 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Nürnbergdommene
Nürnbergprocessen i Tyskland 1945-46 var en rettergang af en slags, som verden aldrig før eller siden har oplevet: En proces hvor sejrherrerne i en krig dømte deres modstandere for «forbrydelser mod menneskeheden» og «forbrydelser mod freden» og eksekverede dommene ved dødsstraf eller langvarige fængselsstraffe. 24 af nazi-Tysklands spidser og seks af dets organisationer var sat på anklagebænken, og alle blev dømt efter love, der ikke fandtes, men som måtte kunne betragtes som udledte af enkle moralske folkeretslige principper og anvendt som en slags folkeret på individniveau.
Nürnberg-processens vigtigste principper var følgende:
- Deportationer, henrettelser eller koncentrationslejrinternering ud fra politiske, racemæssige eller religiøse motiver er forbrydelser mod menneskeheden.
- Planlægning og udførelse af angrebskrig, samt brud på internationale aftaler til sikring af freden, er forbrydelser mod freden.
- Overgreb mod civilbefolkningen under krig og ødelæggelser ud over det som militære hensyn berettiger, er forbrydelser mod menneskeheden.
 |
| De anklagede i Nürnbergprocessen. Første række fra venstre: Göring, Hess, von Ribbentrop og Keitel. Anden række: Dönitz, Raeder, Schirach og Sauckel. |
Fra Göring og nedad blev naziledere og generaler henrettet efter en proces, hvor de havde fået lejlighed til at forsvare sig og forklaret, at alt hvad de gjorde var udført efter ordre. Hitler og Goebbels havde begået selvmord, Bormann var flygtet og andre var også forsvundet på lignende vis. Mange af de anklagede forsvarede sig med, at de blot handlede efter ordre, men domstolen slog fast, at hvis handlinger der falder ind under forbrydelser mod freden og menneskeheden er udført efter ordre, er det undskyldende, men fritager ikke for straf. Principperne omtales i dag som Nürnbergprincipperne, har fundet anvendelse ved krigsforbryderprocesser senere i århundredet, og er også relevante når soldater og officerer skal nægte at adlyde ordrer om overgreb mod civilbefolkningen - som det f.eks. er tilfældet i det israelske militærs overgreb mod den palæstinensiske civilbefolkning. Principperne om enkeltmenneskets ansvar overfor almene principper var måske det væsentligste resultatet af domstolens arbejde, og vil blive stående som en lære, som vestmagterne ikke kan løbe fra.
Nürnbergdomstolen var en militærdomstol med dommere fra de allierede stormagter. Punktet om angrebskrig var omstridt, men ellers blev dommene afsagt som internationale kendelser og de fængselsdømte overladt til allierede organer.
Sidst ajourført: 28/9 2003
Læst af: 45.425