Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Fonden er en selvejende institution, der blev stiftet den 1. maj 1972. Dens midler bringes til veje ved gaver, legater m.v. herunder og især ved løbende bidrag fra 150-200 personer.

1. Maj Fondens formål er at yde økonomisk støtte til personer, foreninger eller institutioner:

1. der uafhængigt af enkelte politiske partier virker for ligeberettigelse mellem alle grupper i samfundet, og som arbejder for de i FN's charter nedfældede principper om alle menneskers ubetingede ligeberettigelse,
2. der modarbejder udbytning og umyndiggørelse set i større politisk perspektiv, herunder invaliditetsfremmende lønsystemer og anden fysisk eller psykisk undertrykkelse,
3. der arbejder for udbredelse af faglig viden og udadvendt aktivitet til støtte for de ovennævnte formål.

Udgangspunktet i 1972 var støtte til arbejdskampe og kritisk forskning, der kunne støtte arbejdernes kamp imod udbytning og umyndiggørelse. Støtten blev givet ud fra opfattelsen af, «at hurtig hjælp er dobbelt hjælp». Dvs. at strejkestøtte er dobbelt velkommen netop i de allerførste timer og dage af en aktion.

Dette har været muligt, fordi fonden over alle årene har ligget inde med en opsparet kapital, som via kontakter til arbejdspladserne og en smidig procedure med telefonmøder mellem bestyrelsen og talsmænd for de strejkende hurtigt har kunnet kanaliseres til rette vedkommende.

Gennem årene, hvor strejkevirksomheden er aftaget, har fonden i stigende grad også støttet andre politiske og kulturelle aktiviteter til venstre for den til enhver tid herskende midte i dansk politik. Ved siden af strejker har antiracistisk arbejde, modstanden mod EU og aktiviteter på miljøområdet været de vigtigste modtagere af den kvarte million, der hvert år uddeles.

Også initiativer, der har kunnet bryde det borgerlige mediemonopol har modtaget betydelige beløb gennem årene - således mange TV- og båndværksteder, lokalradioer, lokalblade, Månedsbladet Press og TV-Stop. Der har også været plads til et vist element af internationale aktiviteter, for så vidt de havde klare bånd til Danmark, som eksempler kan her nævnes støtte til fagbevægelsen i Sydafrika (før afskaffelsen af apartheid), og støtte til den politiske kamp i Nicaragua, Kurdistan og Palæstina.

Man kan søge om støtte til aktioner og aktiviteter, der ligger indenfor fondens formål. Aktioner, der har brug for omgående støtte, behandles samme aften telefonisk. Andre behandles på grundlag af skriftlig ansøgning ved bestyrelsens førstkommende møde. De holdes ca. hver sjette uge.

Ansøgningen skal være begrundet, indeholde et budget, angive en kilde, hvor der kan hentes flere oplysninger, og endelig, især hvis det er en udenlandsk aktivitet, rumme en præcis angivelse af hvem der skal modtage pengene, og hvordan de når sikkert frem til rette vedkommende. Ansøgningsfrist og ansøgningsskema findes ikke.

Enhver som støtter fondens formål, kan blive bidragyder. Enten med enkeltbidrag eller (helst) som fast bidragyder med en årlig indbetaling på minimum 300 kr. Gennemsnittet er for tiden ca. 1000 kr pr bidragyder.

Da administrationsomkostningerne søges holdt på et minimum (under 2%), går så godt som hele det indsamlede beløb ubeskåret til støtte. Fonden udgiver en lille årsberetning og afholder en årlig generalforsamling den første lørdag i marts i København. Her bliver også eventuelle ændringer i den selvsupplerende bestyrelse annonceret.

Bestyrelsen bestod den 1. december 1998 af følgende: Annie Warnock, Elsa Dombernowski, Sus Plum, Bendt Larsen, Peder Agger, Peter Kleist og Kaj Fredriksen.

P.A.