genforenes og spiller på en pontonscene i søen. Omkring 70.000 mennesker besøger Christiania denne dag.

Regeringens idékonkurrence løber fuldstændig ud i sandet. Ingen anerkendte arkitekter, idémænd eller entreprenører deltager. Kun 17 mere eller mindre tvivlsomme forslag er indsendt, hvoraf kun otte opfylder de formelle konkurrencebetingelser og de bliver alle rakket ned af dommerkomiteen, der ikke desto mindre må uddele 850.000 kroner i trøstepræmier.

I et nødvendigt valg mellem forretning eller Christianias overlevelse vælger pusherne at fjerne hashboderne i starten af 2004. Men det forhindrer ikke politiet i at gennemføre en massearrestation og massiv patruljering, så Christiania igen optræder som besat område. Politiet tilbageholder en række beboere og varetægtsfængsler dem i rekordlang tid. Som en fast tradition må Amnesty Internationals årsrapport igen kritisere dansk politis omfattende brug af varetægtsfængsling. Men for første gang i Christianias historie er den åbenlyse hashhandel væk.

Mod fremtidens mål Kampagnen for at forsvare Christiania intensiveres med støtte fra mange udefra. «Bevar Christiania»-trøjer bliver et landsdækkende modefænomen. En gruppe unge fra blandt andet Globale Rødder danner en slagkraftig græsrodsorganisation, der forsvarer Christiania udadtil.

Christiania rykker ud i byen og opretter en midlertidig ambassade på Christianshavn i Institut for Samtidskunst. De diplomatiske aktiviteter består af en stor udstilling og en velbesøgt foredragsrække. En smuk og rigt illustreret billedbog om Christianias boliger udgives. Flere støtte-CD'er udkommer med både populære, folkelige og ukendte kunstnere.

Christiania får advokatbistand til forhandlingerne om en fondsmodel, der kan sikre fristadens autonomi, kollektive brugsret og udviklingsmuligheder. Den nye forhandlingsmodstander er et embedsmandsudvalg fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, idet Christiania fra den ene dag til den anden overgår fra Forsvarsministeriet til Finansministeriet. Københavns Kommune spiller med ved at ansætte en tidligere beboer som særlig Christiania-konsulent. Christiania stiller nu den hidtil stærkeste forhandlingsgruppe op. Advokaterne og otte christianitter bakkes op af en baggrundsgruppe med mere end 30 aktivister, der repræsenterer alle dele af fristadens fællesskab.

En omfattende indsamling fastslår med flere hundrede tusinde underskrifter, at Christiania skal bestå som et socialt eksperiment og bevare sin selvforvaltning og de kulturelle værdier. De tanker bakkes også op af Akademirådet for de Skønne Kunstner, der finder at byeksperimentet skal have lov til at leve og vise sin fremtidige styrke eller svaghed. Samme indsigelser kommer fra Christianias Naboer og Christianshavns Lokalråd, der vender sig mod en «normalisering».

På trods af den åbenlyse modstand fra regering og politi fejrer Christiania sin 33 års fødselsdag ved at åbne en ny Ungdomsklub i flotte lyse lokaler øverst i Loppebygningen. Ungdomsklubben bliver den femte institution til børn og unge og den supplerer naturligt fristadens forskellige tilbud til nye generationer af christianitter. På Fredens Eng bliver der afholdt en international fredsfestival, hvor indianere, tibetanere, afrikanere og forskellige nationaliteter mødes for at sende gode energier til andre konfliktfyldte områder på Moder Jord. Kreative idémænd udgiver på fødselsdagen «Christianias arkitektur», som et stort og visionært ideoplæg til en stribe nye boliger – både på Christiania og som husbyer i de omkringliggende kanaler.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 11/4 2007

Læst af: 310.624