 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Korn
Korn er fællesbetegnelsen for en række græsarter med store næringsrige frø. Kornsorterne bidrager med hele 50 % af energien i maden i verden, og er dermed verdens vigtigste fødevare. Ifølge tilgængelig statistik for 1975 stod hvede, majs og ris hver for omtrent af en fjerdedel af kornproduktionen, med byg, hirse, havre og rug som andre vigtige kornarter. I Danmark produceres mest rug og hvede fulgt af byg og havre.
De enkelte kornsorter har traditionelt udgjort hovedbestanddelen i maden i forskellige områder alt efter hvilke sorter, der var kendt i området og som med held kunne dyrkes der. I Europa, Middelhavsområdet, dele af Asien og senere i Nordamerika og Australien har hvede været mest udbredt. Majs var de amerikanske indianeres kornsort. I Østen var ris mest udbredt, og i store dele af Afrika var forskellige hirsesorter mest almindelige. Men også andre planter som rodfrugter og bananer har haft denne ernæringsfunktion.
Den lokale og nationale selvforsyning med basismad (grundkost) har derfor traditionelt været meget høj, og er det fremdeles. Kun omkring 10 % af verdens kornproduktion omsættes i dag på verdensmarkedet, resten forbruges i produktionslandet. Fremkomsten af større bysamfund medførte imidlertid allerede i oldtiden kornhandel over længere afstande eller skatteopkrævning i form af korn.
Industrialiseringens betydning
Industrialismens gennembrud og videre udvikling, ændringen i madvaner gennem øget forbrug af hvede og kød og kommercialiseringen af landbruget bidrager nu til, at mange lande og områder, der tidligere var selvforsynende med madvarer, er blevet afhængige af tilførsler udefra. I u-landene er grundlaget for egen fødevareproduktion blevet ødelagt af kolonimagternes politik og den følgende underudvikling. Indførelsen af nye hvede- og risvarianter - den såkaldte grønne revolution i enkelte u-lande - forstærker ofte underudviklingen fremfor at bedre ernæringssituationen.
Når korn benyttes til dyrefoder, går 86 % af energien i gennemsnit tabt og en tilsvarende del af proteinmængden mistes - mest i produktionen af store dyr, mindst i mælkeproduktion. I Danmark går omkring halvdelen af kornforbruget til dyrefoder, i USA er det nærmere 90 %, mens andelen i u-landene er under 10 % i gennemsnit. Betydelige mængder korn går til alkoholproduktion (øl, brændevin) og til andre formål.
Det er især majs, byg, havre og hirse der går til dyrefoder. I mange u-lande er disse kornsorter almindelige som mad-korn, men i i-lande er det næsten kun hvede, rug og lidt ris, der går til menneskeføde. De riges udstrakte brug af korn til dyrefoder og andre formål, mens mindst en halv mia. mennesker lider af fejl- og underernæring er en del af det system, nogle kalder for protein-imperialisme. Vore dages kornproduktion er tilstrækkelig til at give alle mennesker i verden 325 kg pr. år, hvilket svarer til forbruget i Vesteuropa omkring 1960.
International handel
I dag er de nationale og internationale markeder blevet bestemmende for fordelingen af kornproduktionen, således at det er folks og nationers indtægt som afgør, hvem der får dækket deres kornbehov.
USA er blevet dominerende på det internationale kornmarked og stod i 1974 for næsten 50 % af verdens hvedeeksport og for 50 % af eksporten af de andre kornsorter. Canada og Australien er ligeledes betydelige hvedeeksportører, og andre lande eksporterer mindre mængder andet korn. Både Vesteuropa, Asien, Afrika og Latinamerika er blevet nettoimportører af korn, og siden 1972 har også Rusland importeret store mængder. Kina eksporterer en del ris og importerer en del hvede.
Hvede er den vigtigste kornsort i international handel og i hjælpeleverancer og indtager en speciel stilling, fordi den går direkte til menneskemad, og fordi over halvdelen går til u-lande. Handelen med majs er næsten lige så stor, men størstedelen af denne går til dyrefoder i i-landene. Handelen med ris er meget lille, idet kun 2 % af verdensproduktionen eksporteres.
USA har drevet en aktiv politik for at få reduceret andre landes importrestriktioner og selvforsyningspolitik og for at fremme specielt hvedeforbruget bl.a. ved subsidiære leverancer til u-lande. USA er dermed kommet af med nogle af sine overskudslagre og har gjort andre lande afhængige af kornleverancer fra USA. Dette magtmiddel («agro-power») som USA dermed har fået, er blevet benyttet i flere situationer, både mod Sovjetunionen og mod andre lande i forbindelse med specielle sager, mod u-lande for at påvirke deres politik specielt i børnebegrænsningsspørgsmålet, og som et centralt led i en generel boykot af enkelte socialistiske lande.
Den internationale kornhandel kontrolleres af de seks selskaber Continental Grain (USA), Cargill (USA), Cook (USA), Bunge (Argentina), Louis-Dreyfus (Frankrig) og André Haugarnac (Schweiz). Disse selskaber sørger for næsten al omsætning, transport, lagring og forædling af kornet fra producent til detailhandel i de store producentlande og i mange importlande. Selskaberne indsamler også data om klimaændringer, forventet høst i alle lande mm. - bl.a. via satellitter. De opererer transnationalt, og flere har hovedkvarter eller salgsled i et land med lave skatter og få reguleringer. Gennem deres prissætning og markedskontrol har de stor indflydelse over mange landes fødevareforsyning. (Se Multinationale Selskaber).
Siden 1949 har der eksisteret internationale hvedeaftaler. Prisreguleringen i tidligere aftaler brød sammen i slutningen af 1960'erne. Den gældende aftale har ingen funktioner for regulering af markedet og fungerer kun som informations- og diskussionsorgan. Verdensfødevarekonferencen i 1974 vedtog af oprette Verdens fødevareråd, der også skulle arbejde for at oprette reservelagre, men i dette forum foregår der ikke noget arbejde i den retning. Kornmarkedet kan derfor fortsat reguleres ud fra de private selskabers interesser.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 37.138