 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Tretjakov, Sergej
 |
| Sergej Tretjakov |
Tretjakov (1892-1939), kulturrevolutionær sovjetisk forfatter og kunstteoretiker. Sergej Tretjakov sluttede sig til proletkultbevægelsen i 1917 og var fra 1923 med i LEF - Kunstnernes Venstrefront - senere Novij Lef. I dansk oversættelse foreligger et udvalg af Tretjakovs teoretiske skrifter: «Ordet er blevet til handling». Blandt hans litterære værker hører «Schi Chua. Historien om en kinesisk revolutionær», en interviewroman om klassekampene i Kina, og «Feltherrer», som omhandler kollektiviseringen af landbruget i Sovjetunionen.
I 1920'erne bevægede Tretjakov sig indenfor de fleste litterære genrer og former, og samarbejdede bl.a. med Eisenstein om Potemkinmanuskriptet og teaterforestillinger, skrev agitationsvers og redigerede tidsskrifter sammen med Majakovskij. Desuden var han korrespondent for avisen Pravda i en årrække. Det nok mest varige resultat af hans arbejde var den stærke indflydelse han øvede på Brecht.
Under NEP-perioden hørte Tretjakov til blandt de mest fremtrædende i polemikken mod en partistyret kulturpolitik, som forudsatte en opfattelse om, at den socialistiske bevidsthed ville vokse frem af sig selv med forandringen i produktionsmåden. Overfor denne mekaniske opfattelse udviklede Tretjakov og andre proletkultmedlemmer den såkaldte produktionskunst. Den brød radikalt med det traditionelle, private kunstideal, idet kunsten blev givet en ny funktion som en aktiv del af massernes egen omformning af den samfundsmæssige hverdag.
Som et led i omformningen af litteraturen forsøgte Tretjakov samtidig at udnytte den forandrede kunsterfaring som de nye medier - radio, film og aviser - havde bragt med sig. Sovjetkunsten skulle ikke kun spejle, men gribe aktivt ind i den samfundsomformende proces. Tretjakov anvendte begrebet «faktografi» om denne nye kunst. Der var en kulturrevolutionær virksomhed i masserne, hvor skellet mellem kunst og produktion, og mellem forfatter/producent og læser/konsument skulle brydes ned.
Efterhånden skulle de samfundsmæssige modsætninger i Sovjetunionen bringe Tretjakov til helt at forkaste den kunstneriske fiktion, som han misfortolkede som identisk med en passiv, borgerlig æstetik. Hans senere produktion var tilpasset de krav, som den første femårsplan stillede. Her blev den tidlige agitation for samfundsmæssig frigørelse ved hjælp af sociale og materielle nydannelser overlejret af propaganda for ren produktionsøgning. Femårsplanens Sovjetunionen gav ikke længere plads til de gamle kulturrevolutionære ideer.
Efter at socialrealismen blev vedtaget som retningslinie for kunsten, var det ikke længere muligt for Tretjakov at videreudvikle den «operative æstetik». Han blev arresteret i 1937 og skudt i 1939. På den 20. partikongres i 1956 blev han rehabiliteret.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 37.165