Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Asien  .  Mellemøsten  .  Kurdistan
Organisation  .  Bevægelser  .  Parti
    .  Befrielsesbevægelser
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 23/12 2002
Læst af: 23.912
: :
PUK (Patriotic Union of Kurdistan)
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

PUK (Patriotic Union of Kurdistan, Kurdistans patriotiske Union) (1976-), irakisk kurdisk parti, stiftet i 1976 af Jalal Talabani - svigersøn af Ibrahim Ahmad, Barzanis gamle rival i KDP.

Under krigen mellem Iran og Iraq i 1980'erne rekrutterede Teheran Barzani klanen og KDP til kamp mod det iranske KDP, der var i alliance med Saddam Husseins Iraq. I stedet indgik PUK en alliance med Baghdad, der dog blev kortvarig. I 1987 indgik PUK og KDP en alliance mod Baghdad og tillod i marts 1988 den iranske hær at gå ind i irakisk Kurdistan, hvor den indtog byen Halabja. Det udløste øjeblikkeligt et irakisk modangreb, hvorunder Halabja blev angrebet med kemiske våben, der kostede omkring 6.000 civile kurdere livet.

Efter den irakiske invasion af Kuwait i 1990 indgik KDP og PUK en ny alliance vendt mod Saddam Hussein, men i februar-marts 1991 knuste Iraq det kurdiske oprørsforsøg, hvilket tvang over 2 millioner kurdere på flugt (se Golfkrigen). Den nordamerikansk anførte militæralliance gennemførte efterfølgende operation «Provide Comfort», der tillod flygtningene at vende hjem. Samtidig erklærede den, at den irakiske hær militært ville blive holdt ude af irakisk Kurdistan.

I maj 1992 gennemførtes der valg i området. Det førte til valget af et kurdisk parlament og en regional kurdisk regering. KDP og PUK delte ligeligt pladserne i det nye parlament og erklærede sig som tilhængere af føderalisme - en anerkendelse af Iraqs nationale integritet. Den følgende måned sluttede KDP og PUK sig sammen til den Irakiske Nationalkongres (INC).

De to partiers forsøg på at etablere en stabil kurdisk regering i det nordlige Iraq var dog frugtesløse. Dels pga. den totale diplomatiske isolation, dels pga. fortsatte tyrkiske invasioner af områder i jagten på PKK partisaner. Regeringen var ikke i stand til at skabe sikkerhed og administrere det barske land, der er 7 gange større end Libanon, og den kurdiske regering overlod det derfor til KDP og PUK militser at skabe lov og orden. Men militserne ignorerede de civile institutioner og på direkte ordrer fra enten Barzani eller Talabani kastede de sig ud i en stadig eskalerende militær konflikt, der bedst kan betegnes som borgerkrig.

Barzani har kontrollen over områderne langs den tyrkiske grænse («Barzaniland») og hjalp Tyrkiet med at få kontrol over PKK mod logistisk støtte. Talabani kontrollerer til gengæld områderne mod grænsen til Iran («Talabaniland»). Han har hjulpet Teheran med at forfølge iranske kurdere, og har til gengæld modtaget enkelte bomber, der i august 1996 blev kastet over KDP områder. Det førte til gengældelsesaktioner fra Barzani, der fik støtte fra Saddam Hussein.

Den 17. september 1998 undertegnede de to ledere en ny forsoningsaftale i Washington efter forhandlinger ledet af USA's udenrigsminister Madeleine Albright.

A.J.