Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Filosofova (1835-1912), født Djagileva, russisk kvindesagspioner. Filosofova var med til at stifte de første russiske kvindeorganisationer og arbejdede særligt for kvinders ret til en højere uddannelse. Hun havde fået en traditionel opvækst i en adelig familie og giftede sig 20 år gammel med en højtstående embedsmand. Hun blev hurtigt utilfreds med dette liv. Hendes sociale samvittighed blev vagt og hun irriterede naboerne ved at igangsætte medicinsk hjælp og skole for bønderne.

I 1859 mødte hun Trubnikova, der satte hende ind i kvindesagen (se Trubnikova). Målet for Filosofovas arbejde var at give kvinderne mulighed for et selvstændigt liv, for at have et arbejde, til at være moralsk og materielt uafhængig af andre. Filosofova brugte sin indflydelse til at indsamle penge, og der blev oprettet boliger, sovesale, spisesteder, børnehaver, skole og forretning. I 1863 blev der startet et forlag med kun kvindelige ansatte, i 1868 en systue, hvor flere hundrede kvinder blev budt fire gange højere løn, end de fik andre steder. Sådanne tiltag kunne blive hæmmet af splittelsen mellem de reformorienterede feminister og nihilisterne. Filosofovas kreds kunne i kraft af dens sociale status øve et effektivt pres overfor myndighederne. De indsamlede underskrifter, havde nyttige kontakter og bearbejdede i det stille magthaverne. I det lange løb gav dette resultater m.h.t. kvinders ret til uddannelse - Filosofovas hjertesag. Kvinderne havde fra 1859 til 1863 haft lov til at følge universitetsforelæsninger, men tilladelsen var blevet inddraget under påskud, af at en kvinde var blevet arresteret under studenteruroen i 1861. I 1869 blev der på privat initiativ oprettet universitetsforberedende kurser for kvinder, og året efter fik Filosofovas gruppe presset igennem, at der blev startet åbne forelæsninger, hvor også kvinder havde adgang. De første kompetencegivende «Højere kurser for kvinder» blev åbnet i Moskva i 1872, og de blev hurtigt fulgt af lignende kurser i andre byer.

Efter mordet på zar Aleksander II i 1881 kom al radikalisme, også kvindesagen, i miskredit. Først i begyndelsen af 1890'erne kunne Filosofova fortsætte sit aktive arbejde og hun deltog i oprettelsen af den vigtigste kvindesagsorganisation i Rusland før 1905: «De russiske kvinders forening for gensidig velgørenhed» (1895), som hun håbede skulle blive et samlende forum for kvindesagsforkæmpere. Foreningen drev en praktisk hjælpevirksomhed, men antog samtidig en stadig mere konservativ karakter, og kom efter revolutionen i 1905 i modsætning til de radikale kvindeorganisationer, der det år voksede frem. Mange liberale forlod foreningen, men Filosofova blev for at modvirke yderligere splittelse. Da hun efter «den blodige søndag» (se Russiske revolution 1905) ville indsamle protestunderskrifter i foreningen til støtte for demonstranterne, blev hun pebet ud. Foreningen engagerede sig alligevel aktivt i kampen for stemmeret og valgbarhed for kvinder til duma-valgene, men Filosofova deltog ikke længere så aktivt i den dagsaktuelle strid. Hun brugte de sidste år af sit liv på et sidste forsøg på at samle alle kvindeklubber i Rusland og knytte dem til ICW (International Council of Women), men ingen af delene lykkedes. Da den første alrussiske kvindekongres endelig blev gennemført i 1908 med Filosofova som præsident, blev den intet andet end en manifestation af den splittelse, hun så energisk havde bekæmpet. Som den sidste overlevende «gammelfeminist» var Filosofova fremdeles præget af 1860'ernes ideer om personlig frigørelse, og hun kunne vanskeligt forsone sig med den nye tids ånd. Det forhindrede dog ikke, at det arbejde hun selv havde stået for - særligt for at skaffe de russiske kvinder bedre uddannelse - på umærkelig måde havde bidraget til at fostre den nye sociale radikalisme.

M.B.N. / J.P.N.