 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Anders Langes parti var den norske variant af Glistrups Fremskridtsparti i 1970'erne. Det var et protestparti mod den stigende offentlige intervention, som også de borgerlige partier gik ind for. Partiets fulde navn var «Anders Langes parti til stærk nedsættelse af skatter, afgifter og offentlige indgreb». I 1976 ændrede det efter dansk mønster navn til Fremskridtspartiet.
Partiet blev stiftet af Anders Lange, som i en menneskealder havde været et isoleret fænomen på den yderste højrefløj i norsk politik. Han havde sin baggrund i Fedrelandslaget i mellemkrigstiden. Før han stiftede partiet, havde han omgivet sig med en lille skare af konservative gymnasiaster i Oslo og Bærum - de såkaldte «hundeknægte». Navnet kom sig af, at Anders Lange selv drev en kennel og udgav en avis med navnet «Hundeavisen», senere ændret til «Anders Langes avis».
Anders Lange var et farverigt indslag i den politiske debat op til Stortingsvalget i 1973. Han drak offentligt æggelikør og argumenterede for billigere drikkevarer og lavere skatter. Han appellerede især til utilfredse Højre-vælgere, men fik også støtte fra arbejdervælgere som reagerede mod skatteniveauet og den stigende anvendelse af offentlige midler.
Anders Langes parti fik fire repræsentanter valgt ind i Stortinget i 1973, men de formåede ikke at udrette noget. Efter at Anders Lange selv døde året efter, faldt al interesse for partiet bort. De der var tilbage, førte et hundeslagsmål med hinanden. En af stortingsrepræsentanterne sagde han ville stemme Højre næste gang, mens en anden en periode var medlem af et udbryderparti, som kaldte sig Reformpartiet.
Anders Langes parti led den samme skæbne, som har ramt mange andre spontane protestbevægelser. Da det gik frem og blev repræsenteret i de parlamentariske organer, gravede det i virkeligheden sin egen grav. Da det blev tvunget til at deltage i den politiske proces på de gamle partiers præmisser, kom det fuldstændig til kort