Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Det iranske fly, Flight IR655 fra Bandar Abbas i Iran til Dubai, blev den 3. juli 1988 skudt ned af den nordamerikanske missilkrydser Vincennes over Hormuz Strædet med 274 passager og 16 besætningsmedlemmer ombord. Deriblandt 66 børn. USA undskyldte aldrig krigsforbrydelsen overfor de iranske myndigheder eller de efterladte, men efter at Iran havde lagt sag an mod USA ved den Internationale Domstol i Haag, gik supermagten i 1996 med til at betale 131,8 mio. US$ i erstatning. Vincennes besætningsmedlemmer fik tilgengæld fortjenstmedaljer for deres deltagelse i krigsforbrydelsen, og skibets kaptajn William C. Rogers III der havde beordret nedskydningen blev tildelt flådens fortjenstmedalje.

USA's terrorhandling er i dag stort set glemt, i modsætning til Lockerbie terrorhandlingen godt 5 måneder senere, hvor et Pan Am fly blev sprunget i luften over den skotske by Lockerby. Her blev 270 passagerer, besætningsmedlemmer og landsbyboere dræbt. Denne terrorhandling udløste næsten 20 års internationale sanktioner mod Libyen, der i 2002 gik med til at betale 2,7 mia. US$ i erstatning til de efterladte.

Kaptajn for missilkryseren Vincennes, krigsforbryderen William C. Rogers III gav 3. juli 1988 ordre til at nedskyde det civile iranske fly IR655 med 290 mennesker ombord. Rogers blev aldrig dømt for sin forbrydelse, men blev tvært imod tildelt den nordamerikanske flådes fortjenstmedalje, Legion of Merit. Rogers blev af sine officerskolleger i USA's flåde betegnet som «skydegal» og hans skib som «Robo-cruiser» efter den skydegale film «Robocop».

Iraq angreb med USA's støtte i 1980 Iran. For USA var formålet at få hævn over præstestyret i Tehran. For Iraq var formålet at erobre iranske oliekilder. I slutningen af 1980'erne var Iraq imidlertid ved at tabe krigen, og USA besluttede derfor i april 1988 at sende krigsskibe til den Arabiske Golf for at styrke Iraq. Missilkrydseren Vincennes ankom til Bahrain den 29. maj og blev straks sat ind i patruljetjeneste. De andre nordamerikanske skibe og kaptajner i den udsendte styrke var enige om, at Vincennes og dets kaptajn William C. Rogers III førte en særdeles aggressiv linie i sin patruljetjeneste og jagt på iranske skibe.

Om morgenen den 3. juli vendte Vincennes tilbage fra en eskortopgave, og sendte en helikopter ind over iranske luftrum, hvor den blev udsat for beskydning fra små iranske speedbåde. Vincennes gik straks i gang med at forfølge de iranske både, og nåede at krydse ind i Omans territorialfarvand, hvor det blev afvist af et krigsskib fra Omans Kongelige Flåde. Vincennes krydsede efterfølgende ind i iransk territorialfarvand, hvor det beskød iranske både.

IR655 lettede kl. 10.17 fra Bandar Abbas lufthavnen på en planlagt 28 minutters flyvetur til Dubai i UAE. Flyvningen var simpel. Den rutinerede iranske pilot Mohsen Rezaian skulle følge den 32 km brede luftkorridor Amber 59, der går i lige linie fra Bandar Abbas til Dubai. Han skulle stige til 4.300 m højde, holde den en kort tid og derefter begynde nedstigningen til Dubai. Flyet havde slået dets transponder til, transmitterede en kode der identificerede det som et civilt fly og var i løbende radiokontakt på engelsk med flyveledelsen.

Officererne ombord på Vincennes mente imidlertid, at der ikke var tale om et civilt Airbus A300B2 fly, men derimod om et F-14 krigsfly - på trods af at radarprofilerne fra de 2 fly er fuldstændig forskellige. Officererne forsøgte 4 gange at kontakte det civile fly på militære radiofrekvenser og 3 gange på civile nødfrekvenser, men aldrig på fligt-control frekvensen. Kl. 10.24 gav William Rogers ordre til at skyde flyet ned med 2 jord-til-luft raketter.

Den nordamerikanske flåde igangsatte en undersøgelse af krigsforbrydelsen under ledelse af admiral William Fogarty. Kun dele af hans rapport blev i 1988 og 1993 offentliggjort. Rapporten slå imidlertid klart fast at: «data fra Vincennes bånd, information fra et andet nordamerikansk krigsskib USS Sides og troværdige efterretninger bekræfter at IR655 fulgte en normal flyprofil for et kommercielt civilt fly, fulgte den tildelte luftkorridor, udsendte en kode der identificerede det som et civilt fly, og var under stadig stigen fra start til nedskydning». USA's regering «beklagede» efterfølgende tabet af civile liv, men vicepræsident George Bush nægtede efterfølgende ved flere lejligheder at give en officiel undskyldning for nedskydningen: «Jeg vil aldrig undskylde på vegne af USA. aldrig nogensinde. Uanset hvad omstændighederne var».

Iran kritiserede USA skarpt for nedskydningen:

• Hvordan kunne det store civile fly angiveligt forveksles med det langt mindre F-14. Vincennes var udstyret med avanceret Aegis radarudstyr, der korrekt fulgte IR655's bane og registrerede koden der identificerede flyet som civilt. De 2 andre US krigsskibe i området, Sides og Montgomery identificerede ligeledes IR655 som et civilt fly, og flyet holdt sig indenfor den anviste civile flykorridor.
• De nordamerikanske krigsskibe var tidligere blevet instrueret om, at de kunne være truet hvis et fly kom mindre end 5 mil fra skibet, i en højde af højst 2000 fod og flyet ikke var lettet fra en regional lufthavn. IR655 var 11 mil borte og i en højde af 7000 fod, da Rogers gav ordre til nedskydning.
• Og selvom der havde været tale om et iransk F-14 havde USA ingen ret til at skyde det ned. Det befandt sig i iransk luftrum - ligesom Vincennes befandt sig i iransk territorialfarvand - og der var ingen angrebsradar rettet mod Vincennes.

Iran afviste derfor USA's påstand om at der skulle være tale om et uheld, og afviste også ideen om at der skulle være tale om alvorlig pligtforsømmelse. Iran anklagede istedet Vincennes for med fuldt overlæg at have skudt det civile fly - «for at få mulighed for at vise sine evner og kampkraft».

Kaptajn David Carlson fra følgeskibet USS Sides betegnede nedskydningen som kulminationen på kaptajn William Rogers' aggressive handlinger i den Arabiske Golf. De foregående uger havde Rogers ved flere lejligheder brudt «rules of engagement» for at komme i kamp med iranske styrker. Afsløringer de følgende år peger i retning af at Rogers enten med fuldt overlæg skød det iranske fly ned, eller i det mindste var i tvivl - og derfor skød det ned.

A.J.