Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Rusland
Organisation  .  Kulturorganisering  .  Blade
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 20/4 2005
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 22.680
: :
Internationale Literatur, Moskva
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Internationale Literatur (1931-45). Tidskriftet var fra start til slut en sovjetisk udgivelse, men var indtil 1935 nr. 10 centralorgan for den internationale sammenslutning af revolutionære forfattere (Internationale Vereinigung revolutionärer Schriftsteller, IVRS). Tidsskriftets første årgang (1931) udkom med titlen Literatur der Weltrevolution; med den nye titel udkom det fra 1932 på tysk, engelsk, fransk og russisk, fra 1935 udkom en kinesisk og fra 1942 også en spansk udgave. Udgiver, udgivelsestakt (mellem 6 og 12 numre pr. årg) og undertitel skiftede (den tysksprogede udgave havde fra 1937 undertitlen «Deutsche Literatur»). Sidste nummer var nummer 11/12 1945. De forskellige udgaver var ikke identiske, den russiske udgave koncentrerede sig om den udenlandske litteratur, mens de andre udgaver i høj grad præsenterede sovjetisk litteratur på de hhv. tre og fem sprog. Men også derudover offentliggjorde de tre udgaver forskellige tekster.

Til trods for at Internationale Literatur måtte indrette sig efter den politiske udvikling i Sovjetunionen var tidsskriftet væsentligt for udviklingen i den internationale proletarisk-revolutionære, den antifascistiske og progressive litteratur, idet det ikke kun bragte litterære tekster, men også gav plads til omfattende diskussioner mellem forfattere, litteraturteoretikere (Georg Lukács var her den centrale person) og formidlede kendskab til de forskellige nationale litteraturers tendenser og således var med til at forme udviklingen. Tidsskriftet var et naturligt led i den internationale kommunismes forsøg på at formulere et altomfattende alternativ til det kapitalistiske system og måtte derfor også følge Kominterns og Sovjetunionens skiftende politiske strategier, f.eks. folkefrontspolitikkens defensive politik fra 1935, der medførte et samarbejde med borgerligt-progressive forfattere på nye betingelser – vedr. dette spørgsmål har vurderingerne ofte været kontroverse. Grotesk blev dette forhold i perioden 1939-1941, dvs. i den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagts tid, hvor Internationale Literatur og andre tidsskrifter og forlag ikke måtte publicere antifascistisk litteratur. Som sovjetisk tidsskrift måtte det også i højere grad end f.eks. de tyske emigranttidsskrifter bakke op om sovjetisk indenrigspolitik inklusive Moskvaprocesserne.

Internationale Literatur er et vigtigt tidsskrift til vurderingen af den modsætningsfyldte udvikling i mellemkrigstidens litteratur og venstreorienterede forfatteres debatter under fascismens skygge og Stalintidens tvangsforhold. Specielt for de tyske emigranter efter 1933 var det et centralt og efter 1939, da de fleste andre litterære tyske emigranttidsskrifter var ophørt, næsten det eneste publikationsorgan.

G.C.

Litteratur

Tidsskriftets tyske og engelske (International Literature) udgave findes næsten fuldstændige på Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv
Til den tyske udgave findes et register: Ch. Streller/V. Riedel (red.): Internationale Literatur. Moskau 1931-1945. Bibliographie einer Zeitschrift.
Simone Barck m.fl. (red.): Lexikon sozialistischer Literatur. Ihre Geschichte in Deutschland bis 1945, Stuttgart 1995
A. Huss-Michel: Literarische und politische Zeitschriften des Exils 1933-1945, Frankfurt/M. 1987
Lieselotte Maas: Handbuch der deutschen Exilpresse 1933-1945, bd. 1, 4, München 1990
Hans-Albert Walter: Deutsche Exil-Literatur bd. 4, Stuttgart 1977