Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Mørkelygte, betegnelse fra det danske Udenrigsministerium for de situationer hvor embedsmænd over for Folketinget, pressen og befolkningen skriver, så de giver indtryk af, at regeringen belyser en sag fuldt og helt, men i realiteten kaster mørke over dele af den uden at sige noget direkte forkert. På den måde kan de undgå, at folketingspolitikere og medier sætter fingeren på de mere besværlige dele.

Journalisten Jesper Tynell introducerede i 2014 begrebet i den danske politiske debat i bogen Mørkelygten. Embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta. Tynells bog baserede sig på interviews af 45 embedsmænd i centraladministrationen. Bogen gjorde op med myten om ministerier, styrelser og statsembedsmænd som neutrale aktører i det danske politiske spil. I Danmark eksisterer ministerstyre, hvilket betyder at ministeren har den fulde magt over sit ministerium. Embedsmændene skal loyalt varetage ministerens politiske interesser, med mindre det er «åbenlyst ulovligt». Nægter en embedsmand at deltage i mere eller mindre kriminelle politiske handlinger, bliver vedkommende fyret pga. illoyalitet eller får en «tjenestemandssag» på halsen. Samtidig eksisterer der ingen «whistleblower» lovgivning i Danmark, der kunne beskytte embedsmænd der beretter om vildledning eller kriminelle aktiviteter mod retsforfølgelse. Sådanne embedsmænd retsforfølges derfor og sættes i fængsel. Bogen gav derfor et sjældent kig ind i en betændt statsadministration, hvor lovgivning tilsidesættes til fordel for ministres politiske mål.

Denne statsform ville kunne fungere, hvis ministrene var lovlydige og ønskede at overholde lovgivningen, men specielt Fogh Rasmussen og Løkke Rasmussen regeringerne i 2001-11 opviste et hidtil uset sammenrend af politikere med kriminelle hensigter, som koblede deres ministerier på deres kriminelle dagsordener.

Grundstenene blev imidlertid lagt allerede 15 år tidligere. I 1987 ville Schlüter regeringen indføre en særlig støtteordning, der skulle støtte dansk eksport. Problemet var, at det var ulovligt udfra EU lovgivningen, der forbød nationalt orienteret støtte til erhvervslivet. Den konservativt-liberale regering var fra starten af klar over, at en sådan ordning var ulovlig. Bannerførere for alligevel at udforme den kriminelle ordning var Justitsministeriet og Anders Fogh Rasmussens Skatteministerium. For at dække over støtteordningen blev den delt op i en lang række mindre dele, i håb om at det ville tage længere tid for EU at afdække kriminaliteten. Alligevel vurderede juristerne, at det kun ville tage EU Kommissionen 1½ - 2½ år at afdække og standse de kriminelle aktiviteter. AMBI ordningen blev vedtaget i 1988. Alligevel fik de kriminelle aktiviteter lov til at køre i længere tid end regeringen havde regnet med. Først i 1993 blev der afsagt dom i sagen ved EU Domstolen. Den danske stat havde da ydet 55 mia. kr i ulovlig eksportstøtte. EU dømte Danmark til at tilbagebetale de ulovligt opkrævede AMBI bidrag. Det skete bare aldrig, og da EU Domstolen atter afsagde dom i sagen, der pålagde den danske stat at tilbagebetale de ulovlige bidrag, afsagde Højesteret en kendelse der kendte fristen for tilbagebetaling for overskredet.

Venstre og konservative ministre spekulerede i en lang række sager gennem starten af det 21. århundrede i overtrædelse af dansk lovgivning, EU lovgivning og internationale konventioner. Som led i finanslovforhandlingerne i oktober 2010 krævede Dansk Folkeparti at arbejdere fra andre EU lande blev frataget retten til børnecheck. Regeringen vidste godt det var ulovligt iflg. EU lovgivningen, men indførte alligevel en «optjeningsordning». Ordningen blev først omstødt i 2013 efter EU Kommissionen havde kendt den ulovlig.

En af de ministre der i særklasse førte an i kriminelle aktiviteter var Claus Hjort Frederiksen, der i Beskæftigelsesministeriet gennemtvang politik i strid med lovgivningen: den statslige Arbejdsformidlingen (AF) blev pr. 1. januar 2007 nedlagt som led i kommunalreformen. Frederiksen og hans ministerium vildledte Folketing og medier med oplysninger om, at den kommunale beskæftigelsesindsats var mere effektiv end AF. Det var løgn. I 2006 pålagde Hjort Frederiksen i strid med lovgivningen kommunerne at fratage ægtepar uden arbejde kontanthjælpen. Først da den Sociale Ankestyrelse slog fast, at ministeren brød loven, rettede ministeriet ind. I 2009 gennemførte Hjort Frederiksen og Beskæftigelsesministeriet et forsøg med det formål «hurtigt at få syge 'hurtigt' i arbejde igen». Det skete ved at true dem med fratagelse af deres sygedagpenge, hvilket der ikke var hjemmel til i lovgivningen. For at dække over kriminaliteten fik ministeren Kammeradvokaten til at udfærdige et juridisk responsum, der tilsyneladende blåstemplede kriminaliteten. Inden ministerens lovovertrædelse blev bragt for retten, ophørte forsøgsordningen imidlertid, og den blev ikke gjort permanent. Som påskønnelse for sine kriminelle aktiviteter blev Hjort Frederiksen i 2010 gjort til Finansminister.

Den alvorligst kendte kriminaltet i statsadministrationen i 2001-11 var dog blåstemplingen af Danmarks angrebskrig mod Iraq i 2003. Efter FN's charter er den alvorligste forbrydelse overhovedet krig. Krig er folkeretligt ulovlig, og kun FN's Sikkerhedsråd kan afvige fra denne grundsten. USA's og Danmarks problem var i 2003 imidlertid, at FN's Sikkerhedsråd ikke vile tillade en angrebskrig mod Iraq. På opdrag fra Statsministeriet fik Udenrigsministeriets Folkeretskontor derfor til opgave at opstille en argumentationskæde, der skulle være et figenblad for den danske angrebskrig. Figenbladet kom til at bestå af flere udløbne resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, der juridisk blev kædet sammen. Juristerne var godt klar over, at argumentationen ikke holdt, og det var statsminister Anders Fogh Rasmussen også. Han spurgte derfor også specifikt kontoret om han kunne blive stillet for den Internationale Krigsforbryderdomstol ICC for krigsforbrydelser. Kontoret kunne berolige statsministeren med, at angrebskrig først fra 2017 faldt ind under ICC's jurisdiktion, så han løb ikke nogen umiddelbar risiko.

Tynells bog og adskillige Cavlingprismodtagere gennem 00'erne afdækkede den for demokratiet farlige kombination af skupelløse kriminelle politikere og et embedsmandsapparat med pligt til ubetinget lydighed overfor ministeren. Denne kombination er en garanti for løbende overtrædelse af dansk lovgivning, EU lovgivning, internationale konventioner og for metodisk vildledning af Folketinget, medierne og befolkningen.

A.J.