Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

TV STOP (1987-2004), venstreorienteret lokal-TV station i København der har til formål at få seerne til at opdage, at de har indflydelse på deres eget liv. Målet nås ved at lave engageret og aktiverende TV.

Foreningen TV STOP blev dannet i 1987 af personer, der var aktive på Christiania, Ugeavisen København, i BZ bevægelsen eller havde tilknytning til disse miljøer. Ideen var at søge en sendetilladelse til lokal-TV og lave det man kaldte «kosteskabs-TV»: At opstille en sender og en videobåndoptager, og vise de produktioner de etablerede medier fandt for politiske, for kontroversielle eller for smalle. Men hurtigt steg ambitionerne, og man ønskede nu at lave en rigtig TV-station. Store økonomiske donationer fra forskellige fonde (primært Lise Plum) og hårdt slid fra de frivillige gjorde, at der før sendestarten den 6. april 1990 stod en fuldtudbygget TV-station (incl. eget studie). 3 redaktioner blev oprettet: Storby-Bio (fortrinsvis dokumentar-, kunst- og mindre fiktionsfilm); Nyhedsredaktionen (aktuelle politiske nyheder); Fredagsredaktionen (baggrund, debatter og underholdning).

Organisationsstrukturen var fra starten flad: Man oprettede selvstyrende grupper (økonomi-, foto-, personale-, redaktionsgrupper osv.), afholdte ugentlige fællesmøder, der samtidig var højeste myndighed i foreningen samt en årlig generalforsamling. Den flade struktur var yderst demokratisk, men viste sig ofte at være langsommelig og ueffektiv, så i 1991 gennemførtes en omstrukturering. De vigtigste ændringer var, at en ledelse blev valgt til at lede stationen mellem fællesmøderne (der nu afholdtes en gang om måneden), at hver gruppe fik en chef (valgt af gruppen selv) med ansvar for at grupperne fungerede, og at der blev indført ansættelseskontrakter på alle, skønt alle arbejdede frivilligt og ulønnet.

Redaktionelt var TV STOP båret af den gamle venstrefløjsidé om en modpresse, og det var fra starten vigtigt at tage emner op, der ellers ikke nød etablerede mediers bevågenhed, at give et andet billede af forskellige problematikker end de borgerlige medier og at give ordet til mennesker der normalt ikke kom til orde i pressen. Også landspolitiske og internationale emner blev taget op.

Også på internationalt plan forsøgte TV STOP at praktisere ideen om en modpresse. I 1988-90 deltog man i et græsrodsbaseret, alternativt nyhedsnetværk, European Counter Network (ECN), men opgav videre deltagelse pga. manglende ressourcer. Via deltagelse i forskellige videofestivaller udveksledes produktioner med videogrupper over hele verden i årene 1992-95, men også dette ebbede ud. Gensidige besøg i årene 1997-98 betød nye kontakter til hollandske og tyske videogrupper, og på et møde i Köln i juni 1999 besluttedes på ny at udveksle produktioner og et samarbejde om et video-nyhedsbrev startedes.

Årene 1990-93 var de mest kreative, hvilket tydeligt kunne ses på udsendelserne. Stationen red på en bølge af pionérånd, hvor der blev lagt mange kræfter i at lære at lave TV og opfinde nye program- og udsendelsesformer. Der blev udvist stor kreativitet i at skabe et eget «TV STOP» udtryk gennem studievært og udformning af studie. Emnerne bevægede sig fra kunstfilm, nye filmretninger og film om den tredje verden, til nyhedsprogrammer om politiovergreb, modstanden mod Øresundsforbindelsen, nazisme og racisme, faglige forhold, forholdene for arbejdsløse og andre på overførselsindkomst, boformer, ungdomspolitik, retspolitik osv. Journalistisk fik stationen en saltvandsindsprøjtning i 1993, da TV STOP med egne optagelser gennemhullede centrale dele af politiets redegørelse for Nørrebro-urolighederne den 18. maj, og dermed flyttede den samlede danske presses fokusering fra «de voldelige uromagere» til politiets optræden og det faktum, at for første gang siden den tyske besættelse blev demonstranter skudt ned.

De følgende års afmatning af det udenomsparlamentariske miljø førte til en bredere medarbejderrekruttering og dermed også et bredere emnevalg. På trods heraf, og på trods af jævnlige interne diskussioner om TV STOPs politiske udtryk, videreførtes den redaktionelle linje i store træk, nu med øget fokusering på EU, flygtninge- og indvandrerpolitik og den danske højrefløj. I 1997-99 blomstrede det politiske ungdomsmiljø igen op, og det kunne tydeligt ses i udsendelserne, at dette også kom TV STOP tilgode.

Økonomisk klarede TV STOP sig igennem på fondsstøtte, offentlig tilskud til aktivering af arbejdsløse og salg af billeder. Efter et nyt medieforlig i 1997, opnåede ikke-kommercielle lokalradio- og TV-stationer offentlig støtte, og dermed var dele af TV STOPs indtægter for første gang sikret.

Også omkring journalisters arbejdsvilkår har TV STOP gjort sig bemærket. I 1991 trængte aktivister ind i daværende formand for Socialdemokratiet Svend Aukens private have og gravede i haven i protest mod Øresundsbroen. Et TV-hold fra TV STOP gik med ind og journalisten blev efterfølgende dømt for ulovlig indtrængen og fotografering på privat område. I 1994 blev journalisten frikendt af Højesteret med den begrundelse, at aktionen havde offentlighedens interesse. Dette var et klart opgør med tidligere retspraksis. I det hele taget er det jævnligt sket at TV STOP hold er blevet anholdt under dækning af politiske aktioner, idet politiet ofte ønsker stationen langt væk.

Det notorisk anspændte forhold til Københavns Politi skabte ofte problemer. Modsat andre pressefolk, fik TV STOP aldrig adgang bag politiafspærringer. I 1991 startede TV STOP en lang kamp for at erhverve pressekort, således at TV STOP og andre græsrodsmedier med ulønnet arbejdskraft kunne opnå lige vilkår med resten af pressen. Trods modstand fra Dansk Journalistforbund og langsommelig sagsbehandling fra Justitsministeriets side (sagsbehandlingen blev lidt hurtigere, da Ombudsmanden gik ind i sagen), indførtes i 1996 en forsøgsordning med pressekort til ulønnede mediearbejdere, og i 1997 blev ordningen gjort permanent.

Da TV STOP fra starten blev regnet for at være «BZ-bevægelsens TV-station», mødte vi massiv modstand fra det «officielle Danmark». Det gav sig bl.a. udtryk ved korporlig obstruktion fra politiets side, en mere end tvær behandling af myndighederne og politikernes evige «ingen kommentarer». Dele af mediebranchen så også skævt til TV STOP, men fik med årene øjnene op for at TV STOP bedrev seriøs journalistik og ofte havde bedre kontakt med ihvertfald dele af virkeligheden, end de havde. Ofte købte de TV STOP's billeder, fordi de ikke selv var på pletten.

Dele af venstrefløjen og fagbevægelsen tog TV STOP til sig uden forbehold og gav alt den støtte de kunne. Andre syntes TV STOP var for uskolede/udogmatiske, mens det udenomsparlamentariske miljø i perioder skiftede mellem at betragte TV STOP som «en af deres» til ikke at være radikale nok.

Rent TV-fagligt har TV STOP været en inspirationskilde for andre. Især Danmarks Radios ungdomsflade bar tydelig præg heraf. Det gjaldt især for studiedelene (studieværten, scenografi og fotografering), men også måden at opbygge tematiske udsendelser på. For mange medarbejdere har TV STOP også været et uddannelsessted, og adskillige har i dag arbejde i mediebranchen, og påvirker på den måde de etablerede medier.

TV STOP har ind imellem været med til at skærpe offentlighedens og mediernes fokus, f.eks. når man ser på kritikken af det danske politi, på kampen mod racisme og nazisme, kampen for et renere miljø, kampen for unges vilkår osv. Et vigtigt mål for TV STOP er også været at vise, at det kan nytte at være aktivist på venstrefløjen. På TV STOP bliver man ikke tiet ihjel. Tværtimod kan aktivisterne se sig selv og deres budskab eksponeret live i farver. Forhåbentlig til inspiration for andre.

TV Stop