Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Pál Szende (7. februar 1879 - 16. juli 1934), ungarsk radikal og siden socialist, jurist og finansminister under rådsrepublikken i 1918-19.

Szende fødtes som søn af en godsejer i det nordøstlige Ungarn. Familien levede af forpagtningen af godsets områder. Szende havde således mulighed for at studere, hvad han ønskede, og det resulterede i et jura-studium ved universitetet i Budapest. Han var ligeledes interesseret i historie - en morbroder var en fremtrædende historiker i samtiden. Sin publicist karriere startede han i det dengang radikalt-borgerlige månedsblad Huszadik Század (Det 20. Århundrede), som også havde en vis indflydelse i Socialdemokratiet (MSzDP). I disse år skrev han en betydningsfuld afhandling om storgodsernes oprindelse i Ungarn. Selvom han endnu tilhørte den radikale fløj, var han begyndt at indarbejde sig i den marxistiske litteratur.

I 1904 blev han sagfører og arbejdede som sådan i nogle år; fra 1910 til 1918 blev han imidlertid sekretær i den nationale købmandsforening. Politisk stod han fortsat på radikalismens grund og var aktiv i Selskabet for Samfundsvidenskaberne (Társadalomtudományi Társaság) og aktiv i kampen for udvidelsen af valgretten - kun en begrænset del af mændene havde valgret i det daværende Ungarn. Selvom han skrev til den socialdemokratiske presse, var han ikke medlem af MSzDP. Da Oscar Jászi oprettede det borgerlige Radikale parti blev Szende næstformand i partiet - og bevarede venskabet med Jászi resten af livet. I MSzDP var man meget skuffet over Szendes beslutning.

Ved verdenskrigens udbrud blev han indkaldt til hæren, hvor han indtil 1916 var på den østlige/russiske front. I 1917 blev han demobiliseret. Under den ungarske oktoberrevolution 1918 blev han medlem af det Nationale Råd; i Károlyi regeringen var han stedfortrædende finansminister, og fra november 1918 til marts 1919 minister. I denne tid forberedte han radikale, sociale reformer i finans- og skattepolitikken.

I Sovjetrepublikkens tid trak han sig ud af politik og flygtede i maj til Wien, lige som M. Károlyi og O. Jászi. I Wien tilsluttede han sig den socialistiske gruppering Világosság, men opretholdt samtidig kontakter med M. Károlyi. Det er ikke helt klart, hvordan hans kontakter til den internationale socialistiske bevægelse var, og i hvilke tidsskrifter han skrev. Han havde dog kontakter til bl.a. Karl Kautsky og Emil Vandervelde, som begge skrev nekrologer om ham i det uafhængige radikale og socialdemokratiske månedsblad Századunk (Vores århundrede). Det var også i dette tidsskrift - ikke så meget i partiets tidsskrift Szocialismus - at han publicerede sine højt estimerede analyser af samtidens økonomiske problemer og udviklingen i de vesteuropæiske lande og arbejderbevægelsen. Nogle bidrag findes i det østrigske socialdemokratiske tidsskrift Der Kampf. Han udgav bøger på tysk, men hans analyser i øvrigt findes ikke samlede. Ej heller er hans korrespondance med undtagelse af en større del af brevvekslingen med M. Károlyi udgivet.

Szende var i de senere år især aktiv i Menneskerettighedsligaen, vendte tilbage til Ungarn og døde her i 1934.

Ja.J.