 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Unge Pionerer i Norge
«Unge Pionerer er en partipolitisk uafhængigt børneorganisation med tilknytning til arbejderklassen. Unge Pionerer har som formål at udvikle sine medlemmer til demokratiske og socialistiske mennesker, som vil være med til at ændre samfundet til et socialistisk samfund. »
Således udtrykker organisationen selv sit hovedformål i paragraf 1 i lovene.
Unge Pionerer (UP) blev dannet i 1952 og var en politisk fortsættelse af Norges Pionerforbund fra mellemkrigstiden. I 1950- og -60'erne havde organisationen medlemmer og tillidsvalgte som overvejende hørte hjemme i NKP. Efter samlingen i Sosialistisk Valgforbund - senere Sosialistisk Venstreparti - fik Unge Pionerer et bredere venstresocialistisk grundlag. I dag rekrutteres medlemmerne fra familier og miljøer, som politisk hører hjemme i NKP, SV eller partiløse venstresocialister.
Indoktrinering eller politisering?
Børn vokser ikke op i et ideologisk tomrum. De påvirkes hver dag af skolen, reklamen, popindustrien, serieblade osv. Denne påvirkning er oftest præget af kommercielle interesser eller af krav om tilpasning til konkurrencesamfundet, til kønsrollemønstret, til skolens borgerlige «sandheder». Unge Pionerer er et tilbud om modinformation, om en anden «børnekultur» knyttet til socialistiske værdier.
Men der satses bevidst på at undgå en autoritær, dogmatisk opdragelse i Unge Pionerer. Den politiske bredde sikrer flere nuancer og repræsenterer forskellige sociale og kulturelle traditioner indenfor arbejderbevægelsen.
Gennem politisk børneorganisering oplever ungerne at «vi er mange» - både i lokalmiljøet og mere generelt politisk. Det giver moralsk støtte og inspiration.
Vigtigst er det nok, at Unge Pionerer tilbyder aktiviteter, hvor form og indhold delvis er bestemt af ungerne selv. De behøver deres egen organisation, for at kunne tale om børnepolitiske krav og arbejde med disse ved hjælp af formning, sang, lege osv. Og norske voksne behøver Unge Pionerer som en børnepolitisk pressionsgruppe og som en kilde til fornyelse af de politiske arbejdsformer.
Medlemskab og afdelingernes arbejde
Drenge og piger som er fyldt 7 år kan blive medlemmer af Unge Pionerer. Drenge og piger står i samme afdeling. Der er mulighed for at tegne sig som støttemedlem, både for børn og voksne. Der kan dannes forældregrupper tilknyttet lokalafdelingen. Forældre/foresatte og andre voksne kan her støtte ungerne, både praktisk, økonomisk og politisk. Forældregrupperne har repræsentationsret på landsmøderne.
Afdelingen har som regel møde hver uge. Ungerne leger, synger, snakker om aktuelle sager, laver dukketeater, vægaviser, tager på ture, lejre osv. På disse punkter er der ikke så meget som adskiller Unge Pionerer fra spejderne eller andre traditionelle børneorganisationer. Men der er to særtræk ved Unge Pionerer:
1. Her lægges hovedvægten på samarbejde, gruppearbejde og ikke-konkurrence. Der findes for eksempel ingen grader, mærker, stjerner eller andre rangsymboler knyttet til individuel konkurrence.
2. Her tales og arbejdes der med kønsroller, klassekamp, befrielsesbevægelser og socialisme. Blandt de mest «livsnære» emner kommer vurderingsformer og karakterer i skolen, privatbilismens elendighed, legepladser i nærmiljøet, forhold mellem børn-voksne og drenge-piger.
Vigtige mærkedage for lokalafdelingen er 8. marts, 1. maj og 1. juni (den internationale børnedag).
Ledelse og nationale opgaver
Unge Pionerers øverste organ er landsmødet, som mødes hvert andet år. Her mødes børn, gruppeledere og repræsentanter for forældre/foresatte med forbundsbestyrelsen. De opsummerer og vurderer arbejdet, og udstikker kursen fremover. Forbundsbestyrelsen vælges af landsmødet. Det mødes normalt en gang om måneden. Det vælger et arbejdsudvalg, som normalt mødes ugentlig for at tage sig af de løbende sager og forberede forbundsbestyrelsesmøderne.
Unge Pionerer er medlem af Statens Ungdomsråd og Nationalkomiteen for internationalt Ungdomsarbejde. Dette giver brede kontaktmuligheder til andre børne- og ungdomsorganisationer og en vis statslig økonomisk støtte.
UP's udadvendte blad heder Ung Røst. Det blev første gang udgivet til første maj 1976. Senere er det udkommet med omkring 3-4 numre årligt. Bladet har formået at forene en populær form med et klart politisk progressivt indhold. Meget af stoffet er indsendt fra afdelingerne. Pionererne sælger Ung Røst i deres lokalmiljøer, fra boder og på møder af forskellige slags. Flere hundrede voksne er støtteabonnenter på bladet.
Lejrene samler mange pionerer hvert år. Organisationen ejer selv en hytte ved Rena i Østerdalen. Den anvendes til lederkurser, ture og lejre i weekends og længere skoleferier. Endvidere er der de senere år blevet afholdt sommerlejre på Håøja eller Tromøja med international deltagelse.
Internationalt arbejde
Solidaritetsarbejde er et vigtig arbejde for Unge Pionerer. Lokalafdelingerne og forbundsledelsen har arbejdet med studiematerialer, indsamlinger og aktioner til støtte for befrielsesbevægelser i bl.a. Vietnam, Angola, Namibia og Palæstina. Unge Pionerer har nære og formaliserede kontakter med tilsvarende organisationer i de øvrige nordiske lande. Nordiske lejre arrangeres hvert år på skift.
Unge Pionerer er også medlem af CIMEA, som er Verdens demokratiske Ungdoms (VDU) børneorganisation. Gennem dette medlemskab kan norske pionerer deltage i internationale børnelejre.
Rent praktisk og økonomisk har kun de østeuropæiske lande villet eller kunnet arrangere store internationale børnelejre med deltagelse både fra «østlige», «vestlige», alliancefrie lande og befrielsesbevægelser. Man kan beklage, at UP's udenlandske lejrmuligheder udover de nordiske lejre, så ensidigt har været knyttet til Østeuropa. Men det blev vurderet som vigtigere, at pionererne her fik mulighed for at stifte bekendtskab med de østeuropæiske samfund på godt og ondt og desuden fik mulighed for at træffe jævnaldrende fra Asien, Afrika og Latinamerika.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 27.115