Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Teistler, Hermann August (4. marts 1867–12. maj 1937) tysk journalist, boghandler og forlægger.

Teistler blev fra slutningen af 1880'erne aktiv i det illegale tyske socialdemokrati i delstaten Sachsens hovedstad Dresden. I 1889 blev han anklaget for at have fremstillet socialdemokratiske flyveblade, men blev frikendt. Samtidig var han i en anden sag anklaget som medarbejder og redaktør af det lokale socialdemokratiske ugeblad, Sächsisches Wochenblatt. I denne proces blev han idømt en tre måneders fængselsstraf. Efter Socialdemokratiets (SPD) valgsejr i februar 1890 blev de såkaldte socialistlove ophævet i oktober 1890. SPD kunne imidlertid allerede fra foråret optræde nærmest legalt og offentligt. Teistler arbejdede ved det socialdemokratiske dagblad Sächsische Arbeiter-Zeitung, som i løbet af sommeren 1890 blev organ for en venstreopposition i SPD, «die Jungen». Oppositionen var ikke særlig homogen, der var mange forskellige årsager til dens modstand mod partiledelsens linje. Ledelsen var i illegaliteten blevet identisk med parlamentsgruppen, og oppositionens kritik af gruppens linje fik dermed en anti-parlamentarisk tendens. Et andet kritikpunkt blev holdningen til fagbevægelsen; oppositionen lagde vægt på lokale forhandlings- og handlemuligheder, medens den dominerende tendens satsede på centralt styrede hovedorganisationer. I diskussionen blev især oppositionen men også partiledelsen kritiseret af Friedrich Engels. Da oppositionen havde forskellige årsager, forblev dens flertal i partiet, medens et mindretal blev ekskluderet på SPD's kongres i 1891.

Teistler var en overgang aktiv i folketeatrene Freie Volksbühne og Neue Freie Volksbühne, hvor han samarbejdede med Bruno Wille, som han kendte fra oppositionen i SPD, hvor Wille havde været meget aktiv.

De ekskluderede socialdemokrater sluttede sig sammen som «Unabhängige Sozialisten» og udgav ugebladet Der Sozialist fra 1891 til 1899, som Teistler redigerede indtil juli 1892. Han blev da idømt en fængselsstraf på 2 måneder for «ophidselse til vold». Han fortsatte derefter ikke som redaktør, men udgav i samarbejde med Der Sozialist et Sozialistische Bibliothek, der nåede at udkomme med i alt tre hæfter i 1892. Det første var Teistlers eget skrift Der Parlamentarismus und die Arbeiterklasse, som i 1908 blev udgivet på dansk af kredsen omkring Socialistisk Arbejderblad (Vaagn op! Et Par Ord til Belysning af det parlamentariske Spørgsmål).

Teistler udgav efter overstået fængselsstraf det ateistiske tidsskrift Lichtstrahlen, hvilket i 1892/1893 medførte en ny fængselsstraf, denne gang på 4½ måned. I tiden derefter afbrød han tilsyneladende forbindelsen til Der Sozialist og til organisationen bag den, idet denne havde udviklet sig i anarkistisk retning. Teistler fortsatte imidlertid sin udgivelsesvirksomhed og blev i 1895 idømt en ny fængselsstraf på 1½ år for udbredelse af forbudt litteratur – det var fortsat politisk, anarkistisk og progressiv. litteratur, han udgav, men han trak sig mere og mere ud af det aktive politiske liv. Han abonnerede ifølge en politirapport dog fortsat på SPD's hovedorgan Vorwärts og Der Sozialist. Så sent som i 1898 publicerede han nogle artikler i Der Sozialist, i hvilke han dog brød med sine tidligere politiske vurderinger af staten.

Efter 1900 opgav Teistler sin politiske virksomhed i forbindelse med arbejderbevægelsen og interesserede sig fremover især for lokalhistorie og arbejdede for en lokal upolitisk avis. Desuden udgav han på sit forlag i det væsentlige postkort. Teistler blev pensioneret i 1932, men fortsatte med at publicere især historiske bidrag i lokalavisen efter 1933.

G.C.