Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Aurél Stromfeld (19. september 1878 - 10. oktober 1927), ungarsk officer, minister og socialdemokratisk politiker. Stromfelds far døde i 1884, da sønnen var 6 år, og moderen kunne kun holde sammen på familien med sine slægtninges hjælp. Pga. de økonomiske omstændigheder blev Stromfeld som 14-årig sendt på hærens kadetskole, som han afsluttede som løjtnant med højeste karakter. Efter at have gjort tjeneste i forskellige garnisoner, blev han sendt på det østrig-ungarske riges højeste militærakademi i Wien, som han igen afsluttede med fremragende resultat. Han forfremmedes til oberst og blev underviser på det ungarske militærakademi, Ludovica.

I første verdenskrig gjorde han tjeneste på den serbiske, russiske og italienske front i alt i 52 måneder, dvs. under hele krigen. Men allerede i 1917 havde han analyseret sig frem til, at Tyskland og dets allierede ville tabe krigen. Som følge af denne indsigt vendte han i stadig højere grad sin opmærksomhed mod sociale problemer.

Efter den ungarske revolution i november 1918 udnævnte den nye (borgerlige) regering ham til kommandør på Ludovica Akademiet. Stromfeld gik hurtigt ind i Socialdemokratiet (MSzDP). Han var overbevist om, at kun de organiserede arbejdere med MSzDPs hjælp ville kunne forsvare «det ruinerede land», som han udtrykte sig. I denne fase forsøgte han at oprette et fagforbund for officerer, og han arbejdede samtidig i redaktionen af MSzDPs centralorgan, dagbladet Népszava.

I januar 1919 blev han udnævnt til stedfortrædende krigsminister og fik til opgave at reorganisere hæren. Han udarbejdede planer hertil i løbet af en måned, men da intet kunne omsættes til virkelighed pga. de politiske modsætninger i landet, trådte han tilbage sidst i marts 1919. Efter at Ententen (vestmagterne) satte sit kontrarevolutionære angreb ind, udvirkede krigsministeren Vilmos Böhm fra MSzDP, at Stromfeld fik overdraget ledelsen af den ungarske Røde Arme. Han udarbejdede planerne til den berømte nord-offensiv, men pga. den franske regering Clemenceaus indgriben blev offensiven standset, og den ungarske regering beordrede tilbagetog. Stromfeld adlød ordren, men da han anså den for at være irrationel, trak han sig tilbage fra hærledelsen.

Efter kontrarevolutionens sejr i august 1919 blev han arresteret og sad i fængsel til 1921. Domstolen fradømte ham officersbestallingen (og også alle ordener fra verdenskrigen). Han fik imidlertid arbejde på et fabrikskontor, men blev igen arresteret i 1924 under beskyldning for «undergravende kommunistisk virksomhed». Der var imidlertid ingen beviser for dette, og han blev løsladt efter nogle måneders fængsel. Overfor domstolen erklærede Stromfeld sig som overbevist socialdemokrat.

I de følgende år deltog han aktivt i Socialdemokratiets oplysningsarbejde, især vedr. historiske og kulturspørgsmål, deltog i partiets afholdenhedsbevægelse, og med det østrigske Schutzbund som forbillede organiserede han MSzDPs «røde garder».

Han deltog i partikongresserne i 1925 og 1926 og kritiserede der MSzDP's ledelse for ikke at være tilstrækkeligt offensiv, for ikke at organisere massebevægelser og for ikke at kritisere pseudoparlamentarismen i det i realiteten meget autokratiske regime i Ungarn under ledelse af admiral Horthy. Stromfeld døde pludseligt i oktober 1927.

Ja.J.