Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2002
Læst af: 26.906
: :
TIPH (Temporary International Presence in Hebron)
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

TIPH (Temporary International Presence in Hebron), international observationsstyrke i Hebron. Efter at en israelsk bosætter - Baruch Goldstein - den 25. februar 1994 havde myrdet 30 palæstinensere i moskeen i Hebron, blev en styrke bestående af 160 internationale observatører sendt til Hebron i starten af maj 1994. De fleste af dem let bevæbnede for deres egen sikkerheds skyld. Styrken blev kaldt TIPH (Temporary International Presence in Hebron), og blev oprettet efter aftale mellem Israel, PLO og de tre deltagende europæiske lande: Norge der stillede med 90 observatører, samt Italien og Danmark der hver stillede med 35.

TIPH havde til formål at skabe en følelse af sikkerhed blandt de palæstinensiske indbyggere i Hebron, og for at fremme stabiliteten og genetableringen af et normalt liv i byen. Missionen varede kun nogle få måneder. Den 28. september 1995 undertegnede PLO og Israel en interim-aftale om Gaza og Vestbredden, og som led i denne fik byen Hebron en speciel status. Som led i aftalen blev det endvidere besluttet at indsætte en ny TIPH styrke.

Den israelske tilbagetrækning fra Hebron skulle være fuldført senest 31. marts 1996, men blev betydelig forsinket. Alligevel lykkedes det at få aftalen om TIPH på plads 9. maj 1996. Denne styrke blev indsat, trods den manglende israelske tilbagetrækning. I aftalen blev det fastslået, at styrken skulle bestå af personale fra Tyrkiet, Italien, Canada, Sverige, Australien og Danmark. Dens vigtigste opgave var at skabe en følelse af sikkerhed blandt den palæstinensiske befolkning i Hebron. Aftalen blev erstattet af en ny aftale i januar 1997, efter hvilken TIPH kan bestå af op til 180 mand. I november 2000 bestod den af 85 personer - politifolk - fra Norge, Danmark, Sverige, Schweiz, Italien og Tyrkiet.

TIPH er skabt udenfor FN systemet og refererer alene til en fælles israelsk-palæstinensisk komite og til en ad-hoc komite bestå af de deltagende lande. TIPH opererer på 3 måneders mandater, der kan fornyes når både Israel og PLO er enige herom. Trods det at de har tilladelse til at bære lette våben, er deres virkelige våben notesbøger og kameraer. TIPH er den første og foreløbigt eneste udenlandske bevæbnede observatørstyrke som Israel har accepteret indenfor de området, landet erobrede i 1967. I takt med den tiltagende israelske vold overfor den palæstinensiske civilbefolkning har PLO siden 2000 anmodet det internationale samfund om internationale observatører i resten af Palæstina, men dette er hidtil blevet afvist af Israel.

Selvom TIPH råder over omfattende dokumentation af bosætteres og det israelske militærs overgreb på civilbefolkningen i Hebron, er det sjældent at disse oplysninger når ud til verdenspressen. Hvis TIPH gik åbent ud med sin dokumentation, ville styrken umiddelbart blive udvist af Israel. Styrken står i dilemmaet mellem at kunne fortælle hvad den registrerer, og kunne fortsætte sit fredsskabende arbejde.

A.J.