Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

I sin generelle betydning er et «internet» et kommunikationsnetværk, der forbinder flere andre netværk. Kunsten at opbygge sådanne netværk kaldes netværks-arkitektur. Mens internettet forbinder netværk, forbinder «intranet» computere indenfor rammerne af en organisation - f.eks. en virksomhed eller en skole. «Internet» anvendes også som populær-betegnelse for det offentligt tilgængelige verdensomspændende netværk, der forbinder computere, de services der udbydes på disse og brugerne af disse. Dette netværk er baseret på et sæt af fælles kommunikationsprotokoller, hvoraf transportprotokollen TCP/IP (Transport Control Protocol/Internet Protocol) er den grundlæggende.

Grundstenen til netværket blev lagt af USA's militære forskningsinstitution DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency) i 1969. Opgaven for militæret bestod i at udvikle et kommunikationsnetværk, der kunne overleve en delvis atomkrig. Indtil da havde kommunikationen mellem computere været baseret på punkt-til-punkt kommunikation,  men konsekvensen var, at hvis et punkt B faldt ud på strækningen A-B-C ville kommunikationen blive afbrudt. Løsningen blev at gøre op med punkt-til-punkt kommunikationen, der ellers havde været grundlag for telekommunikation lige fra opfindelsen af telegrafen. Data blev delt op i mindre pakker, der blev sendt ud i et netværk, hvor der ikke på forhånd eksisterede en fast defineret vej fra A-C. Hvis én gren af netværket faldt ud, ville pakkerne kunne sendes ad andre grene til modtageren. Pakkerne kunne derfor godt komme ad forskellige veje, før de hos modtageren atter blev sat sammen til den samlede kommunikationsbesked. Dette militære netværk fik navnet ARPANET.

Et vigtigt skridt i udbredelsen var da den nordamerikanske forskningsorganisation NSF (National Science Foundation) i 1986 besluttede at gøre ARPANET til grundstammen i kommunikationen mellem universiteterne i USA. Militæret var stadig på nettet, men nettet var klart ikke-kommercielt. Det var offentligt financieret og havde et forskningsmæssigt formål. Det første skridt i kommerciel retning blev taget i 1989, da ARPANET blev nedlagt og NSF overtog driften af netværkets grundstruktur - dets såkaldte backbone. Parallelt hermed opstod der andre netværk som BITNET og UUCP, der stadig overvejende havde forskningsmæssige og hobbymæssige formål, men der eksisterede ikke længere en barriere mod kommerciel anvendelse, som der havde gjort frem til 89. I 1994 blev den sidste barriere for kommerciel anvendelse fjernet, da NSFNet ophørte med at fungere som backbone, og denne funktion i stedet blev overladt til kommercielle udbydere. Gennem 1990'erne er stadig flere af de eksisterende netværk blevet koblet til netværket, der derfor gradvist har fået en verdensomspændende struktur.

Internet tjenesterne

De services der er tilgængelig på Internettet har undergået en hastig udvikling gennem 1990'erne. Helt tilbage fra 1970'erne blev netværket anvendt til elektronisk post (Email) på tværs af institutioner, til nyhedsgrupper hvor der foregik (og foregår) specifikke diskussioner og fra 80'erne desuden til udveksling af filer gennem FTP (File Transfer Protocol). Konceptet bag udviklingen og spredningen af disse tjenester var helt anderledes end tidligere. Problemet med at få computere til at kommunikere sammen var siden 1960'erne søgt løst gennem nedsættelsen af standardiseringskomiteer. De løste nok nogle problemer, men arbejdet var langsomt, og standarderne meget komplicerede. Anderledes med internet standarderne. De blev udformet som Request For Comment's (RFC). Den første blev lavet i 1969 og der er siden lavet over 2000. De blev lagt ud på nettet, og forskere og udviklere kunne her kommentere og kritisere dem - og anvende dem. Konsekvensen var, at langt flere tog del i arbejdet, det forløb hurtigere, blev spredt hurtigere og var langt enklere. Mens standardiseringskomiteernes specifikation af X.400 Email fyldte mange hundrede sider, fyldte specifikationen af internet Email blot 15-20 sider.

I 1989 fandt Tim Berners-Lee på en anden måde at udveksle informationer på. Han arbejdede som fysiker på forskningscentret CERN i Schweiz og ønskede et format der gjorde det muligt fysikerne at udveksle viden om deres forskning. Hans ide var at fremstille tekstsider, hvorfra det var muligt at «hoppe» videre til andre tekstsider - såkaldte hypertekstsider. Det ville gøre det muligt i forskningsresultater at referere til andre fysikeres resultater, og tillade læseren at «hoppe» direkte til disse. Berners-Lee konkretiserede sin ide ved at udvikle en måde at adressere tekstsider på andre computere. Den blev kaldt URL (Uniform Resource Locator) og rummede en beskrivelse af, hvilken kommunikationsprotokol der skulle anvendes i kommunikationen med den anden computer, en identifikation af den anden computer (dens adresse på nettet) og placeringen af siden i den anden computers filsystem. Berners-Lees andet bidrag var et simpelt «sprog» til beskrivelse af tekstsiderne med referencer til andre sider: HTML (Hyper Text Markup Language). Disse to enkle - og geniale - standardiseringsbidrag blev grundlaget for WWW (World Wide Web). URL var den tekniske beskrivelse af de hyperlinks, der forbinder en HTML til en anden HTML side. I 1992 fandt man på, at der også kunne vises grafik på HTML siderne, der indtil da kun havde indholdt tekst. Den første grafiske WEB browser var Mosaic, der blev udviklet på University of Illinois under ledelse af Marc Andreesen, der siden forlod universitetet og stiftede Netscape, der udviklede de første kommercielle browsere.

Mens de tidligere Internet services havde været mere tekniske og mindre tilgængelige for forbrugerne, gav WWW enkel adgang for forbrugere til nettets informationer. Fra 1994 medførte dette en eksplosion i forbrugeradgangen til nettet. Det var ikke længere forbeholdt militær anvendelse og udveksling af data mellem universiteter eller virksomheder, men kunne umiddelbart og intuitivt udnyttes af forbrugere, der ikke havde nogen forudgående uddannelse i udnyttelse af nettet.

En række forhold spillede sammen og bidrog til at accelerere denne udvikling:

• WWW standarden gav enkel og intuitiv adgang til netværkets informationer
• Mange af de institutioner og organisationer der allerede var koblet til netværket så en eksponerings- eller kommerciel interesse i at gøre deres informationer tilgængelige via WWW, og dette trak endnu flere organisationer og virksomheder til nettet. Offentlige informationsudbydere fik en interesse i at stille deres information til rådighed på nettet - gratis eller mod betaling. Virksomheder fik en interesse i at sælge varer eller serviceydelser via nettet. Offentlige institutioner en interesse i at rationalisere deres arbejde gennem anvendelse af nettet - gennem indsamling af oplysninger fra forbrugerne - f.eks. skatteindberetning - eller videregivelse af information til forbrugerne. De allerede eksisterende offentlige og kommercielle databaser blev på den måde gjort tilgængelige fra nettet.
• Informationen på internettet var i udgangspunktet decentral og ukendt. Man skulle kende til eksistensen af den og en præcis internet adresse at hente den fra. Søgemaskiner løste dette problem ved at de gennemtrevlede alle tilgængelige sider på nettet og indekserede, så det kun var nødvendigt at søge ét sted efter information. Den første søgemaskine var Lycos, der blev startet i 1993 og som det år indicerede 800.000 WEB sider. De største søgemaskiner er i dag Google og Yahoo. Google havde i november 2002 indiceret over 3 mia. sider. I Danmark spiller også Jubii en vis rolle.
• Netværkets decentrale struktur har hindret en central myndighed i at tage kontrol over netværket, og netværkets offentlige protokoller har hindret private virksomheder i at skaffe sig en tilsvarende magt over netværket.

Netværket holdes kommercielt sammen gennem bi- eller multilaterale kommercielle kontrakter mellem udbydere og operatører, og det holdes sammen af tekniske specifikationer eller protokoller, der beskriver hvordan data udveksles over netværket. Disse protokoller udformes på baggrund af arbejde i den såkaldte IETF (Internet Engineering Task Force) og dens arbejdsgrupper.

Afspejling af det globale samfund

Internettet afspejler på godt og ondt det globale samfund:

• Undersøgelser viser, at de mest hyppige søgninger på søgemaskinerne er på sex. Et udtryk for den undertrykkelse af seksualiteten, der præger de udviklede kapitalistiske samfund.
• Det giver ellers marginaliserede grupper mulighed for en enorm eksponering. F.eks. nazistisk eller racistisk propagandamateriale har verden som potentielt publikum, hvor det ellers ville være udgrænset. Det samme gælder spredningen af børnepornografi, hvor netværket er et effektivt redskab. Det har altså kriminelle anvendelser.
• Stater, organisationer eller f.eks. familier griber regulerende ind i informationsadgangen på nettet. F.eks. censurerer lande som Kina og Singapore adgangen til nettet ved at udelukke en lang række domæner af politiske årsager, og i december 2002 lukkede det danske politi flere danske domæner, der opfordrede til at oversvømme EU-formandskabets domæner med requests.

• Kommunikationen på nettet overvåges. Det er de seneste år blevet afsløret, at USA i samarbejde med England og en række andre vestlige lande overvåger kommunikationen i det såkaldte Echelon efterretnings samarbejde. Det er her værd at slå fast, at det meste af den kommunikation der foregår på internettet nærmest er i ren klartekst. Det er muligt for kriminelle eller efterretningstjenester at overvåge kommunikationen direkte. Selv i de situationer hvor brugeren tror at anvende sikker kommunikation - f.eks. HTTPS protokollen der anvendes ifbm. net-banking - er krypteringen bevidst så dårligt, at efterretningstjenester ret enkelt kan bryde koden, når det er nødvendigt. Et af de få offentligt tilgængelige krypteringssystemer der udelukker efterretningsvæsenerne er PGP (Pretty Good Privacy), hvis opfinder derfor står anklaget i USA.

• Den tiltagende datakommunikation øger generelt efterretningsvirksomheden. Den kommercielle gren heraf er opfangningen og systematiseringen af forbrugernes net-vaner. Det kan ses i det helt enkle, hvor søgemaskiner og f.eks. boghandlen Amazon.com viser reklamer, der svarer til det, forbrugeren har søgt på. Men nogle virksomheder lever direkte af at opsamle denne information og sælge den videre til markedsanalysevirksomheder. Efter 11. september 2001 er overvågningssamfundet kommet højere op på dagsordenen. Den danske terrorlovgivning pålægger net-udbydere at gemme deres kunders emails og spor efter surfing på internettet i op til 3 år. Det ville svare til, at postvæsenet - på tværs af brevhemmeligheden - blev pålagt at tage kopier af alle breve og gemme dem i op til 3 år, eller at alle telefonsamtaler blev optaget på bånd og gemt i samme tidsrum. Den elektroniske net-overvågning er i den forstand allerede total og med et skræmmende potentiale for misbrug.
• Samtidig med at de fælles standarder har været et effektivt redskab til nettets hastige udbredelse bidrager de også til sårbarhed. Computervirus spredt via nettet i form af mails eller anden program indpakning kan på rekordtid slå millioner af computere ud. Det var f.eks. tilfældet med Melissa eller «I love You» virussen. Der er tale om virusser der udnytter sikkerhedsbrister i programmer eller styresystemer, der har en stor udbredelse. Som speciel afart heraf er den såkaldte cyber-krigsførelse, hvor grupper eller lande fører krig over nettet - ved at ændre internet sider, eller ved at få servere til at gå ned ved at overbelaste dem.

Der er ikke den store tvivl om, at internettet vil fortsætte med at vokse - geografisk og hvad angår de services der er tilgængelig på det. Men dermed bliver det samtidig et kraftigere magtinstrument. Det afspejler sig allerede dels i myndighedernes forsøg på at få kontrol over det gennem f.eks. tvungen logning af al kommunikation. Dels i mediebranchens kommercielle kamp om nettet. I 2000 overtog den store nordamerikanske udbyder AOL det store forlag Time-Warner. Et udtryk for at gamle og nye medier kapitalmæssigt smelter sammen. Der var en periode 1995-2001 hvor de gamle mediekoncerner i en vis udstrækning var grebet af panik, fordi de ikke forstod rækkevidden af nettet, og hvor nye net-koncerner omvendt opfattede sig som en «ny økonomi», der var fritaget fra kriser. Det partielle kollaps indenfor IT-branchen på verdens børser i 2000-01 afslørede, at forventningerne til net-økonomien var voldsomt overvurderede. Alligevel er der ingen tvivl om, at den globale kamp om magten over internettet vil fortsætte.

A.J.