Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Kominform

Kominform (kommunistisk informationsbureau) blev stiftet som et defensivt modtræk mod den nordamerikanske politiske og økonomiske offensiv efter 2. verdenskrig (Trumandoktrinen, Marshallplanen og hele USA-imperialismen, som den senere blev karakteriseret). Kominforms offensive betydning lå i forsøget på at bringe de østeuropæiske kommunistpartier under det sovjetiske hegemoni og på at samordne kommunistpartiernes politik.

Den interesse som den polske og tjekkiske regering udviste for at deltage i Marshallhjælpen, opfattende Sovjetunionen som et indgreb i den sovjetiske indflydelsessfære og styrkede ønsket om større kontrol over de østeuropæiske partier. Som svar på Marshallplanen blev der i sommeren 1947 oprettet handelsaftaler mellem Sovjetunionen og de østeuropæiske stater, og Kominform blev stiftet i september 1947 i Warszawa.

I Kominform deltog de kommunistiske partier i Sovjetunionen, Jugoslavien, Rumænien, Bulgarien, Ungarn, Polen, Tjekkoslovakiet, Frankrig og Italien, mens det albanske kommunistparti og det østtyske socialistiske enhedsparti (SED) havde observatørstatus. Hvert medlemsland havde to medlemmer i bureauet, hvis hovedsæde først lå i Beograd, men efter bruddet mellem Sovjetunionen og Jugoslavien blev flyttet til Bukarest. Leder var Suslov fra det sovjetiske kommunistparti.

Kominforms aktiviteter blev snart overskygget af konflikten mellem Sovjetunionen og Jugoslavien i 1948. På konferencen i Bukarest i slutningen af juni blev Jugoslavien sat udenfor samarbejdet med den begrundelse, at landet fjernede sig fra marxismens og leninismens grundprincipper. Kominforms virksomhed blev derefter stærkt domineret af den sovjetiske kritik mod Jugoslavien og tjente som et instrument til at befæste Sovjetunionens ideologiske førerskab. Kominform mistede hurtigt sin politiske betydning efter 1948 og blev opløst 17. april 1956 som et led i afstaliniseringen.

E.Lo.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 48.104